L 183 Lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl.

(Om forhøjelse af grundbeløb og om ydelse af børnetillæg).

Af: Socialminister Nathalie Lind (V)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 402 af 11-12-1968
Lovforslaget fremsattes og behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om follcepension. (Forhøjelse af grundbeløb m. v.), forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Forhøjelse af ydelser), samt forslag til lov om ændring af lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister. (Forhøjelse af beløb til personlige fornødenheder).

Ved loven er gennemført en forhøjelse af grundbeløbet svarende til den forhøjelse af folkepensionens grundbeløb, som blev gennemført samtidig. Der er endvidere foretaget lignende ændringer af reglerne om pensionisternes adgang til at få børnetilskud udbetalt som de i folkepensionsloven gennemførte. Der henvises i det hele til det ovenfor på side 491 anførte.

Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget ved 3. behandling.
Partiernes ordførere
Niels Mørk (S), Clara Munck (KF), Evan Jensen (V), Aage Valbak (RV), Chr. Madsen (SF) og Svend Erik Kjær Rasmussen (VS)