Ændringerne angår reglerne om behandling af ægteskabssager og om gennemtvingelse af bestemmelser om forældremyndighed og samkvemsret.

Af hovedpunkterne i lovændringen kan fremhæves: Sager mellem ægtefæller om ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse eller om anfægtelse af aftaler om fordeling af formuen, der er indgået med henblik på separation, skilsmisse eller omstødelse, gøres til ægteskabssager.

Påtalemyndighedens adgang til at indtræde i ægteskabssager og til at anke domme i sådanne sager afskaffes.

Retten får udvidet adgang til at træffe bestemmelse om bevisførelse i tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse om forældremyndighed.

Der åbnes adgang til, at domme, der går ud på separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, kan ankes særskilt for så vidt angår vilkårene. Man opnår herved bl. a., at en anke af en skilsmissedom, der alene vedrører vilkårene, ikke hindrer indgåelse af nyt ægteskab.

Der gennemføres nye regler om fuldbyrdelse af bestemmelser om forældremyndighed og samkvemsret, blandt andet regler om anvendelse af tvangsbøder.

Sager om omstødelse af ægteskab foreslås behandlet i den borgerlige retsplejes former, selv om sagen rejses af det offentlige.

Under behandlingen i folketinget blev der åbnet mulighed for, at retten kunne beskikke en advokat for sagsøgte eller appelindstævnte i sager om ændring af aftaler eller afgørelser om forældremyndighed. Det blev endvidere bestemt, at retsmøder i ægteskabssager altid skulle foregå for lukkede døre.

Justitsministeriets ægteskabsudvalg afgav i 1964 en betænkning om ægteskabs indgåelse og opløsning samt forældremyndighed og samkvemsret (369/1964). Betænkningen indeholdt — foruden udkast til en ny lov om ægteskabs indgåelse og opløsning — udkast til lov om ændringer i lov om rettens pleje. Dette udkast blev forelagt retsplejerådet, der fremkom med et nyt lovudkast, der er aftrykt som bilag til det fremsatte lovforslag. Det fremsatte lovforslag svarede stort set til retsplejerådets udkast; man fulgte dog ikke rådets forslag om, at retten i ægteskabssager skulle kunne beskikke en advokat for sagsøgeren til at udføre sagen i 1. instans.

Ved 1. behandling kunne K. Axel Nielsen (S) anbefale forslaget. Hanne Budtz (KF) beskæftigede sig bl. a. med den måde, bevismaterialet blev fremskaffet på i sager om forældremyndighed over børn.

Ib Thyregod (V) fandt det betænkeligt, at man skulle kunne anvende bøder med mulighed for udpantning og navnlig afsoning på et så personligt område, som hele samkvemsspørgsmålet var. Det var endvidere et spørgsmål, om det virkelig var nødvendigt med en ankefrist på 8 uger.

Rigmor Christensen (RV) fandt, at ægteskabssager var af en så principiel og personlig karakter, at beskikkelse af advokat faktisk burde finde sted for begge parter, såvel i første instans som i ankeinstansen.

Ømann (SF) fremhævede, at hans parti havde fremsat et ægteskabslovforslag, som hvilede på ændrede principper. Han fandt det tvivlsomt, om det var gavnligt at gennemtvinge samkvemsretten med tvangsbøder.

Efter ordførerne talte Hanne Reintoft (u. p.).

Forslaget blev henvist til det udvalg, der behandlede lovforslaget om en ny ægteskabslov. Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse med de ovenfor omtalte ændringer.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 153 stemmer.