Ved loven samles tilskuds- og statslånsreglerne for en række private skoleformer i èn lov. Det drejer sig om alle de private skoleformer, som hidtil har oppebåret driftstilskud fra undervisningsministeriet, bortset fra erhvervsskolerne og seminarierne.

Lovens område er angivet i § 1:

„§ 1. Efter denne lov ydes statstilskud og statslån til private gymnasieskoler, private studenterkursus, private kursus til højere forberedelseseksamen, private realskoler og realkursus, friskoler, tysksprogede private skoler i de sønderjyske landsdele, efterskoler, folkehøjskoler og landbrugsskoler samt husholdningsskoler .

Stk. 2. Støtten omfatter også hovedskoleklasser, 9. og 10. klasser samt børnehaveklasser knyttet til private eksamensskoler og 8. hovedskoleklasser, 9. og 10. klasser samt børnehaveklasser knyttet til friskoler."

Driftstilskud til de nævnte skoleformer har hidtil været ydet med forskellig hjemmel, efter forskellige principper og med forskellige tilskudsprocenter. Efter loven bliver reglerne for tilskud fuldstændig ensartede for alle skoleformerne, hvorimod tilskudsbetingelserne, som er hjemlede i specielle bestemmelser for hver enkelt skoleform, stadig i et vist omfang vil være forskellige, afhængig af de enkelte skoleformers særlige karakter.

Princippet i loven er, at der alene ydes tilskud til skolernes faktiske udgifter, og at tilskuddet ydes med samme procentsats af alle tilskudsberettigede udgifter (udgifter, der indgår i til- skudsgrundlaget).

Tilskuddet udgør ifølge § 3 85 pet. af de udgifter, der indgår i tilskudsgrundlaget.

Undervisningsministeren fastsætter regler for beregningen af tilskudsgrundlaget. Det skal med de begrænsninger, der fastsættes af undervisningsministeren, omfatte følgende udgifter:

1) lønninger til leder og lærere,

2) vedligeholdelse af skolens bygninger,

3) bygningernes opvarmning, belysning og rengøring samt forsyning med kraft og vand,

4) skatter, afgifter og forsikringspræmier vedrørende bygningerne,

5) leje af lokaler og arealer, når lejeudgifterne er godkendt af undervisningsministeren,

6) renter af lån med pant i skolens faste ejendomme,

7) øvrige udgifter ved skole virksomheden.

Det er — som det fremgår af lovforslagets bemærkninger — hensigten at lade tilskudsgrundlaget omfatte alle skolerelevante faktiske udgifter, dog med visse undtagelser og begrænsninger samt med visse indtægtsfradrag. Om de retningslinjer, hvorefter reglerne om tilskudsgrundlaget agtes fastsat, må i det hele henvises til lovforslagets fyldige bemærkninger herom. Det bør anføres, at navnlig disse — for skolerne overordentlig betydningsfulde — detaljer gav anledning til indgående og langvarige drøftelser i udvalget.

§ 4 giver bl. a. hjemmel til at foretage en forholdsmæssig nedsættelse af de udgifter, der indgår i tilskudsgrundlaget, hvis en skole ikke har haft undervisning efter reglerne for den pågældende skoleform i hele undervisningsåret (finansåret).

Undervisningsministeren bestemmer endvidere, hvorledes tilskuddet efter denne lov skal beregnes i tilfælde, hvor der drives anden tilskudsberettigende undervisningsvirksomhed.

For skoler, som ikke er selvejende institutioner, begrænses mulighederne for at opnå overskud. Hvis indtægterne og det beregnede statstilskud tilsammen overstiger udgifterne med tillæg af 10 pet. af tilskudsgrundlaget, modregnes 50 pet. af det overskydende beløb i statstilskuddet.

Det fastslås, at det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelserne om selvejende institutioner, at institutionens vedtægter er godkendt af undervisningsministeren, der tillige kan foretage ændringer i vedtægter, der er godkendt inden lovens ikrafttræden.

Kapitel 3 indeholder bestemmelser om statslån, som stort set svarer til de hidtil gældende. Det er således fremdeles en betingelse, at institutionen selv har tilvejebragt 1/6 af opførelses- værdien. Den hidtidige grænse for foranstående lån ophæves, men således at statslånet fremdeles skal have sikkerhed inden for fem sjettedele af skolens værdi. Det er gjort til et vilkår for i fremtiden at opnå statslån, at institutionen er tilskudsberettiget.

Under kapitel 5. Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v. indsattes under behandlingen i folketinget to nye paragraffer:

§ 13 bestemmer således, at afregningen af skolernes rest- tilgodehavender for tiden 1. april-31. juli 1969 finder sted over en treårig periode fra 1. april 1970.

Baggrunden herfor er, at skolerne fra 1. august 1969 vil modtage månedlige forskud på statens tilskud, hvorfor man har ment, at de ikke efter denne dato har noget påtrængende behov for tillige at modtage statstilskud efter de hidtidige tilskudsregler.

En ny § 14 har følgende ordlyd:

„§ 14. Friskoler og hovedskoler til eksamensskoler, der er oprettet før 1. oktober 1968, og som underviser elever fra 1. til 7. årgang, er i finansårene 1969-70-1973-74 berettiget til inden for den for udgiftsgruppe 7, jfr. § 3, stk. 2, fastsatte begrænsning at forøge tilskudsgrundlaget under denne gruppe med et beløb pr. elev i disse årgange, svarende til følgende procentdel af de tilsvarende kommunale udgifter pr. elev i folkeskolen:

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1968-69, side 523]

Denne bestemmelse har sin baggrund i de vanskeligheder, som loven medfører for visse friskoler. Ministeren var allerede i sin fremsættelse inde på dette problem og ventilerede i denne forbindelse tanken om et rådighedsbeløb til fordeling mellem de vanskeligt stillede skoler af denne art. Udvalgsarbejdet resulterede imidlertid i den anførte paragraf, som er tænkt som en hjælp for skolerne til i en overgangsperiode at omstille sig til den nye tilskudsordning. Den er derfor tidsbegrænset. Merudgiften herved skønnes at ville beløbe sig til ca. 600.000 kr. i finansåret 1969-70 og ca. 900.000 kr. i finansåret 1970-71.

Merudgiften ved loven i øvrigt skønnes at beløbe sig til ca. 15 mill. kr. i finansåret 1969-70.

Undervisningsministeren bemærkede i sin fremsættelse, at lovforslaget alene omhandlede bestemmelser om tilskud og statslån, men ikke de nærmere bestemmelser om skoleformerne i øvrigt, heller ikke tilskudsbetingelserne.

Han fremdrog i øvrigt en række spørgsmål, som var rejst af skolernes organisationer, men som ikke var medtaget i lovforslaget, f. eks. befordring af elever, fripladstilskud, støtte til de vanskeligst stillede friskoler og afregning af skolernes tilgodehavende efter de hidtidige regler. Hvad de to sidstnævnte spørgsmål angår, indføjedes som anført bestemmelser herom i lovforslaget. De øvrige spørgsmål er omhandlet i udvalgets betænkning.

De fleste af ordførerne var enige i lovforslagets princip og fandt, at det var udtryk for en prisværdig forenkling. Mange fremhævede dog det uheldige i, at man skulle behandle et lovforslag uden at kende betingelserne for ydelse af tilskud. Disse betingelser ville ligesom de øvrige nærmere bestemmelser for de forskellige skoleformer først kunne forventes kendt ved fremsættelse af lovforslag i næste folketingsår.

Poul Dam (SF) var meget kritisk indstillet over for lovforslaget. Det virkede besnærende med en ensartet lovgivning for alle private skoler, men der var tale om skoler med væsensforskellige formål, og han tvivlede på, at det var muligt at slå det hele sammen.

Som forudset af flere ordførere gav lovforslaget anledning til en meget indgående udvalgsbehandling.

Betænkningen, hvortil der henvises, indeholder en række henstillinger til og tilsagn fra undervisningsministeren om den kommende administration af loven m. v.

Følgende lovforslag, som alle var konsekvenser af nærværende lovforslag, henvistes til behandling i udvalget, omfattedes af dettes betænkning og behandledes sammen med dette lovforslag ved 2. behandling:

Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til private gymnasieskoler, forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til private studenterkursus, forslag til lov om ændring af lov om højere forberedelseseksamen, forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til private realskoler, forslag til lov om ændring af lov om friskoler, om hjemme- undervisning samt om efterlønskassen for friskoler og efterskoler, forslag til lov om ændring af lov om private tysksprogede skoler, tysksproget hjemmeundervisning m. m. i de sønderjyske landsdele, forslag til lov om ændring af lov om efterskoler, forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler og landbrugsskoler og forslag til lov om ændring af lov om husholdningsskoler og husholdningsseminarier m. m.

Udvalgets flertal (socialdemokratiets, det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer.

Betænkningen indeholdt følgende mindretalsudtalelse:

„Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) er af den opfattelse, at det — til trods for det grundige og omfattende udvalgsarbejde —. endnu ikke er lykkedes at få en tilstrækkelig belysning af de mange problemer, der vil rejse sig, såvel for de forskellige skoleformer som for de enkelte skoler, som følge af den foreslåede ensretning af tilskudssystemet, og at dette ikke mindst skyldes, at de bebudede forslag til ændringer af den del af lovgrundlaget, som indeholder betingelserne for de pågældende skolers godkendelse, stadig ikke er forelagt. Mindretallet vil derfor ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse på indeværende tidspunkt."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 149 stemmer; 12 medlemmer (SF, VS og SA) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.