Ved loven indarbejdes regler om udskrivning af sømandsskatten fra 1. januar 1970 i lov om sømandsskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 1969, som ændret ved lov nr. 132 af 29. marts 1969.
Personfradraget fastsættes til 500 kr. om måneden, hvilket svarer til en tiendedel af det årlige personfradrag i henhold til lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten, jfr. nærmest foregående sag.
Den månedlige sømandsskat skal beregnes efter følgende skala:
[Se tabel i Folketingsårbogen, 1968-69, side 83]
Skalaen, hvori er indregnet folkepensionsbidrag, kommuneskat og kirkelige afgifter, er noget lempeligere end de udskrivningsregler, der med en udskrivningsprocent på 95 skal anvendes ved beskatningen i land fra den 1. januar 1970, men skalaen vil i 1970 medføre stigninger i sømandsskatten, der på de forskellige indkomsttrin så vidt muligt svarer til skatteforhøjelserne i land for personer med gennemsnitlig indkomststigning. De forhøjelser af sømandsbeskatningen, som skalaen medfører, vil dog også blive præget af, at sømandsskatten i 1970 skal beregnes efter en enhedsskala. Hidtil er sømandsskattens graduering efter forsørgerstilling tilvejebragt ved, at skatten beregnes efter to skalaer, en for forsørgere og en for ikke-forsørgere, mens den tilsvarende graduering nu skal ske ved, at ægtepar, der ikke har særskilt beskattet hustruindtægt, får dobbelt personfradrag, mens andre skatteydere kun får ét personfradrag.
Skalaen skønnes at ville medføre en stigning i den samlede udskrivning af sømandsskat i 1970 på omkring 14 mill. kr. i forhold til en udskrivning efter de gældende regler. Til gengæld vil den gennemførte forhøjelse af sømandsfradraget til 400 kr. pr. måned for alle sømandsskatteydere medføre et provenutab på omkring 3 mill. kr. Nettoresultatet bliver herefter et merprovenu på omkring 11 mill. kr. Samtidig vil de nye regler om ægtefællebeskatning medføre en lettelse i beskatningen i land af sømandsskatteydernes ægtefæller. Denne lettelse kan rent skønsmæssigt anslås til omkring 6 mill. kr.
Skalaen fik sin endelige udformning under lovforslagets udvalgsbehandling i folketinget. Den i lovforslaget ved fremsættelsen indeholdte skala var udarbejdet på grundlag af den i forslag til lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten indeholdte grundskala, idet udskrivningsprocenten i land på dette tidspunkt endnu ikke var fastlagt. Da udskrivningsprocenten i land fastsattes til 95, fremsatte finansministeren derfor i folketingsudvalgets betænkning forslag om en dertil svarende ændring af sømandsskatteskalaen, og dette forslag blev det endelige.
Loven indeholder tillige nogle ændringer af redaktionel eller teknisk karakter.
Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget indskrænkede ordførerne sig til at henvise til sammenhængen mellem forslaget og det endnu ikke færdigbehandlede forslag til lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten. Deres stilling til lovforslaget måtte afhænge af resultatet af forhandlingerne om udskrivningslovforslaget.
Lovforslaget henvistes til behandling i udvalget angående udskrivningslovforslaget, i hvis betænkning over lovforslaget finansministeren stillede det ovenfor omtalte ændringsforslag om en ændret affattelse af skalaen, svarende til en udskrivningsprocent på 95 i land. Samtidig stillede et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) ændringsforslag om en affattelse af skalaen, der svarer til mindretallets ændringsforslag til udskrivningslovforslaget om en udskrivningsprocent på 82.
Efter at mindretallets ændringsforslag ved 2. behandling var forkastet med 86 stemmer mod 56, medens 2 medlemmer undlod at stemme, vedtoges finansministerens ændringsforslag uden afstemning, og det ændrede lovforslag vedtoges herefter ved 3. behandling med 93 stemmer (KF, V og RV) mod 12 (SF og VS), medens 54 (S) medlemmer undlod at stemme.