Ved folketingsbeslutningen godkendtes statsregnskabet for finansåret 1966-67.

I udvalgets enstemmige betænkning, der var ledsaget af bilag, udtales det bl. a.:

„Statens åndssvageforsorgs administration af byggearbejder har givet statsrevisorerne anledning til alvorlig kritik i tilslutning til det i tillægsbetænkning II på side 124-129 anførte. Af tillægsbetænkningen samt af oplysninger, som socialministeren har meddelt udvalget, fremgår bl. a. følgende:

Åndssvageforsorgen har i finansåret 1966-67 overskredet sine bevillinger til nyanlæg med 11,8 mill. kr., ligesom størrelsen af hjemtagne lån i en række tilfælde ikke har været i overensstemmelse med faktisk afholdte udgifter. I finansåret 1965-66 gjorde tilsvarende forhold sig gældende, hvorfor socialministeriet over for åndssvageforsorgen nærmere redegjorde for de retningslinjer, som måtte være gældende for åndssvageforsorgens bevillingsmæssige dispositioner. På den i finansåret 1966-67 givne anledning har socialministeriet på ny indskærpet, at disse retningslinjer forventes iagttaget fra og med finansåret 1967-68, idet en fuldstændig overholdelse af retningslinjerne af tidsmæssige grunde ikke har været praktisk mulig i 1966-67.

Under udvidelsen og ombygningen af institutionerne ved forsorgscentret for Sønderjylland, som finder sted i henhold til lov nr. 216 af 16. juni 1962, er foretaget betydelige projektændringer for at forbedre standarden i overensstemmelse med den senest stedfundne udvikling. Arbejder i henhold til de således ændrede projekter er igangsat, uden at de heraf følgende overslagsforhøjelser har været forelagt bevillingsmyndighederne eller er blevet behandlet i anmærkningerne til de årlige bevillingslove. Sagen er dog i september 1968 med henblik på projektændringerne forelagt finansudvalget, som har meddelt tilslutning til udgifternes afholdelse.

Åndssvageforsorgen har i overensstemmelse med en mangeårig praksis afholdt udgifter til projektering uden forudgående bevillingsmæssig hjemmel, idet disse udgifter ved projekternes udførelse er medtaget på byggekontoen (finanslovens § 30). En sådan fremgangsmåde må anses for stridende mod sædvanlig bevillingspraksis, og som det endelige resultat af en række forhandlinger har socialministeriet udtalt, at der ikke må iværksættes skitseprojektering af byggearbejder, forinden der foreligger bevillingsmæssig hjemmel til afholdelse af udgifterne.

Socialministeriet har tillige på denne baggrund samt på baggrund af dels erhvervelsen af en ejendom, der viste sig uegnet til formålet, og dels udarbejdelsen af projekter, der senere måtte opgives, i anmodet bestyrelsen for statens åndssvageforsorg om i videst muligt omfang at søge boligministeriets assistance.

Statsrevisorerne har henstillet, at statens åndssvageforsorg tilstræber større planmæssighed i sine dispositioner, og har endvidere givet udtryk for, at statsrevisorerne må tillægge det den største betydning, at der ved bevillingsansøgninger tilstræbes størst mulig klarhed over forudsætninger og anvendelsesområde, ligesom der må lægges afgørende vægt på, at underretningspligten over for bevillingsmyndighederne ikke tilsidesættes.

Udvalget tilslutter sig statsrevisorernes henstilling og vurdering. De fremdragne forhold er efter udvalgets mening af en sådan betydning, at tilsvarende grundlag for en senere kritik formentlig må medføre overvejelse af, hvorvidt der bør drages konsekvenser for ledelsens vedkommende. Det anførte må dog forstås med den begrænsning, at en fuldstændig overholdelse af de retningslinjer, kritikken har givet anledning til, af tidsmæssige grunde heller ikke har været mulig i finansåret 1967-68.

Udvalget har med tilfredshed konstateret, at socialministeren ifølge de til udvalget meddelte oplysninger har søgt godkendt oprettelse af nye stillinger m. v. i statens åndssvageforsorg for at tilvejebringe bedre muligheder for en effektiv planlægning og budgetkontrol navnlig med henblik på anlægsarbejder.

Udvalget har bemærket sig det på side 92 ff. i tillægsbetænkning II anførte om udgifterne til driften af åndssvageforsorgens personalehøjskole. I juli 1962 tiltrådte finansudvalget, at driftsudgifterne afholdes på de årlige bevillingslove. Det blev over for bevillingsmyndighederne oplyst, at der i hvert fald i en årrække fremover ville være behov for undervisning af ca. 180 elever, herunder medregnet allerede ansat personale ved åndssvageforsorgen, der indkaldes til forskellige kursus. Allerede i 1962-63 undervistes gennemsnitligt pr. semester 250 elever, og i 1965-66 og 1966-67 undervistes gennemsnitlig pr. semester 330 elever, heri ikke medregnet de nævnte kursusdeltagere. Driftsudgifterne oversteg på samme måde som elevtallet i betydelig grad de forudsætninger, der var anført over for bevillingsmyndighederne, som uanset den omhandlede aktivitetsforøgelse ikke fik sagen forelagt på ny. Socialministeriet har over for revisionsdepartementet henvist til, at aktivitetsforøgelsen kunne udledes af personaleoversigterne i finanslovforslagene.

Udvalget kan ganske tiltræde statsrevisorernes bemærkning på side 94 i tillægsbetænkningen, hvorefter det må tillægges afgørende betydning, at væsentlige ændringer i tiltrådte bevillingsansøgningers forudsætninger forelægges bevillingsmyndighederne til ny afgørelse, inden dispositioner træffes. Socialministeren har over for udvalget oplyst, at bestyrelsen for statens åndssvageforsorg er blevet anmodet om at fremsende fornyet ansøgning til bevillingsmyndighederne i tilsvarende situationer.

I tillægsbetænkning II side 116-119 er omtalt tabte projekteringsudgifter vedrørende statshospitalet i Herlev og 2. byggeafsnit af en udvidelse af fødselsanstalten i Jylland.

Vedrørende det førstnævnte forhold fremgår det, at finansudvalget ved aktstykke nr. 307 af 12. marts 1965 gav tilslutning til, at der til skitseprojektering af patientafdelinger ved et statshospital i Herlev blev anvendt 410.000 kr. Det fremgik af ansøgningen til bevillingsmyndighederne, at den øvrige del af statshospitalet, fortrinsvis omfattende kontor- og behandlingsafsnit m. v., forudsattes opført af Københavns amt som integrerende del af det planlagte amtssygehus. Det har vist sig, at en del af projekteringen har fundet sted, inden finansudvalgets tilslutning forelå, samt at der ikke var tilvejebragt en forhåndsaftale om projektets honorering.

Skitseprojektet lod sig ikke realisere på grund af den hastigt fremadskridende udvikling inden for sygehusområdet og hospitals- området, som medførte, at det til rådighed stående grundstykke var for lille. Planlægningsudvalget for amtssygehuset henstillede derfor, at statshospitalet opførtes på nogle tilgrænsende arealer, hvilken henstilling blev fulgt, således at der ved lov nr. 158 af 10. maj 1967 blev tilvejebragt hjemmel for opførelsen af et statshospital i Herlev. De i forbindelse med den oprindelige målsætning afholdte projekteringsudgifter var herefter tabt og fordeltes mellem staten og planlægningsudvalget med henholdsvis ca. 420.000 kr. og 250.000 kr.

Vedrørende fødselsanstalten fremgår det, at der er anvendt ca. 144.000 kr. til detailprojektering af en udvidelse, som omfattede ombygninger. I bevillingsansøgningen anførtes, at planerne havde været genstand for nøje overvejelse, og at de foreliggende skitseprojekter var godkendt af såvel boligministeriet som sundhedsstyrelsen. Det viste sig senere, at de givne bygningsmæssige rammer umuliggjorde en hensigtsmæssig planløsning, hvorfor det måtte foretrækkes at opføre nye bygninger.

Statsrevisorerne har givet udtryk for kritik af de dispositioner, der har medført de omhandlede tab. Udvalget må ligeledes stærkt kritisere de tabgivende dispositioner, ligesom man meget må beklage, at der i sagen vedrørende statshospitalet i Herlev er disponeret, inden bevillingsmyndighedernes tilslutning forelå.

I forbindelse med det anførte bemærkes, at der ifølge det over for udvalget oplyste nu gennem oprettelse af sundhedsstyrelsens sygehusafdeling er sket en væsentlig udvidelse af sundhedsstyrelsens muligheder for at yde vejledning og bistand til bygherrer m. fl. i spørgsmål om planlægning og projektering af sygehusbyggeri.

Omlægningen af Københavns universitets administration af studenterregistrering og stipendieuddeling til EDB er omtalt i tillægsbetænkning II på side 158 ff. Det fremgår heraf, at der i perioden 1964-65 - 1966-67 blev anvendt godt 1 mill. kr. til databehandling m. v., og at arbejdet indtil 1966 foregik i samarbejde med I/S Datacentralen. Overgangsperioden til EDB var præget af store administrative vanskeligheder, ligesom en egentlig revision i et vist omfang var umulig. Samarbejdet mellem universitetet og Datacentralen blev afbrudt af universitetet, jfr. bilag 1 til nærværende betænkning, som var utilfreds med Datacentralens indsats, hvorfor man overgav arbejdet til private firmaer. Kritikken er imødegået af Datacentralen, således som det fremgår af bilag 2 til betænkningen. Af bilag 1 fremgår endvidere, at Københavns universitet har ansøgt om bevilling til leje af EDB-materiel.

Det fremgår af tillægsbetænkningen, at revisionsdepartementet i en afsluttende skrivelse har bemærket, at det også er departementets indtryk, at de organisatoriske og personalemæssige forhold inden for stipendieudvalgets kontor bærer en væsentlig del af skylden for vanskelighederne ved omlægningen til EDB, men at man imidlertid fortsat må være af den opfattelse, at såfremt planlægningsarbejdet i 1965 og 1966 var blevet gennemført under fastere former, ville de forhold af organisatorisk og anden art, der skabte vanskeligheder for opgavens løsning, enten ikke være opstået eller kunne være erkendt og bragt ud af verden på et tidligere tidspunkt. Revisionsdepartementet har endvidere udtalt, at beslutningen om at afbryde samarbejdet med I/S Datacentralen, uanset at statens administrative dataarbejde normalt skal udføres på denne, efter departementets opfattelse ikke burde være truffet, uden at en indgående flersidig vurdering havde fundet sted af det hidtil udførte arbejde for universitetet, sammenholdt med den allerede skete investering i forberedende arbejder, fordelene og ulemperne ved at benytte private servicebureauer m. m. Under hensyn til opgavens størrelse burde der have været indhentet en skriftlig tilkendegivelse fra administrationsrådet om dettes standpunkt til en flytning af arbejdet.

Under henvisning til det af universitetet fremførte ønske om leje af EDB-anlæg bemærkes, at en lang række lignende ønsker formentlig kan ventes i de nærmeste år. På denne baggrund ønsker udvalget at udtale, at det statslige behov for databehandling formentlig som hidtil bør søges dækket ved enkelte, meget store anlæg, hvilket indebærer, at der bør vises den yderste tilbageholdenhed med hensyn til bevilling af midler til enkelte institutioners leje eller anskaffelse af EDB-materiel."

Forslaget til folketingsbeslutning blev vedtaget enstemmigt.