Ved lovændringen er foretaget en række ændringer i lov nr. 23 af 14. februar 1967 om leje.

Ved en ændring af lejelovens § 5, stk. 1, er der nu åbnet mulighed for, at også parterne på lejemarkedet, nemlig lejernes og grundejernes landsorganisationer, i fællesskab kan træffe aftale om autorisationer af lejekontraktblanketter, hvilken virksomhed hidtil alene har været tillagt boligministeriet.

Endvidere har de hidtidige regler i lejelovens § 43 om adgangen for en udlejer til at foretage udligning af forhøjelser af ejendomsskatter og andre udgifter, der pålignes udlejningsejendomme, fået en ny affattelse, baseret på et af Grundejernes Landsforbund og Lejernes Landsorganisation i fællesskab fremsat forslag.

Bestemmelsen i lejelovens § 43 er herefter ændret således, at en udlejer fremtidig får adgang til lejeforhøjelse med virkning fra tidspunktet for skatte- eller afgiftsforhøjelsen, såfremt han sender lejerne en beregning af lejeforhøjelsen senest 2 måneder efter, at han har modtaget opkrævning på skatte eller afgiftsforhøjelsen, dog senest 5 måneder efter dennes ikrafttrædelsesdag. Herefter vil en udlejer, der i juni måned modtager skatteopkrævning for ejendomsskatter med virkning fra 1. april, også kunne oppebære lejeforhøjelse til dækning af skattestigninger med virkning fra 1. april, hvis han i løbet af juli og august fremsætter krav herom over for sine lejere med beregning af den enkelte lejeforhøjelse. Hvis han ikke når dette, kan lejeforhøjelsen kun gennemføres med 3 måneders varsel. Til gengæld skal nedsættelse af skatter og afgifter, som hidtil først har skullet give sig udslag i lejenedsættelse efter 3 måneders forløb, komme lejerne til gode straks fra nedsættelsesdagen. Tillige har de formelle regler om fremsættelse af krav om lejeforhøjelse eller meddelelse om nedsættelse og om indsigelse herimod, herunder en forlængelse af fristen for indsigelse fra 3 uger til 3 måneder, fået en ændret affattelse.

I sammenhæng med, at der ved de gennemførte ændringer i Københavns byggelov, se side 231, er åbnet adgang til at påbyde gårdrydninger i videre omfang end hidtil, er der som en ny bestemmelse i lejelovens § 43 skabt adgang for udlejerne til at kræve 10 pct. af de godkendte udgifter til sådanne gårdrydninger dækket ved lejeforhøjelser. Denne bestemmelse blev yderligere udbygget under folketingets behandling af lovforslaget med en regel om, at der i lejeforhøjelsen yderligere kan medtages et af kommunalbestyrelsen godkendt passende beløb, såfremt gårdrydningen medfører øgede udgifter til ren- og vedligeholdelse. Der er herved navnlig tænkt på legepladser og grønne anlæg, som ofte kan være ønskelige i forbindelse med gårdrydninger.

Herudover er foretaget enkelte andre mindre ændringer i lejeloven, hvoraf alene fremhæves, at der nu er indført en regel, der giver udlejeren i forening med flertallet af lejere adgang til at kræve overgang til andet grundlag for fordeling af ejendommens varmeudgifter end fordeling i henhold til varmefordelingsmålere, selv om et mindretal af lejerne ønsker målerne bibeholdt.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med de i det foregående omtalte to sager: lov om ændring af lov om boligbyggeri og forslag til lov om, ændring i lov om, midlertidig regulering af boligforholdene.

Ved 1. behandlingen gav næsten alle ordførere principiel tilslutning til de foreslåede ændringer, som man fandt var praktiske forbedringer af den gældende lov. For socialistisk folkeparti rejste Arne Larsen dog spørgsmål om, om gårdrydningsproblemerne ikke kunne klares således, at der blev stillet direkte tilskud til rådighed for kommunerne ved gennemførelse af gårdrydninger, således at udgifterne hertil ikke skulle bæres af lejerne.

Efter 1. behandlingen henvistes lovforslaget sammen med de øvrige to nævnte forslag til folketingets boligudvalg, som med nogle mindre ændringer indstillede det til vedtagelse. Et enkelt medlem af udvalget (socialistisk folkepartis medlem) stillede dog yderligere et ændringsforslag, nemlig om bortfald af den foreslåede bestemmelse om udligning af udgifter til gårdrydninger ved lejeforhøjelser, idet det blev gjort gældende, at sådanne udgifter måtte kunne dækkes af ejerne over kontoen for udvendig vedligeholdelse.

Det stillede mindretalsændringsforslag forkastedes imidlertid ved afstemningen ved 2. behandling, og lovforslaget vedtoges derefter ved 3. behandling med 136 stemmer mod 11 (SF og VS).