Loven har til formål at muliggøre Danmarks ratifikation af den europæiske konvention af 20. april 1959 om tvungen forsikring mod erstatningsansvar samt konventionen af 30. november 1964 om straf for færdselsforseelser (begået i udlandet). Endvidere er der i loven bestemmelser af mere teknisk art.

Der indsættes som et nyt stk. 2 i færdselslovens § 11 en bestemmelse om, at ministeren kan fritage køretøjer, som ganske overvejende anvendes uden for offentlige veje, for registrering. Endvidere er der indsat en bestemmelse om tyverisikring af køretøjer, § 38, stk. 5. Ifølge en ændret affattelse af § 57, stk. 3, kan der gives forskrifter mod parkering af visse arter af køretøjer. Man har her specielt tænkt på det ønskelige i at kunne gribe ind over for langtidsparkering af campingvogne o. lign.

Ved ændringer i §§ 66 og 67 samt indsættelse af en ny § 66 a gennemføres bestemmelser, der gør det muligt, at Danmark kan ratificere den europæiske konvention af 20. april 1959. Ud over redaktionelle ændringer er gennemført en ændring, hvorefter en skadelidt får mulighed for at rejse krav om erstatning direkte over for det forsikringsselskab, der har tegnet ansvarsforsikring for det motorkøretøj, der forvoldte skaden.

Der er i loven indsat en udtrykkelig bestemmelse, hvorefter straffelovens almindelige regler om, i hvilket omfang overtrædelser begået i udlandet kan forfølges i Danmark, også skal gælde færdselslovsovertrædelser (lovens § 69 a).

Lovforslaget fik i folketinget almindelig tilslutning, idet der dog fra forskellig side (S og SF) blev ytret ønsket om en almindelig færdselsdebat.

Under udvalgsbehandlingen blev der stillet et ændringsforslag om ikrafttrædelsestidspunktet, der blev tiltrådt af udvalget. Det samlede udvalg henstillede, at der snarest gennemførtes foranstaltning mod forurenings- og giftfare fra motorkøretøjers udstødning og mod, at børn blev anbragt på forsæder.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 128 stemmer.