Ordføreren for forespørgerne, Morten Lange (SF), fastslog indledningsvis, at den nuværende landbrugspolitik i hovedsagen var den, som blev grundlagt i 1960ernes begyndelse, da vi lagde vor landbrugspolitik om.

„Vi må nu formodentlig give os til alvorligt at overveje", fortsatte Morten Lange, „hvordan egentlig Danmarks landbrugs status er, og jeg mener, at denne undersøgelse må gennemføres nu, og at landbrugsministeren må give os klare retningslinjer for regeringens planer. For stillingen er ganske enkelt den, at vi ved indgangen til, hvad der forhåbentlig bliver et intimt nordisk økonomisk samarbejde, må have gjort det fuldstændig klart for os, om det er et eksportlandbrug, vi vil være i stand til at videreudvikle og udbygge, og med økonomisk held, eller om det er en afviklingsperiode for et landbrug, vi står over for "

Morten Lange beskæftigede sig derefter med spørgsmålet om landbrugsstøtten. Der var tale om en række støtteordninger, som fra økonomisk hold, nemlig de økonomiske vismænd, var blevet meget skarpt kritiseret. Man kunne sige, at støtteordningerne alle stod til revision, til omlægning, til en ny politisk målsætning for vor landbrugspolitik i det hele taget.

Regeringen måtte være pligtig at fastlægge en helt klar og levedygtig politik for fremtiden på dette område.

Landbrugsministeren bemærkede om selve landbrugslovgivningen, at en revision af denne ville være nødvendig, uanset at loven om landbrugsejendomme kun var knap 2 år gammel. Landbokommissionen var derfor anmodet om at gå i gang med at overveje alle de spørgsmål, der trængte sig på. Landbrugsministeren omtalte en del af disse problemer og sagde bl. a.:

"..... Vi forventer som sagt i regeringen, at det arbejde, der her er i gang, nu snarlig kan afsluttes, således at alle de elementer, man her arbejder med, kan gå ind i det, jeg vil kalde den langsigtede landbrugspolitik, og vi forventer og ved, at den indstilling, der vil komme, vil få stor betydning for landbrugets fremtid. Vi vil derfor fra regeringens side vente med en endelig stillingtagen til disse strukturmæssige problemer, indtil der foreligger et oplæg fra landbokommissionen ......"

Hvad angik det økonomiske spørgsmål, planerne for de kommende landbrugsstøtteordninger, måtte oplysningerne være sparsomme, idet han stod midt i forhandlingerne med landbruget. Regeringen havde dog længe beskæftiget sig med disse ting, og man kunne i hvert fald sige, at nogen patentløsning på landbrugets problemer såvel i den aktuelle som i den fremtidige situation næppe kunne gives. Ministeren gav i det følgende en redegørelse for de forskellige økonomiske spørgsmål og deres nære indbyrdes sammenhæng.

I den efterfølgende debat deltog — foruden landbrugsministeren og ordføreren for forespørgerne — statsministeren, Chr. Thomsen (S), Lysholt Hansen (S), Risgaard Knudsen (S), Niels Ravn (KF), Henry Christensen (V), Svend Haugaard (RV), Aksel Larsen (SF), Kjær Rasmussen (VS) og Kai Moltke (u. p.).

Under debatten stillede Morten Lange (SF) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 4883):

„Idet folketinget opfordrer regeringen til at lade foretage en ekspertundersøgelse af landbrugets økonomiske fremtidsmuligheder og at forelægge resultaterne heraf for folketinget i dette år, går tinget over til den næste sag på dagsordenen."

Hertil stillede Kjær Rasmussen (VS) følgende ændringsforslag
(F. sp. 4948):

„Efter ordet „fremtidsmuligheder" indføjes:

„herunder først og fremmest af mulighederne for rentabel afsætning af danske landbrugsvarer, til at opstille en målsætning for dansk landbrugsproduktion i overensstemmelse med de fremkomne prognoser og til at udarbejde en plan, som tager sigte på i løbet af en kortere årrække at afvikle landbrugsstøtten og gøre landbruget til et selvhjulpent erhverv, som er tilpasset den opstillede målsætning for produktionen,"".

Endelig stillede Lysholt Hansen (S) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 4954):

„Idet folketinget misbilliger regeringens handlemåde ved bevillingen af 125 mill. kr. til kompensation til landbruget for udsættelse af forhøjelse af hjemmemarkedspriserne,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Forslag om motiveret dagsorden af Lysholt Hansen forhastedes med 93 stemmer mod 71; 3 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Ændringsforslaget af Kjær Rasmussen til forslaget om motiveret dagsorden af Morten Lange vedtoges enstemmigt med 3 stemmer; 165 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Det således ændrede forslag om motiveret dagsorden, sålydende:

„Idet folketinget opfordrer regeringen til at lade foretage en ekspertundersøgelse af landbrugets økonomiske fremtidsmuligheder, herunder først og fremmest af mulighederne for rentabel afsætning af danske landbrugsvarer, til at opstille en målsætning for dansk landbrugsproduktion i overensstemmelse med de fremkomne prognoser og til at udarbejde en plan, som tager sigte på i løbet af en kortere årrække at afvikle landbrugsstøtten og gøre landbruget til et selvhjulpent erhverv, som er tilpasset den opstillede målsætning for produktionen, og at forelægge resultaterne heraf for folketinget i dette år,

går tinget over til den næste sag på dagsordenen."

forkastedes med 94 stemmer mod 74.