Den vigtigste bestemmelse i loven, som er trådt i kraft den 1. juli 1969, er en bemyndigelse til efter forhandling med et udvalg, hvori bl. a. repræsentanter for de interesserede organisationer har sæde, at fastsætte mindstepriser for førstehåndsomsætningen af uforarbejdede makrel, rødspætter, torsk og sild bestemt til menneskeføde (konsumfisk) samt fisk bestemt til anvendelse som fiske- eller dyrefoder. Fiskeriministeren kan endvidere efter forhandling med det samme udvalg fastsætte bestemmelser om betaling af en godtgørelse til de fiskere, som ikke har kunnet få fangsten afsat til mindstepriserne, og de hertil fornødne beløb tilvejebringes gennem afgifter af enhver landing i dansk havn af den pågældende fiskesort. Der er endvidere givet bestemmelser om, hvorledes der skal fodres med fisk, som ikke har kunnet sælges til mindstepriserne.

Det fremgik af de bemærkninger, som ledsagede lovforslaget, at de nævnte foranstaltninger må anses for nødvendige til en passende markedspleje, og at tilsvarende ved lov fastsatte ordninger er kendt fra mange europæiske lande.

Lovforslaget fik ved 1. behandling velvillig modtagelse af alle ordførerne og blev i den af udvalget afgivne betænkning indstillet til vedtagelse med enkelte ændringsforslag, hvoraf det vigtigste indeholdt bestemmelse om, at makrel også skulle falde inden for lovens område.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt.