Forslaget havde følgende ordlyd:

„I. Folketinget opfordrer socialministeren til at fremsætte forslag til love om ændringer i lov nr. 218 af 4. juni 1965 om folkepension med senere ændringer, i lov nr. 219 af 4. juni 1965 om invalidepension med senere ændringer og i lov nr. 70 af 13. marts 1959 om pension og hjælp til enker m. fl. med senere ændringer efter følgende retningslinjer:

1. Med virkning fra 1. april 1968 ajourføres ovennævnte sociale pensioner efter lønudviklingen på arbejdsmarkedet.

2. Der indføres samtidig automatisk regulering af folke-, invalide- og enkepensionerne i forhold til lønudviklingen på arbejdsmarkedet.

3. Fradragsreglerne i de sociale pensionslove forenkles og lempes, og der tages særligt hensyn ved beregningen af en invalids eller dennes ægtefælles erhvervsindtægt.

4. Adgangen til at opnå folkepension før den normale pensionsalder, udvides til også at omfatte personer, der af erhvervsmæssige grunde er særlig vanskeligt stillet.

II. Folketinget opfordrer socialministeren til at fremsætte forslag til lov om indførelse af en offentlig tillægspension efter følgende retningslinjer:

1. Der indføres en tillægspension for alle, der modtager en offentlig pension (folkepension, invalidepension og enkepension). Tillægspensionen udgør — når den er udbygget — 50 pct. af folkepensionens grundbeløb. Tillægspensionen værdisikres, d. v. s. reguleres efter pristal og lønudvikling på arbejdsmarkedet på samme måde som de andre offentlige pensioner.

2. Personer over 67 år skal have tillægspension uden fradrag på grund af anden indtægt. For personer under 67 år skal tillægspensionen indtægtsreguleres sammen med de offentlige pensioner efter de samme regler. Det forudsættes, at indtægtsreguleringen forenkles.

3. Tillægspensionen gennemføres gradvis over 8 år, begyndende fra 1. april 1970.

4. I de første år af tillægspensionens udbygningsperiode forudsættes pensionstillægget opretholdt. Pensionstillægget skal herefter aftrappes og bortfalde, når tillægspensionen er fuldt gennemført.

5. Tillægspensionen udbetales af kommunerne sammen med de offentlige pensioner.

6. Tillægspensionen finansieres ved en forhøjelse af folkepensionsbidraget. Denne forhøjelse indledes også i 1970. Provenuet indgår i en statsfond, der af sine løbende indtægter og renteafkast finansierer tillægspensionen.

7. Arbejdsmarkedets Tillægspension bevares ved siden af den offentlige tillægspension.

8. På længere sigt må pensionssystemet udbygges således, at der gennem videregående tillægspension sikres alle en tjenestemandslignende pensionsordning finansieret ved arbejdsgiverbidrag. Denne tillægspension skal omfatte alderspension, invalidepension samt enke- og enkemandspension."

I bemærkningerne til forslaget udtales det:

„Initiativet til den igangværende debat om forbedringen af pensionssystemet er kommet fra socialdemokratiet.

I efteråret 1967 fremsatte daværende socialminister Bundvad i en redegørelse til folketinget den socialdemokratiske regerings tanker om, hvorledes en almindelig tillægspensionsordning kunne udformes.

Det blev ved denne lejlighed fremhævet, at den skitserede ordning var et led i en almindelig forbedring af forholdene for pensionisterne, og at der skulle ske forbedringer for de nuværende folke-, invalide- og enkepensionister jævnsides med nyordningens gennemførelse.

Under den efterfølgende debat i folketinget gik de tre borgerlige partier med et flertal skarpt imod den del af reformen, som drejede sig om en tjenestemandslignende pensionsordning baseret på arbejdsgiverbidrag og fondsdannelse. Det fremgik dog af debatten, at der også var interesse i andre partier for at gennemføre visse forbedringer for de ældre gennem forhøjelser af folkepensionen.

For socialdemokratiet har det altid stået som en central opgave at arbejde for forbedringer af folkepensionen og de øvrige offentlige pensioner.

På denne baggrund forekommer det naturligt for socialdemokratiet nu at stille konkrete forslag om forbedringer for pensionisterne.

Forbedringer i pensionssystemet bør omfatte dels en forbedring af det gældende pensionssystem, dels en overbygning i form af indførelsen af en værdifast tillægspension.

Som første led i forbedring af pensionerne bør med virkning allerede fra 1. april 1968 pensionerne ajourføres efter lønudviklingen, og der bør tillige indføres en automatisk regulering af pensionerne i forhold til arbejdsmarkedets lønninger. Samtidig findes det nødvendigt, at der sker en lempelse og forenkling af fradragsreglerne. Det må herved anses for vigtigt, at der fastsættes særligt lempelige regler for pensionsberegningen i tilfælde, hvor en invalid eller dennes ægtefælle har en erhvervsindkomst, idet sigtet må være fuldstændig ophævelse af fradragsreglerne ved invalidepension, således som det fra 1970 vil gælde for folkepensionister, der er fyldt 67 år. (Der henvises i øvrigt til „Betænkning om fradragsreglerne i den sociale pensionslovgivning", betænkning nr. 485/1968).

Endelig finder forslagsstillerne, at de gældende regler for ved dispensation at tillægge en person indtægtsbestemt folkepension fra det 60. år bør udvides. Forslagsstillerne er vel opmærksom på, at der ved lov nr. 443 af 6. december 1967 om ændringer af lov om folkepension er skabt mulighed for en rimelig fortolkning, således at der i højere grad end hidtil kan tages sociale hensyn ved afgørelsen af, om dispensation bør gives. Forslagsstillerne finder imidlertid, at man i højere grad bør kunne give adgang til førtidig folkepension, f. eks. til personer, der på grund af erhvervsmæssige strukturforandringer bringes i økonomiske vanskeligheder.

Herudover må der imidlertid ske en fortsat udbygning af pensionerne. Gennemførelsen af den fulde folkepension pr. 1. april 1970 er en vigtig forbedring i samfundets politik over for de ældre medborgere, idet der herved er sikret alle en socialt set forsvarlig pension, men det må være nødvendigt nu at søge gennemført en ordning, der sikrer, at pensionister i større omfang opnår del i de goder, som den øvrige befolkning opnår gennem den øgede velstand, således at den eksisterende forskel mellem pensionisternes indtægter og de typiske indtægter i erhvervslivet udjævnes. Medens den gældende pension for ægtepar stort set svarer til ca. 40 pct. af den typiske indtægt for en mandlig arbejder, bør det efter forslagsstillernes opfattelse være målet, at pensionerne forhøjes, således at de kommer til at svare til ca. 60 pct. af den typiske indtægt.

Det foreslås derfor, at der efter gennemførelsen af den fulde folkepension indføres en værdifast tillægspension til de offentlige pensioner (folkepension, invalidepension og enkepension), der — når den er fuldt udbygget — udgør 50 pct. af folkepensionens grundbeløb.

Tillægspensionen vil efter dette forslag med de pr. 1. oktober 1968 gældende satser for folkepensionen udgøre ca. 5.500 kr. for ægtepar og ca. 3.700 kr. for enlige. Sammen med folkepensionen vil tillægspensionen udgøre ca. 16.500 kr. for ægtepar og ca. 11.000 kr. for enlige med det nuværende pris- og lønniveau.

Forbedringen foreslås indført gradvis over 8 år fra 1. april 1970 at regne.

Ved fastlæggelsen af tillægspensionens størrelse efter de foran angivne retningslinjer har forslagsstillerne haft for øje, at det vil være naturligt samtidig at afskaffe det gældende pensionstillæg, der har været genstand for kritik på grund af de særlig snævre fradragsregler. Pensionstillæggets endelige bortfald bør dog først ske, når tillægspensionen er fuldt gennemført. Det forudsættes derfor, at man opretholder pensionstillægget i de første år af tillægspensionens opbygningsperiode, og at bortfaldet sker gennem en aftrapning, der fordeles over de to sidste år af tillægspensionens opbygningsperiode.

Tillægspensionen ydes til alle nuværende og fremtidige pensionister (folke-, invalide- og enkepensionister) i form af et tillæg til grundpensionen.

De samlede merudgifter ud over det offentliges nuværende udgifter til folke-, invalide- og enkepensioner (herunder det gældende pensionstillæg) kan anslås til følgende beløb:

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1968-69, side 669]

Tillægspensionen finansieres ved en forhøjelse af folkepensionsbidraget. Denne forhøjelse indledes også i 1970. Provenuet indgår i en statsfond, der af sine løbende indtægter og renteafkast finansierer tillægspensionen. Fondens midler skal fortrinsvis anvendes til udlån til støtte for kommuner og erhvervslivet.

Forhøjelsen af folkepensionsbidraget fastsættes således, at merudgiften dækkes samtidig med, at grundlaget lægges for den nævnte fond.

Ved den videre finansiering tages der hensyn til den aktuelle økonomiske situation. Bidraget kan derfor varieres fra år til år, idet der dog sigtes imod en fond på godt 5 milliarder kr.

Forhøjelserne af folkepensionsbidraget vil eksempelvis kunne foretages på følgende måde, idet der regnes med en forrentning af fonden på 7 pct. om året:

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1968-69, side 669]

Når tillægspensionen er fuldt udbygget, må der tages stilling til den fremtidige finansiering, idet pris- og velstandsreguleringen af tillægspensionen ikke kan forventes dækket gennem den nævnte forhøjelse af folkepensionsbidraget + fondsafkastet.

Arbejdsmarkedets Tillægspension bevares ved siden af den offentlige tillægspension. Alle, der optjener rettigheder i Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil følgelig få denne ATP-pension ved siden af den offentlige tillægspension og folkepensionen.

På længere sigt er den her foreslåede tillægspension ikke tilstrækkelig. Ud over den sikkerhed, der skabes for befolkningen gennem folkepension og tillægspension, må pensionssystemet udbygges således, at der gennem videregående tillægspension sikres alle en tjenestemandslignende pensionsordning finansieret ved arbejdsgiverbidrag. Denne tillægspension skal omfatte alderspension, invalidepension samt enke- og enkemandspension.

Selv om der ikke på indeværende tidspunkt kan siges noget om, hvornår en sådan tjenestemandslignende tillægspension kan indføres, vil det efter forslagsstillernes opfattelse være naturligt, at det allerede nu præciseres, at en tjenestemandslignende pensionsordning efter det angivne mønster må være endemålet for en pensionsreform. "

Forslaget blev ved 1. behandling sat til forhandling sammen med det af Chr. Madsen (SF) m. fl. fremsatte forslag til folketingsbeslutning om førtidspension, hvorom der henvises til side 657.

Ved 1. behandling førtes en meget omfattende debat. Af de synspunkter, som herunder blev fremført, er der navnlig grund til at anføre følgende:

Socialministeren resumerede i sit indlæg sin stilling til forslaget på følgende måde:

„Ifølge de foreliggende beregninger er de sociale pensioner ikke, som anført i forslaget, sakket bagud i forhold til lønudviklingen, og der skulle således ikke foreligge noget aktuelt problem med hensyn til en ajourføring af pensionerne. Med hensyn til en automatisk regulering vil regeringen indtil videre, indtil vi får bedre statistisk materiale, følge den samme praksis som den hidtidige regering og foreslå pensionerne forhøjet ved særlig lov.

Vi arbejder med spørgsmålet om forenkling og lempelse af fradragsreglerne og er enige i, at en lempelse navnlig er påkrævet, når der er tale om arbejdsindtægt hos en pensionists ægtefælle, og lovforslag vil blive fremsat i dette folketingsår.

Regeringen er positivt indstillet over for ydelse af førtidspension til mennesker, der slås ud af erhverv i en så fremskreden alder, at omskoling og erhvervsskifte ikke indebærer en hensigtsmæssig løsning, og forslaget om en forhøjelse af folkepensionen som skitseret i punkterne 1-7 i socialdemokratiets forslag ligger ikke langt fra regeringens principielle tanker. Spørgsmålet om en udbygning af pensionerne behandles i et ministerudvalg.

Regeringen finder, at man samtidig med at tage stilling til takten i udbygningen af de offentlige pensioner må fastlægge takten for udbygningen og løsningen af andre sociale opgaver og samfunds- forpligtelser i øvrigt. Disse overvejelser er endnu ikke afsluttet, og regeringen finder det derfor ikke rimeligt på nuværende tidspunkt at binde sig til det fremsatte forslag, men lovforslag om udbygning af de offentlige pensioner vil senere blive fremsat."

Knud Bro (KF), Evan Jensen (V) og Valbak (RV) gav udtryk for lignende synspunkter.

Arbejdsministeren resumerede sin stilling til det af Chr. Madsen m. fl. stillede forslag således:

„Sammenfattende kan jeg da om det af socialistisk folkeparti stillede forslag til folketingsbeslutning sige følgende:

Forslaget berører et vigtigt samfundsproblem. Visse sider af dette problem, herunder en intensiveret arbejdsformidlings- og omskolingsvirksomhed for ældre arbejdssøgende, vil kunne varetages inden for rammerne af den under udbygning værende offentlige arbejdsformidlings- og omskolingsvirksomhed. Hvad angår førtidspensioneringen m. v., er jeg tilbøjelig til at mene, at behandlingen af dette problem nok mere hensigtsmæssigt kunne ske på et andet grundlag end det her foreliggende forslag til folketingsbeslutning, og det spørgsmål, det her drejer sig om, er jo da, som det vil fremgå af, hvad jeg har sagt, også på forskellig måde genstand for regeringens overvejelser."

Grethe Philip (RV) udtalte vedrørende samme forslag, at det radikale venstre indså problemets betydning, men at man var tøvende over for at give en ret til førtidspension, navnlig af den foreslåede størrelse.

Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (u. p.) fandt ikke forslagene vidtgående nok.

Niels Mørk (S) fandt, at man ikke nødvendigvis behøvede at afvente socialreformkommissionens stillingtagen.

Det udvalg, hvortil forslaget blev henvist, nåede ikke at færdiggøre sit arbejde inden folketingssamlingens slutning.