L 11 Lov om ændring af lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v.

(Kildeskat).

Af: Finansminister Poul Møller (KF)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 124 af 29-03-1969
Ved loven foretoges enkelte ændringer i lov nr. 190 af 31. maj 1968 om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat). En af ændringerne er en konsekvens af den samtidig gennemførte ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat), se nærmest foregående sag. De andre ændringer var af teknisk art.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslaget til den nævnte lov om ændring af kildeskatteloven m. fl. lovforslag.

Det modtoges med velvilje og vedtoges med en enkelt ændring ved 3. behandling enstemmigt med 145 stemmer.
Partiernes ordførere
Henry Grünbaum (S), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Ib Stetter (KF), Niels Andersen (V), Niels Helveg Petersen (RV) og Sigurd Ømann (SF)