Loven bygger på et udkast indeholdt i det af justitsministeren 1960 nedsatte udvalgs betænkning (nr. 404/1966).

Loven åbner mulighed for en udbygning af retshjælpsordningen for ubemidlede, baseret dels på bistand fra stedlige advokater, dels på offentlige eller private retshjælpskontorer. Reglerne om retshjælp ved advokater forenkles, og det gøres muligt at udvide det sagsområde, inden for hvilket retshjælp skal ydes.

Der gennemføres en helt ny affattelse af retsplejelovens kap. 31, der indeholder reglerne om fri proces, dog er der ikke indført væsentlige principielle ændringer i forhold til den gældende ordning.

Fri proces skal som hidtil meddeles af overøvrigheden eller justitsministeriet. Der åbnes dog adgang til, at retten kan beskikke en advokat for den forurettede i en straffesag, når det skønnes nødvendigt, at han har advokatbistand ved opgørelsen af sit erstatninskrav, og han opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces.

Reglerne om, hvilke økonomiske betingelser en ansøger skal opfylde for at kunne få fri proces, bliver gjort smidigere, således at det bliver muligt at anlægge en mere konkret bedømmelse i de enkelte tilfælde, navnlig med hensyn til ansøgerens formueomstændigheder.

Virkningerne af fri proces bliver nu også udvidet til at omfatte behandling af sagen i ankeinstansen, såfremt den part, der har fri proces, helt eller delvis har fået medhold i første instans og sagen indbringes for højere ret af modparten.

Loven åbner mulighed for, at retten kan pålægge en part, der har fri proces, at erstatte statskassen dennes udgifter i anledning af sagen. Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt i tilfælde, hvor parten har vildledt administrationen i forbindelse med sit andragende om fri proces, og i tilfælde, hvor parten har opnået væsentlige økonomiske fordele ved retssagen.

Der åbnes endvidere mulighed for, at retten i visse tilfælde kan bestemme, at statskassen skal betale de sagsomkostninger, som det pålægges den part, der har fri proces, at betale til modparten. Dette gælder dels, hvor hensynet til parten taler derfor — f. eks. hvor parten uden egen skyld er blevet inddraget i retssagen — dels hvor hensynet til modparten taler derfor, f. eks. hvor parten har opnået fri proces ved urigtige oplysninger om berettigelsen af sit krav. I sidstnævnte tilfælde indtræder statskassen i modpartens krav mod parten.

Andre ændringer er, at bekendtgørelser i Statstidende af stævninger og domme i faderskabssager som hovedregel ikke skal angive moderens og barnets navne.

Endvidere forenkles reglerne for tvangsauktion over mindre skibe, og bestemmelserne for udenretlige bødeforlæg og konfiskation af beløb eller værdier ændres således, at satserne forhøjes.

Lovforslaget fik i folketinget stort set tilslutning fra alle ordførerne.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 132 stemmer.