L 13 Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto.

(Ændringer som følge af kildeskattens ikrafttræden).

Af: Finansminister Poul Møller (KF)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 127 af 29-03-1969
Formålet med loven er alene at tilpasse lov om indskud på etableringskonto, jfr. lovbekendtgørelse nr. 271 af 4. juli 1968, til kildeskatteordningen. De vigtigste af ændringerne er en følge af, at der ved kildeskatteloven indføres særskilt beskatning af gifte kvinder bl. a. af lønindtægt og indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Ændringerne tager sigte på at tilpasse etableringskontoloven til disse regler.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat), se ovenfor side 85. Det blev modtaget med velvilje og vedtoges uden ændringer ved 3. behandling enstemmigt med 146 stemmer.
Partiernes ordførere
Henry Grünbaum (S), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Ib Stetter (KF), Niels Andersen (V), Niels Helveg Petersen (RV) og Sigurd Ømann (SF)