Forslaget til folketingsbeslutning om byrdefordelingen havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at lade udarbejde og for folketinget fremsætte lovforslag med henblik på gennemførelse af en særlig, midlertidig tilskudsordning til løsning af akutte økonomiske problemer for vanskeligt stillede kommuner."

Om baggrunden for forslagets fremsættelse anførtes følgende i bemærkningerne til forslaget:

„Regeringens forslag om en ændret byrdefordeling mellem staten og kommunerne lever ikke op til de tilsigtede målsætninger; det gælder bl. a. udligningen mellem de velstående og de økonomisk svage områder af landet.

Om en kommune kan henføres til en velstående eller økonomisk svag kommune, må afgøres af to forhold, nemlig indkomstgrundlaget og udgiftsbehovet. Udgiftsbehovet er bl. a. afhængigt af den aldersfordeling, en kommune har, og det behov, der eksisterer for anlæg af skoler, institutioner, for byggemodning og boligsikring til nye lejligheder m. v.

Statens overtagelse af den mellemkommunale refusion reducerer ganske vist kommunernes udgifter ved, at bidragene til den mellemkommunale refusion overtages af staten, men selv denne overtagelse virker ikke udlignende mellem kommunerne. De velstående kommuner, som har været store nettobidragydere, får den største fordel af statens overtagelse af denne udgift.

Det er derfor ikke overraskende, at de samlede virkninger på landets kommuner, ifølge beregninger foretaget af indenrigsministeriet, viser, at der bortset fra en række udprægede landkommuner stort set ikke er tale om udjævning af skattetrykket. Skattetrykket varierer i dag fra 8 til 23. I tilfælde af, at regeringens lovforslag gennemføres, vil skattetrykket variere fra 8 til 22. Der sker altså i virkeligheden ingen ændring. Regeringen har øjensynlig heller ikke været tilfreds med dette resultat og har derfor foreslået, at tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner øges fra 50 mill. kr. til 109 mill. kr. Det kan se ud, som denne nødløsning frembringer den største virkning i retning af økonomisk udligning, idet 128 kommuner af fremtidens i alt 276 kommuner skal have tilskud som „vanskeligt stillede kommuner".

Dette er ikke en byrdefordelingsreform.

Socialdemokratiet vil medvirke til en ændret byrdefordeling, men det må være en forudsætning, at der virkelig bliver tale om en reform, en udligning kommunerne imellem, således at økonomisk svagere stillede kommuner samt udviklingskommuner stilles gunstigere på bekostning af mere velstående kommuner.

For at kunne tilvejebringe en tidssvarende og retfærdig fordeling af byrderne må der gives folketinget den nødvendige tid, ligesom opgavefordelingen mellem stat, sekundærkommunerne og primærkommunerne nøje må være fastlagt.

Socialdemokratiet stiller derfor forslag om, at der i tiden, indtil en endelig løsning kan være tilvejebragt, stilles de nødvendige midler til rådighed til vanskeligt stillede kommuner."

Forslaget blev i folketinget velvilligt modtaget af Krog Hansen (SF) og Sigsgaard (VS), hvorimod det blev afvist af Poul Schlüter (KF), A. Chr. Andersen (V) og Niels Helveg Petersen (RV). De synspunkter, der fremkom under debatten, var i det væsentlige en gentagelse af synspunkter fremført under behandlingen af forslag til lov om generelle tilskud til kommunerne m. fl. lovforslag, se nærmere omtalen på side 321 ff.

Under debatten stillede Krog Hansen følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget udtaler, at problemerne omkring byrdefordelingen mellem staten og kommunerne ikke kan løses, medmindre der først foretages en klar opgavefordeling, og at de udgifter, som derefter påhviler kommunerne, dækkes af statskassen gennem en kommunalskat, der opkræves efter samme regler for hele landet, og hvis provenu fordeles mellem kommunerne under hensyntagen til de enkelte kommuners indbyggertal, aldersfordeling, sociale behov, areal, udvikling og andre relevante faktorer, opfordrer det regeringen til at fremsætte dertil sigtende lovforslag samt til at trække de foreliggende lovforslag om byrdefordelingen tilbage, og fortsætter hermed behandlingen af den foreliggende sag."

Forslaget forkastedes med 86 stemmer mod 10 (SF); 55 medlemmer (S, SF og SA) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Forslaget til folketingsbeslutning blev herefter henvist til behandling i det udvalg, som tinget havde nedsat angående forslag til lov om generelle tilskud til kommunerne m. fl. lovforslag.