Ved loven indføres visse generelle tilskud til kommunerne som led i en samlet omlægning af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne med virkning fra og med finansåret 1970-71.

I henhold til lovens § 1 ydes der af statskassen et årligt tilskud til amtskommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i samtlige amtskommuner.

Ved fastlæggelsen af det beskatningsgrundlag, der lægges til grund ved tilskudsberegningen, er der taget hensyn til, at den amtskommunale beskatning i alt væsentligt hviler på indkomsterne og grundværdierne. Indtægter af ejendomsskyld og dækningsafgifter er således holdt udenfor.

Ved tilskudsberegningen sker der en omregning af grundværdier til indkomstgrundlag efter omregningsforholdet 1 kr. grundværdi = 20 øres indkomst. Der er herved taget hensyn til de to beskatningsgrundlags relative vægt i den samlede primær- og amtskommunale beskatning ud fra det synspunkt, at det amtskommunale skattegrundlagstilskud også i nogen grad tager sigte på at udligne forskelle i den primærkommunale beskatning. Skulle alene den relative vægt i amtskommunernes faktiske beskatningsgrundlag lægges til grund, måtte grundværdierne indgå i beregningerne med godt 50 pct.

Som følge af overgangen til kildeskat pr. 1. januar 1970 for så vidt angår den statslige og primærkommunale indkomstbeskatning er tilskudsberegningen for såvel 1970-71 som 1971-72 baseret på beskatningsgrundlagene for skatteåret 1969-70. D. v. s. at fordelingsgrundlaget for såvel 1970-71 som 1971-72 vil være skalaindkomsterne for skatteåret 1969-70 og de grundværdier, der beskattes samme år.

Det tilskud, som tilkommer amtskommunerne, beregnes som forskellen mellem det beskatningsgrundlag, amtskommunen ville have haft, såfremt beskatningsgrundlaget pr. indbygger havde svaret til det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for samtlige amtskommuner, og amtskommunens faktiske beskatningsgrundlag multipliceret med forholdet mellem

1) summen af samtlige amtskommuners udskrivning af grundskyld og ligning på primærkommuner samt ydet tilskud efter lovens kapitel I i det regnskabsår, hvor tilskudsberegningen foretages, og

2) summen af samtlige amtskommuners beskatningsgrundlag.

Da det gennemsnitlige amtskommunale skattetryk vil blive påvirket af de refusionsomlægninger, der finder sted, skal der ved fastsættelsen af det gennemsnitlige amtskommunale skattetryk tages hensyn til de med virkning for tilskudsåret vedtagne udgiftsoverførsler til amtskommunerne.

I henhold til lovens § 4 ydes der af statskassen et årligt tilskud til primærkommuner, hvis areal pr. indbygger overstiger 1,5 ha. Tilskuddet beregnes efter følgende skala:

Kommunens areal Tilskud pr. indb. pr. indb.

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1968-69, side 323]

De nævnte beløb er grundbeløb, som forhøjes eller nedsættes i overensstemmelse med reguleringspristallets udsving ud over 100. Reguleringen sker på grundlag af det for april måned i det år, hvor tilskudsberegningen foretages, foreliggende reguleringspristal.

Til særlig vanskeligt stillede primærkommuner fordeler indenrigsministeren årligt et beløb, hvis størrelse fastsættes på finansloven (§ 5).

Endelig indeholder loven bestemmelse om en midlertidig økonomisk udligningsordning for hovedstadsområdet.

Efter denne bestemmelse — som blev indføjet under lovforslagets behandling i folketinget — skal de kommuner inden for området, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger overstiger 105 pct. af områdets gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger, svare et bidrag på 1 pct. af den del af deres beskatningsgrundlag, der overstiger dette niveau. Kommuner, hvis skattetryk overstiger områdets gennemsnitlige skattetryk, fritages dog for at svare bidrag.

Det samlede indkomne bidrag fordeles til de udviklingskommuner inden for området, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger ligger under 95 pct. af områdets gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. Det vil for modtagelse af tilskud være en betingelse, at kommunens skattetryk overstiger områdets gennemsnitlige skattetryk med mere end 1 pct., samt at befolkningstilvæksten i kommunen i de sidste fire år har været mindst 5 pct. årlig i gennemsnit.

Fordelingen til de tilskudsberettigede kommuner sker på grundlag af fordelingstal, der fremkommer ved en multiplikation af indbyggertallet med den del af det beregnede skattetryk, der overstiger områdets gennemsnit med tillæg af 1 pct.

Bidrag fra og tilskud til kommuner efter denne ordning for udsættes administreret over statskassen.

Opgjort på grundlag af foreløbige skøn over kommunernes forventede beskatningsgrundlag og skatteudskrivning for regnskabsåret 1969-70 vil ordningen føre til et samlet bidrag på ca. 12 mill. kr., der må forventes i alt væsentligt at tilfalde Ballerup-Måløv, Herstedernes og Brøndbyernes kommuner.

Lovforslaget blev i folketinget fremsat sammen med forslag til lov om ændringer i forskellige lovbestemmelser om statstilskud og refusioner til kommunerne. (Sundhedsvæsenet). Ved fremsættelsen udtalte indenrigsministeren bl. a. følgende:

„På baggrund af den kritik, der igennem længere tid har været rejst mod vort nuværende system for refusioner og tilskud til kommunerne, besluttede regeringen straks efter sin tiltræden i februar forrige år at søge gennemført en reform af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne. Målsætningen for en sådan reform må være at skabe en bedre udligning mellem velstående og økonomisk svagere dele af landet, at skabe en nøjere forbindelse mellem kompetence og økonomisk ansvar samt at afvikle administrativt besværlige refusionsordninger, der i økonomisk henseende ikke spiller nogen større rolle.

Det gælder for byrdefordelingen som for opgavefordelingen mellem staten og kommunerne, at man ikke kan regne med en samlet løsning af alle problemerne på én gang, men må indstille sig på en løbende proces, der afvikles i løbet af 1970erne. Regeringen har imidlertid anset det for vigtigt, at man snarest kommer i gang med en løsning af såvel opgave- som byrdefordelingen, således at man, efterhånden som de enkelte områder er modne dertil, kan realisere den almindelige målsætning om decentralisering og lokal koordinering samt forening af den administrative og finansielle kompetence.

Den reform af byrdefordelingen, der foreslås med virkning pr. 1. april 1970, omfatter på den ene side statens overtagelse af de udgifter, der hidtil har været fordelt på kommunerne efter reglerne for mellemkommunal refusion, og på den anden side en nedsættelse af refusionsniveauet for statens tilskud til sygehuse, veje og lærerlønninger, afskaffelse eller nedsættelse af en række økonomisk mindre betydningsfulde refusioner samt indførelse af generelle tilskud til kommunerne.

Ved statens overtagelse af den mellemkommunale refusion opnås, at kommunerne friholdes for udgifter, som de i realiteten ikke har nævneværdig indflydelse på, og som derfor naturligt bør afholdes af staten. Ved nedsættelsen af refusionsniveauet for nogle af de store refusioner afbødes den kritik, der gennem årene har været rejst imod de høje refusionsprocenter, der hidtil har været gældende. Ved afskaffelse eller omlægning af nogle af de mange små refusioner opnås en administrativ forenkling og en sanering på områder, hvor udviklingen må siges at være løbet fra det gældende system.

Denne omlægning ville, såfremt der ikke indførtes anden støtte til kommunerne, betyde en forøgelse af uligheden i den kommunale beskatning. Dels for at modvirke en sådan ulighed, dels for at bidrage til en økonomisk udligning mellem kommunerne foreslås der indført tre former for generelle tilskud, nemlig et „skattegrundlagstilskud" til amtskommuner, et tilskud udmålt efter areal pr. indbygger til primærkommuner samt et tilskud til særlig vanskeligt stillede primærkommuner.

Ved udformningen af principperne for de generelle tilskud har man lagt den forventede nye kommunestruktur til grund. Endvidere har det været regeringen magtpåliggende, at tilskudsprincipperne udformes på en sådan måde, at de med fornødne justeringer kan anvendes under den fortsatte omlægning af opgave- og byrdefordelingen, der — som jeg oplyste over for folketinget allerede ved fremsættelsen af forslaget om en ændret amtsinddeling — må forudses afviklet i løbet af 1970erne.

Ved den reform, der foreslås på nuværende tidspunkt, har der ikke været tilsigtet en forrykkelse af den totale balance i statens økonomiske mellemværende med kommunerne, og beregnet på grundlag af forholdene i finansåret 1967-68 skulle der således være så nogenlunde balance mellem statens merudgifter og besparelser ved reformen."

Den samlede reform af byrdefordelingen omfatter nedennævnte hovedposter.

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1968-69, side 326]

Ovennævnte differencebeløb er forudsat anvendt til de i loven omhandlede generelle tilskud til kommunerne. „Skattegrundlagstilskuddet" til amtskommunerne er på grundlag af 1967-68-udgifter m. v. beregnet til 163 mill. kr. Areal/indbyggertilskuddet er på grundlag af den forventede primærkommunale struktur (276 primærkommuner) beregnet til ca. 117 mill. kr. i 1967-68, og tilskuddet til økonomisk særlig vanskeligt stillede kommuner er forudsat ydet med ca. 109 mill. kr., hvori indgår det beløb på 50 mill. kr., der for indeværende finansår er ydet som tilskud til disse kommuner.

Om reformens virkninger på den kommunale beskatning skal anføres følgende fra lovforslagets bemærkninger:

„Det fremgår af bilag 2, at omlægningen uden generelle tilskud vil føre til en nedsættelse af det primærkommunale skattetryk med 0,8 pct., men at denne lettelse er uensartet fordelt på de forskellige amter. Lettelsen af skattetrykket vil således være størst på øerne og mindst i de syd-, vest- og nordjyske amter. Ved de foreslåede generelle tilskud vil lettelsen i den primærkommunale beskatning uden for hovedstaden blive forøget med 0,4 pct., således at det gennemsnitlige primærkommunale skattetryk vil være 11,9 pct. mod nu 13,1 pct.

Den egnsvise spredning i de primærkommunale skattetryk, der følger af omlægningen uden areal/indbyggertilskud, vil blive ophævet ved dette tilskud; og ved ydelse af tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner, der af beregningstekniske årsager ikke indgår i tabellen, vil skattetrykket i sådanne kommuner blive yderligere nedsat, i en række tilfælde med op til flere procent. Det vil fortrinsvis være kommuner i Nord-, Midt- og Vestjylland samt på Bornholm, der vil få andel i dette tilskud.

For sekundærkommunerne bevirker reformen uden skattegrundlagstilskud en gennemsnitlig stigning i skattetrykket med 1,9 pct., men med en ikke ubetydelig spredning mellem amtskommunerne.

I kraft af det foreslåede skattegrundlagstilskud til amtskommunerne nedsættes stigningen i det sekundærkommunale skattetryk i amtskommunerne til 1,3 pct., således at det gennemsnitlige amtskommunale skattetryk bliver på 5,2 pct. Betragtes virkningerne på de enkelte amtskommuner af omlægning og indførelse af skattegrundlagstilskud, vil det imidlertid ses, at stigningen i Ringkøbing-Thisted, Randers-Viborg, Ålborg-Hjørring og Bornholms amter kun er på henholdsvis 0,5, 0,7, 1,0 og 0,9 pct., medens de sjællandske amter vil få en forøgelse på en del over gennemsnittet.

Det samlede kommunale skattetryk vil efter reformens første etape være lettet i Ringkøbing-Thisted, Randers-Viborg, Bornholms, Sønderjyllands og Ålborg-Hjørring amter og — med undtagelse af Ribe amt — være forøget i det øvrige land."

Endvidere skal om ydelsen af generelle tilskud til primærkommunerne anføres følgende fra bemærkningerne:

„Ved udformningen af principperne for ydelse af generelle tilskud til primærkommunerne til udligning af forskellene i skattetryk er der lagt vægt på i videst muligt omfang at lægge sådanne objektive kriterier til grund, som de enkelte kommunalbestyrelser ikke selv har indflydelse på. For ikke ensidigt at basere et generelt udligningstilskud på kommunernes beregnede beskatningsgrundlag er det foreslået, at der indføres en kombination af tilskud beregnet på grundlag af areal pr. indbygger samt et tilskud til de vanskeligst stillede kommuner.

Et generelt tilskud til kommuner med stort areal i forhold til indbyggertallet begrundes med, at sådanne kommuner ofte vil have både et stort udgiftsbehov og et beskedent skattegrundlag.

Hvad udgiftsbehovet angår, er det især vejudgifterne, der virker tyngende i de tyndt befolkede kommuner, hvilket forhold da også har begrundet udformningen af de gældende regler om tilskud til primærkommunernes vejudgifter. En nedsættelse af den automatiske vejrefusion vil derfor især ramme kommuner med spredt bebyggelse. Hertil kommer, at afstandsforholdene i de tyndt befolkede kommuner virker fordyrende på kommunernes skolevæsen som følge af vanskelighederne og omkostningerne ved en centralisering af skolevæsenet. Da hovedparten af kommunernes bruttoudgifter til skolevæsen falder på lærerlønningerne, vil en nedsættelse af lærerlønstilskuddet i høj grad ramme de tyndt befolkede egne, der har relativt lave klassekvotienter. Ud over disse to hovedområder vil afstandsforholdene i sig selv medføre merudgifter på en række andre områder, såfremt almindelig kommunal standard skal tilvejebringes. Dette gælder f. eks. hjemmesygepleje, spædbørnssundhedspleje, husmoderafløsning, hjemmehjælp etc.

En undersøgelse af kommunernes beskatningsgrundlag sammenholdt med befolkningstætheden har endvidere vist, at tyndt befolkede kommuner har et væsentlig dårligere beskatningsgrundlag end bymæssigt prægede kommuner. Et generelt tilskud beregnet efter areal pr. indbygger vil derfor ud over en dækning af de merudgifter, der følger af kommunens struktur, virke som et tilskud til udjævning af forskelle i beskatningsgrundlag omtrent på samme måde som et tilskud, der er beregnet direkte på basis af beskatningsgrundlaget.

Ud over areal/indbyggertilskuddet foreslås der fortsat ydet et tilskud gennem indenrigsministeriet til særlig vanskeligt stillede kommuner. En forhøjelse af dette tilskud med de 59 mill. kr., som får reformens første etape til at balancere, vil bidrage til en øget udligning."

Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med følgende lovforslag, der alle blev fremsat af regeringen som led i byrdefordelingsreformen:

Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, forslag til lov om ændringer i forskellige lovbestemmelser om statstilskud og refusioner til kommunerne. (Sundhedsvæsenet), forslag til lov om sygehusvæsenet, forslag til lov om ophævelse af lov om statsstøtte til behandling og pleje af tuberkuløse m. m., forslag til lov om ændring af lov om tilskud til de offentlige veje, forslag til lov om ændring af lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v. (Bortfald af kommunernes andel i udgifterne til arbejdsløshedsforsikring), forslag til lov om ændring af lov om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere. (Bortfald af kommunernes andel i driftsudgifter), forslag til lov om ændring af lov om beskæftigelse og uddannelse af unge. (Bortfald af kommunernes andel i driftsudgifter m. v.), forslag til lov om ændring af lov om offentlig forsorg. (Ændring af reglerne om refusion samt ændringer som følge af den nye kommunale styrelseslovgivning), forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Ændrede refusionsregler), forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Ændrede refusionsregler), forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl. (Ændrede refusionsregler), forslag til lov om ændring af lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister. (Ændring af reglerne om refusion samt ændringer som følge af den nye kommunale styrelseslovgivning), forslag til lov om ændring af lov om den offentlige sygeforsikring. (Refusion af udgifter til fribefordring m. v.), forslag til lov om ændring af lov om revalidering. (Ændring af reglerne om refusion), forslag til lov om ændring af lov om børne- og ungdomsforsorg. (Ændrede refusionsregler), forslag til lov om ændring af lov om husmoderafløsning og hjemmehjælp. (Ændret refusionsregel), forslag til lov om ændring af lov om skolelæger, forslag til lov om ændring af lov om offentlig skolebespisning, forslag til lov om amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m. v., forslag til lov om ændring af lov om fordeling af udgifterne til offentlige gymnasieskoler og kursus til højere forberedelseseksamen, forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Ændring af reglerne om refusion m. v.), forslag til lov om ændring af lov om lønninger m. m. til folkeskolens lærere samt forslag til lov om ændring af lov om fritidsundervisning m. v. (Ændrede refusionsregler m. v.)

Lovforslagene gav anledning til langvarige og til dels skarpe debatter både ved 1., 2. og 3. behandlingerne. Der henvises herom nærmere til Folketingstidende, forhandlingerne sp. 4061-4151 og 5465-5487 (1. beh.), 5154-5177 og 7093-7145 (2. beh.) samt 7315-7333 (3. beh.). Her skal alene anføres, at forslagene fik en velvillig modtagelse af regeringspartiernes ordførere, Poul Schlüter (KF), A. Chr. Andersen (V) og Niels Helveg Petersen (Samuelsen) (RV), der alle i princippet kunne tilsige lovforslagene deres støtte, om end der var spørgsmål, man ønskede nærmere belyst og diskuteret under udvalgsarbejdet. Derimod kunne ingen af oppositionens ordførere, Ove Hansen (S), Krog Hansen (SF) og Sigsgaard (VS), medvirke til lovforslagenes gennemførelse. Man var af den opfattelse, at forslagene langtfra ville være tilstrækkelige til at skabe den ønskelige udlignende virkning, man advarede imod at give forslagene en uforsvarlig og utilstrækkelig behandling i folketinget, og man fandt, at der ikke blev givet kommunerne en rimelig frist til at udføre det i forbindelse med lovforslagenes gennemførelse nødvendige arbejde.

Det udvalg, hvortil lovforslagene henvistes, afgav den 19. marts delbetænkning over forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, forslag til lov om ændring af lov om tilskud til de offentlige veje, forslag til lov om ændring af lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v. (Bortfald af kommunernes andel i udgifterne til arbejdsløshedsforsikring), forslag til lov om ændring af lov om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere. (Bortfald af kommunernes andel i driftsudgifter) samt forslag til lov om ændring af lov om beskæftigelse og uddannelse af unge. (Bortfald af kommunernes andel i driftsudgifter m. v.).

Under 2. behandling af nævnte lovforslag stillede Krog Hansen forslag om at standse behandlingen og henvise forslagene til fornyet udvalgsbehandling. Dette forslag forkastedes med 72 stemmer mod 50.

I den senere — den 23. maj — afgivne betænkning over de resterende lovforslag fremsattes følgende to mindretalsudtalelser:

„Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) finder, at forslagene er ude af stand til at realisere den målsætning, som angives. Dette skyldes dels, at forslagene fremsættes, inden man har fundet frem til den endelige fordeling af opgaverne mellem stat, primærkommuner og sekundærkommuner, dels at forslagene ikke fører til de mål, man har sat sig.

Om en kommune kan henføres til en velstående eller økonomisk svag kommune, må afgøres af to forhold, nemlig indkomstgrundlaget og udgiftsbehovet. Udgiftsbehovet er bl. a. afhængigt af den aldersfordeling, en kommune har, og det behov, der eksisterer for anlæg af skoler, institutioner, for byggemodning og boligsikring til nye lejligheder m. v.

Udviklingskommuner vil blive ugunstigere stillet efter vor opfattelse, dersom lovforslagene gennemføres. Indenrigsministerens ændringsforslag vedrørende en særlig udligning blandt kommunerne i hovedstadsområdet er ganske vist en forbedring, men tilsvarende udjævninger burde overvejes i det øvrige land.

Socialdemokratiet anser en ændring af byrdefordelingen for at være nødvendig, men en forudsætning for at kunne foretage en virkelig omlægning af byrderne er, dels at opgavefordelingen er fastlagt, dels at der gives folketingsudvalget den nødvendige tid til en grundig og dybtgående undersøgelse af de mange problemer, der opstår i forbindelse med omlægningen.

Der har under udvalgsarbejdet ikke været levnet den nødvendige tid, og socialdemokratiet beklager meget, at så betydningsfulde lovforslag, som der her er tale om, skal gennemføres uden en grundig undersøgelse.

Socialdemokratiet har stillet forslag til folketingsbeslutning om, at lovforslagene udskydes, hvorved der ville blive tilvejebragt den nødvendige tid for en omfattende kulegravning af alle problemerne vedrørende byrdefordelingen. Socialdemokratiet må derfor beklage, at partiets forslag til folketingsbeslutning ikke fandt tilslutning.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) ønsker at udtale, at det finder regeringens fremgangsmåde ved gennemførelsen af de 19 lovforslag helt uforsvarlig.

Regeringens hensigt med forslagene har været at tilvejebringe en udligning mellem velstående og økonomisk svagere kommuner. Men beregninger, der er foretaget efter forslagenes fremsættelse af såvel regeringens byrdefordelingsudvalg som af Købstadforeningen, viser, at de byrdeudlignende virkninger af forslagene vil være minimale, og de vanskeligt stillede udviklingskommuner vil ikke få afhjulpet deres vanskeligheder, tværtimod vil flere af dem blive økonomisk dårligere stillet.

Regeringens erklærede hensigter om en byrdeudligning vil således ikke blive opfyldt.

Dertil kommer, at udvalget på den korte tid, der har været til rådighed, ikke har haft mulighed for en grundig gennemgang af de enkelte lovforslag og de virkninger, som de ændrede refusionsregler må få bl. a. med hensyn til kommunalbestyrelsernes beslutninger om bevillinger til de enkelte formål.

Mindretallet må derfor vende sig mod den alt for hurtige og utilstrækkelige behandling, forslagene har fået i udvalget.

Endvidere ønsker mindretallet at påpege, at en egentlig byrdeudligning kun kan gennemføres efter de retningslinjer, som mindretallet fremførte ved forslagenes 1. behandling. Efter disse retningslinjer skal staten opkræve kommuneskatten med samme beskatningsprocent for alle kommuner. Kommunerne skal så månedsvis have udbetalt et beløb, der svarer til dækning af den enkelte kommunes udgifter fastsat efter objektive kriterier, først og fremmest den enkelte kommunes befolkningstal, -struktur og -tilvækst. Derudover skal den enkelte kommune have mulighed for opkrævning af et begrænset skattebeløb, eventuelt over grundbeskatningen, til gennemførelse af særlige opgaver, byggende på lokale ønsker. Om udformningen af disse retningslinjer henviser mindretallet endvidere til det ændringsforslag, som socialistisk folkeparti har stillet til lovforslaget om revision af den kommunale inddeling i Århus, Odense og Ålborg byområder."

Nærværende forslag til lov om generelle tilskud til kommunerne gennemførtes med enkelte af indenrigsministeren stillede ændringsforslag, hvoraf de vigtigste om en midlertidig økonomisk udligningsordning for hovedstadsområdet er omtalt i det foregående. Herudover stillede ministeren ændringsforslag om en fremrykning af tidsfristerne for beregningen af registerfolketallet og reguleringspristallet i forbindelse med beregningsarbejdet af tilskuddenes størrelse.

Ved 3. behandling betegnede J. O. Krag (S) det forhold, „at disse lovforslag nu passerer gennem folketingets ekspeditionsmaskineri, som så uforsvarligt, at det formentlig er uden sidestykke i dansk parlamentarismes nyere historie". Morten Lange (SF) meddelte, at hans gruppe havde besluttet ikke at deltage i afstemningen om lovforslagene „for derigennem over for regeringen at vise, at et sådant arbejde i folketinget kan tinget ikke være tjent med." Sigsgaard (VS) betegnede den politik, der blev ført, som „asocial". — Regeringspartiernes ordførere, Henry Christensen (V) og den fg. indenrigsminister (Thestrup) tilbageviste oppositionens angreb, som man mente gik alt for vidt. Det blev understreget, at lovforslagene også forud for fremsættelsen i folketinget havde været underkastet et meget langt forberedelsesarbejde, og at det til stadighed var blevet fremhævet, at det kun drejede sig om „første etape af løsningen."

Lovforslaget blev herefter vedtaget med 88 stemmer mod 45 (S, VS og SA).