Det vedtagne lovforslags indhold er, at valgretsalderen til folketinget fastsættes til 18 år.

Lovforslaget gik i sin oprindelige form ud på en nedsættelse af valgretsalderen til 20 år.

Baggrunden for den foreslåede nedsættelse var dels, at valgretsalderen i de øvrige nordiske lande var blevet nedsat til 20 år (efter en rekommandation fra Nordisk Råd) og dels, at myndighedsalderen i de nordiske lande nu også søgtes nedsat til 20 år, idet regeringen fandt, at myndighedsalder og valgretsalder burde være sammenfaldende.

Ved 1. behandlingen i folketinget gik alle ordførere ind for en nedsættelse af valgretsalderen. Der var derimod delte meninger om, hvorvidt den — som af regeringen foreslået — skulle nedsættes til 20 år, eller om man allerede nu skulle fastsætte den til 18 år.

Ordførerne for socialdemokratiet, socialistisk folkeparti og venstresocialisterne samt Kai Moltke (socialistisk arbejdsgruppe) gik klart ind for nu at gennemføre 18 års valgret.

Lige så klart gik det konservative folkepartis og venstres ordførere ind for regeringens forslag om 20 års valgret, idet de dog bemærkede, at enkelte medlemmer i deres gruppe var tilhængere af 18 års valgret nu.

Samuelsen (RV) understregede, at der var delte meninger i hans parti. Selv var han ikke betænkelig ved nu at indføre 18 års valgret, men han kunne acceptere, at man først forsøgte med 20 år også under hensvn til den usikkerhed der var forbundet med resultatet af den folkeafstemning, som efter grundloven skulle finde sted efter lovens vedtagelse.

Også Hertling (Grønl.) kunne personligt gå ind for 18 års valgret, men ville stemme for regeringens forslag, hvilket ville give mulighed for gennem et arbejde i Grønland at søge skabt de nødvendige forudsætninger hos den grønlandske ungdom.

I udvalget stillede et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget samt. Simonsen) ændringsforslag, hvorved valgretsalderen til folketinget, foresloges fastsat til 18 år.

Herefter indstillede nævnte flertal lovforslaget til vedtagelse med disse ændringer.

Et mindretal (venstres medlemmer af udvalget samt H. C. Toft, Stæhr Johansen og Hanne Budtz) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.

Ved 2. behandling blev der stemt om ændringsforslagene ved navneopråb, og det af flertallet stillede ændringsforslag blev vedtaget med 103 stemmer mod 65.

Ved 3. behandling anbefalede venstres og det konservative folkepartis ordførere, at der stemtes nej til 18 års valgret, mens det radikale venstres ordfører på størstedelen af gruppens vegne sammen med de øvrige ordførere, anbefalede en valgretsalder på 18 år. Lovforslaget vedtoges med 101 stemmer mod 66.

Folkeafstemningen om bestemmelsen om valgretsalderen, jfr. grundlovens § 29, stk. 2, fandt sted den 24. juni 1969 og fik til resultat, at lovforslaget bortfaldt. Se iøvrigt om folkeafstemningen side 44.