Ved loven fastsættes tidspunktet for ikrafttrædelsen af lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat) til 1. januar 1970. I forhold til det den 9. november 1967 af den tidligere finansminister fremsatte tilsvarende lovforslag, der er omtalt side 398, medfører denne udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet fra 1. januar 1969 en række konsekvensændringer.

Nu bliver 1969 og ikke 1968 det såkaldt skattefri år, og i stedet for 1967 bliver 1968 halvt skattefrit. Som følge heraf indeholder loven en bestemmelse om, at kun halvdelen af de statsskatter, der skal udskrives næste forår for skatteåret 1969-70, kommer til opkrævning.

De særlige regler om beskatning af overført og overskydende indkomst skal nu gælde for året 1969 og ikke for 1968.

I ændringsloven af december 1967 til ligningsloven findes bestemmelser om et reguleringsfradrag for skatteåret 1968-69. Dette fradrag indrømmes, hvor de i 1967 betalte skatter overstiger de beregnede skatter for dette år. Formålet er at afbøde de uheldige virkninger af skattefradragsreglens ophævelse, hvor skatteyderen i 1967 har haft en særlig stor skattebetaling i forhold til sin normale indtægt. I det tidligere fremsatte ikrafttrædelsesforslag fandtes i § 20 en regel om, at halvdelen af et reguleringsfradrag indrømmet for skatteåret 1968-69 skal overføres til fradrag i 1969.

Efter den nu foreliggende lov bliver der ikke trang til en sådan regel vedrørende reguleringsfradrag for 1968-69, idet skatterne for dette skatteår nu skal opkræves fuldt ud. For det følgende skatteår 1969-70, er der endnu ikke gennemført regler om reguleringsfradrag. Ved udarbejdelsen af sådanne regler må der tages hensyn til, at kun halvdelen af statsskatten for skatteåret 1969-70 kommer til opkrævning, og det kan eventuelt ske ved, at halvdelen af reguleringsfradraget overføres til fradrag i 1970.

§ 20 i det tidligere forslag indeholdt også en regel om reguleringsfradrag for 1968, men da der ikke skulle ske nogen beskatning af indkomsten for dette år, var det fastsat, at fradraget skulle gives i indkomsten for 1970. Nu bliver det som nævnt 1969, der ikke kommer til at danne grundlag for beskatningen. I 1969 vil der normalt ikke blive betalt skatter, der er pålignet efter skalaer, som forudsætter fradragsret. Der er derfor ikke behov for en regel om reguleringsfradrag for dette år.

I tilslutning hertil udtalte finansministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„.... Der opstår et problem, hvor skatteydere efter udløbet af 1968 betaler restancer vedrørende skatteåret 1967-68 og tidligere skatteår. Det kan f. eks. bero på, at der er indrømmet henstand med betalingen. Der er ikke længere fradragsret, og beløbene har ikke kunnet tages i betragtning ved opgørelsen af eventuelt reguleringsfradrag, hvor jo kun betalte skatter regnes med. Det er tanken, at der i forbindelse med gennemførelsen af regler om reguleringsfradrag for skatteåret 1969-70 skal udformes bestemmelser, hvorved der tages hensyn til dette forhold "

I forhold til det tidligere ikrafttrædelseslovforslag er der i øvrigt kun foretaget enkelte ændringer.

For at lette administrationen af reglerne om beskatning af overført indkomst i 1969 er det bestemt, at beskatning undlades, når beløbet er under 10.000 kr.

Endvidere er der indsat en bestemmelse om beskatningen af visse medlemmer af det kgl. hus. De pågældende har efter de hidtidige regler været fritaget for at svare indkomst- og formueskat til staten samt folkepensionsbidrag. Kommuneskat har de derimod ikke været fritaget for. Ved kildeskatteloven begrænses statsskattefriheden for medlemmer af kongehuset til kun at gælde dem, der er børn af danske konger, eller for hvem der er fastsat årpenge i henhold til grundlovens § 11. Under hensyn til den forrykkelse i de økonomiske forhold, bestemmelsen vil medføre for de nuværende medlemmer af kongehuset, der ikke opfylder de nævnte betingelser, har man fundet det rimeligt, at de fortsat bliver fri for betaling af statsskat.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat) m. fl. lovforslag, jfr. side 175. Ved lovforslagets 1. behandling anbefaledes det med enkelte forbehold af alle ordførerne. Den nye bestemmelse om, at beskatning af overført indkomst ikke skal finde sted, når det overførte indkomstbeløb er under 10.000 kr., vendte både Grüribaum (S), Ømann (SF) og Sigsgaard (VS) sig imod, idet de fandt, at den gav de erhvervsdrivende en fordel fremfor lønmodtagerne. Ømann (SF) udtalte i tilslutning hertil, at spekulationsgevinster burde føres hen under reglerne om overført indkomst.

Under den påfølgende udvalgsbehandling stillede socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget som mindretal ændringsforslag om, at 10.000 kr.s reglen skulle bortfalde. Efter at dette ændringsforslag ved 2. behandling var forkastet med 91 stemmer mod 64, medens nogle af finansministeren stillede ændringsforslag, i det væsentlige af teknisk art, vedtoges, blev lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 155 stemmer.