L 247 Forslag til lov om ændring af lov om vejledende priser og om prisstop for tjenesteydelser.

Af: Poul Dam (SF) , Ove Krog Hansen (SF) , Morten Lange (SF) og Aksel Larsen (SF)
Samling: 1968-69
Status: Tilbagetaget
Ved forslaget foresloges gyldigheden af loven om vejledende priser og om prisstop for tjenesteydelser forlænget, således at loven tidligst kunne ophæves af handelsministeren med virkning fra den 1. februar 1969.

Lovforslaget fremsattes sammen med den i det foregående omtalte sag om ændring af avancestoploven og havde i øvrigt nær sammenhæng med denne.

Om begrundelsen for lovforslaget og om dettes behandling i folketinget kan i det hele henvises til omtalen under den foregående sag.

Behandlingen i folketinget resulterede i, at forslagsstillerne ved 2. behandling tog forslaget tilbage.
Partiernes ordførere
Lis Groes (S), Jørgen Jensen (KF), Jens Peter Jensen (V), Niels Helveg Petersen (RV), Poul Dam (SF) og Erik Sigsgaard (VS)