Ved lov nr. 166 af 7. juni 1958 om de kulturhistoriske lokalmuseer gennemførtes en væsentlig ændring af ordningen for statens støtte til disse museer i første række derved, at de hidtil på de årlige finanslove bevilgede faste støttebeløb på henholdsvis 2.600 kr. for de såkaldte centralmuseer og 1.300 kr. for andre statsunderstøttede museer, erstattedes af tilskud, der — inden for visse maksima — fastsættes i et bestemt forhold til visse faste stedlige tilskud.
I henhold til lovens § 5, stk. 3, skulle de i samme paragrafs første stykke fastsatte satser for statens tilskud forelægges til revision i folketingsåret 1963-64, og ved lov nr. 54 af 4. marts 1964 om ændring af lov om de kulturhistoriske lokalmuseer ændredes satserne således, at der til samtlige museer blev ydet et statstilskud i forhold til de tilskudsberettigende stedlige tilskud på 100 pct. af indtil 5.000 kr. og 50 pct. af tilskud herudover indtil 75.000 kr. Til landsdelsmuseerne blev der dog ydet et særligt tilskud derved, at det beløb af de stedlige tilskudsberettigende tilskud, hvoraf staten ydede 100 pet., blev forhøjet til 33.000 kr.
Disse satser skulle ifølge nævnte lov forelægges til revision i folketingsåret 1968-69.
Ved loven bliver statstilskuddene ordnet på en måde, der svarer til den i lov om statstilskud til kunstmuseer nr. 118 af 15. april 1964 instituerede. Denne lov blev forelagt til revision samtidig og blev behandlet samtidig med nærværende lov, jfr. ovenfor. Til de anerkendte lokalmuseer ydes et driftstilskud, som udgør 100 pct. af de stedlige tilskud, der ydes som faste tilskud til egentlige clriftsudgifter. Tilskud til leje af lokaler, hovedistandsættelser og tekniske installationer, forrentning og afskrivning berettiger ikke til statstilskud. Hvis de tilskudsberettigende stedlige tilskud udgør over 20.000 kr. kan statstilskuddet dog ikke overstige 125 pct. af de tilsvarende stedlige tilskud i regnskabsåret 1967-68 og må højst udgøre 200.000 kr., medmindre særlig hjemmel opnås på finansloven. Der ydes hvert landsdelsmuseum et særligt statstilskud på 25.000 kr.
For de 15 landsdelsmuseer vil nyordningen med uændrede faste stedlige tilskud — således som disse er ydet museerne i regnskabsåret 1967-68 — betyde en umiddelbar forhøjelse af statstilskuddet med 1.242.633 kr. fra 756.564 kr. til 1.999.197 kr. Dette tilskud vil senere ved fuld udnyttelse af tilskudsmulighederne kunne stige med yderligere indtil 389.254 kr.
For de øvrige 52 tilskudsberettigede museer vil statstilskuddet tilsvarende stige med 310.888 kr. fra 541.933 kr. til 852.821 kr. og ved senere fuld udnyttelse af tilskudsmulighederne yderligere kunne øges med indtil 711.006 kr.
Den samlede umiddelbare stigning i statstilskuddet til de 67 anerkendte museer vil således, beregnet på basis af de i 1967-68 ydede stedlige, tilskudsberettigende tilskud, udgøre 1.553.521 kr., hvilket beløb i lovens gyldighedsperiode senere maksimalt kan forøges med 1.100.260 kr.
Det skal fremhæves, at forudsætningen for den eventuelle senere stigning i statens tilskud er, at der fra, stedlig side er bevilget tilsvarende forøgede tilskud.
En nydannelse i loven er en bestemmelse om, at museer i det omfang, hvori det er foreneligt med varetagelsen af deres primære opgaver, skal kunne påtage sig anden kulturformidlende virksomhed og hertil kunne opnå et nærmere begrænset statstilskud. Den nævnte bredere kulturformidlende virksomhed tænkes at omfatte forevisning af kulturfilm, musik- eller litteraturaftener o. lign.
En anden nydannelse er kravet om, at der til landsdels- museer skal være knyttet en museumspædagog.
Forslag til revision af tilskudssatserne fremsættes for folketinget i folketingsåret 1970-71.
Lovforslaget filt ved 1. behandling en velvillig behandling. 1. behandling fandt sted sammen med forslag til lov O1n ændring af lov om statstilskud til kunstmuseer og forslag til lov om ændring af lov om et J. F. Willumsen-museum i Frederikssund.
Jørgen Peder Hansen (S) fandt forslagenes økonomiske rækkevidde lidt for snæver og foreslog, at tilskuddet til de kulturhistoriske landsdelsmuseer blev sat noget i vejret f. eks. til 50.000 kr. Gunhild Due (SF) tvivlede ligeledes på, om de foreslåede beløb var tilstrækkelige. Hun rejste tillige spørgsmålet om en lovgivning, der begrænser eller forbyder udførsel af antikviteter. Sigsgaard (VS) fremsatte ligesom Jørgen Peder Hansen ønske om, at åbningstiderne i højere grad kom til at passe til folks fritid. Han støttede Gunhild Dues ønske om en antikvitetslov ikke blot for at forhindre eller begrænse udførsel af antikviteter, men også for at sikre, at de under udgravninger fundne ting tilfalder samfundet. Han støttede endvidere de tanker, der indeholdes i betænkningen om uddannelse af museums- konservatorer.
Det fremgår af udvalgets betænlming, at man har drøftet spørgsmålet om at ændre det finansår, der skal danne basis for beregning af det maksimale statstilskud, fra 1967-68 til 1968-69. Ministeren henviste til, at det for de kulturhistoriske museers vedkommende ville betyde en forøgelse af de lovbestemte tilskud med ca. 200.000 kr., hvilket ikke var uden betænkelighed i den herskende finansielle situation, hvortil kom, at en nøjagtig beregning af det ændrede maksimale statstilskud ikke ville kunne foretages førend i eftersommeren 1969. Ministeren fremhævede, at ministeriet ville søge gennemført en forhøjelse af det hidtil bevilgede rådighedsbeløb, således at man derigennem kunne imødekomme en væsentlig del af de hensyn, der lå til grund for ønsket om et ændret basisår. Et flertal (K, V og RV) var enig med ministeren i, at en afbødning af konkrete vanskeligheder i et vist omfang ville kunne ske, hvis de dispositionsbeløb, der var til rådighed, var af tilstrækkelig størrelse. Et mindretal (S og SF) ønskede at understrege, at denne løsning var utilstrækkelig, da hensigten var at åbne nye arbejdsmuligheder for museerne. For at muliggøre en snarlig regulering af de maksimale tilskud stillede ministeren, med tilslutning af udvalget, forslag om, at revisionsåret blev rykket frem fra 1972-73 til 1970-71.
Udvalgets betænkning indeholder derudover en række konkrete henstillinger, bl. a. en understregning af vigtigheden af, at en kon- servatorskole snarest blev oprettet.
Et flertal (K, V, RV) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer, medens et mindretal (S, SF) indstillede til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer samt med en af mindretallet foreslået ændring, hvorefter det særlige tilskud til landsdelsmuseerne blev forhøjet fra 25.000 kr. til 50.000 kr.
Ved 2. behandling udtrykte Bodil Koch (S) en beklagelse af, at der ikke under udvalgsarbejdet havde været mulighed for at rejse ud og se på forholdene på museerne. Hun oplyste, at mindretallet havde været indstillet på at stille ændringsforslag om at flytte basisåret fra 1967-68 til 1968-69, men at man havde opgivet det under henvisning til, at ministeren havde indvilliget i at rykke revisionen 2 år frem. Det af socialdemokratiet og SF i betænkningen stillede ændringsforslag om forhøjelse af tilskuddet til landsdelsmuseerne blev forkastet med 87 stemmer (K, V, RV) mod 53 (S, SF, VS) medens 1 medlem undlod at stemme.
Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 141 stemmer.