Loven ophæver hundelovens bestemmelser om registrering af hunde og betaling af hundeafgiften, fordi administrationen af disse ting medfører et betydeligt arbejde for politiet og sognefogderne.

Hunderegistret tjente til identifikation af omstrejfende hunde. Ifølge den nye lov sker denne identifikation ved at ejeren har pligt til at sørge for, at hunden bærer et halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse (§ 1). Endvidere har forsikringsselskaberne efter denne lov samme processuelle stilling under behandling af straffesager for skadevoldende overtrædelse af hundeloven, som der efter færdselsloven tilkommer dem ved behandling af færdselssager, jfr. denne lovs § 16, stk. 3-7 og forslag til ændring af færdselsloven, § 1, nr. 6-12. Disse bestemmelser findes i § 10, stk. 1 og 2. Ifølge § 9 har et forsikringsselskab mulighed for, at den dom, der afsiges mod det, får retsvirkning i forhold til den, hvis ansvar forsikringen gælder. Dette svarer til bestemmelserne i § 1, nr. 8 i forslaget til ændring af færdselsloven.

Under behandlingen i folketinget fik loven stort set tilslutning fra alle ordførerne, dog ønskede Albertsen (S) at de kommuner der måtte ønske det stadigvæk fik mulighed for at opkræve en hundeafgift, fordi bortfaldet af denne ville betyde en indtægtsnedgang for kommunen.

Under udvalgsarbejdet blev der af et mindretal (S) stillet et ændringsforslag gående ud på at kommunalbestyrelser får hjemmel til i bymæssigt bebyggede områder at opkræve en hundeafgift på grund af de udgifter til renholdelse af gader og veje, hundehold påfører det offentlige. Dette ændringsforslag blev forkastet ved anden behandling, og ved 3. behandling anbefalede også socialdemokratiet, at der stemtes for forslaget da revisionen af hundeloven i øvrigt var rimelig.

Lovforslaget vedtoges herefter enstemmigt med 125 stemmer.