L 25 Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v.

Af: Finansminister Poul Møller (KF)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 357 af 23-10-1968
Ved loven udvidedes fritagelsesreglen i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 276 af 1. juli 1968, til også at omfatte selvejende finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for at få statsgaranti i henhold til lov om garantier til finansieringsinstitutter inden for detailhandelen.

Før ændringen indeholdt reglen hjemmel til, at finansministeren kunne fritage visse finansieringsinstitutter drevet i aktieselskabsform fra skattepligten. De selvejende finansieringsinstitutter inden for detailhandelen varetager imidlertid lignende opgaver som de nævnte aktieselskaber, hvorfor man fandt en skattemæssig ligestilling rimelig.

Lovforslaget modtoges med velvilje fra alle sider i folketinget, og uden udvalgsbehandling vedtoges det ved 3. behandling enstemmigt uden ændringer med 124 stemmer, idet 2 medlemmer undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Peter Nielsen (S), Ib Stetter (KF), J. E. Foged (V) og Helge von Rosen (RV)