Loven er, bortset fra en nedsættelse af basisprisen for indført korn med 1 kr. pr. 100 kg, en i princippet uændret videreførelse af kornordningerne for høstårene 1967-68 og 1968-69. Indmalingspligten for rug og hvede til menneskeføde opretholdes, ligesom systemet med udligningsafgifter på indført korn og mælkepulver videreføres. For at afværge en uønsket import af foderkorn til et i forvejen med dansk korn overfyldt marked er den frie bevillingsudstedelse ved import af korn suspenderet såvel i høståret 1968-69 som i 1969-70. Skulle den danske kornhøst fremtidig vise sig at blive mindre, end hvad der kræves dels til menneskeføde, dels til foderbrug, vil den frie udstedelse på ny kunne genindføres.
Efter loven skal der som hidtil af statskassen ydes et beløb på 50 mill. kr. årlig, der fordeles af landbrugsministeren efter forhandling med De samvirkende danske Husmandsforeninger og De samvirkende danske Landboforeninger til fordel for det mindre landbrug samt fjerkræ- og ægproducenter.
Under lovforslagets behandling i folketinget blev der vedtaget to ændringsforslag til det af landbrugsministeren fremsatte lovforslag. For det første blev bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, hvorefter landbrugsministeren efter forhandling med landbrugsorganisationerne kan træffe foranstaltninger til sikring af eksporten af „såsæd, maltbyg og malt" udvidet til at omfatte alt dansk korn („dansk korn og malt af dansk oprindelse"). For det andet blev mindsteafgiften i § 9, stk. 1 (udligningsafgiften) forhøjet fra 20 kr. til 40 kr. pr. 100 kg, og som nyt punktum blev tilføjet en bestemmelse om, at mindsteafgiften nedsættes i samme omfang, som den til grund for afgiften lagte verdensmarkedspris overstiger 170 kr. Ved forhøjelsen modvirkes, at særligt billigt indkøbte partier af stærkt subsidieret mælkepulver, der indføres i perioder, hvor afgiften er lav, påfører den danske produktion en urimelig konkurrence.
Loven skal optages til revision allerede i folketingsåret 1969-70. Baggrunden herfor er regeringens erklærede hensigt om at lade en gruppe eksperter repræsenterende henholdsvis landbruget og regeringen undersøge landbrugets forhold og inden udgangen af 1969 fremsætte forslag til en mere langsigtet landbrugspolitik.
Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med foran omtalte forslag til lov om afsætning af danske landbrugsvarer m. m. og de nedenfor omtalte forslag til lov om ændring af lov om handel med foderstoffer samt forslag til lov om afsætning af frisk dansk frugt og danske gartneriprodukter.
Som det fremgår af omtalen af den foregående sag gav lovforslagenes behandling anledning til en række politiske udtalelser om landbrugets vanskelige økonomiske situation, hvorom nærmere henvises til folketingets forhandlinger. Regeringspartiernes ordførere kunne alle give nærværende lovforslag deres støtte, mens ordføreren for socialdemokratiet med samme begrundelse som anført under den foran omtalte sag meddelte, at hans parti ville undlade at stemme. Ordførerne for socialistisk folkeparti og venstresocialisterne meddelte begge, at deres partier ville stemme imod lovforslaget.
Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, og udvalgsbehandlingen resulterede i to ændringsforslag, der blev stillet af landbrugsministeren og tiltrådtes af udvalget. Ændringsforslagene er omtalt foran under omtalen af lovens indhold.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 91 stemmer mod 11 (SF og VS); 55 medlemmer (S) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.