Loven indeholder ud over en redaktionel ændring kun en enkelt mindre væsentlig ændring af overgangsreglerne i § 2, stk. 7, i lov nr. 183 af 31. maj 1968 om ændring af lov om skattefri afskrivninger m. v., hvor der var fastsat lempeligere beskatningsregler for skatteydere, der havde erhvervet den pågældende bygning før 15. marts 1968, og som alene havde foretaget almindelige afskrivninger på bygningen. Som lovbestemmelsen var formuleret, ville den skattepligtige imidlertid også få denne mere fordelagtige stilling, selv om han ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1969-70 eller senere foretog ekstraafskrivning efter de tidligere regler, hvilket overgangsreglerne i visse tilfælde gav adgang til. Dette ansås for urimeligt, hvorfor det bestemtes, at tilfælde, hvor den skattepligtige har foretaget ekstraafskrivning ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1969-70 eller senere skatteår, undtages fra den særlige overgangsregel.
Loven var i væsentlig grad ændret under behandlingen i folketinget. Ved fremsættelsen indeholdt lovforslaget regler, der stod i forbindelse med lovforslaget om ændring af egnsudviklingsloven. Efter de gældende beskatningsregler er det hovedreglen, at tilskud fra det offentlige til forskellige formål skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst ved erhvervelsen. Efter de oprindelige bestemmelser i lovforslaget skulle investeringstilskuddene i medfør af egnsudviklingslovens § 11 imidlertid ikke indkomstbeskattes på denne måde, men beskatningen skulle ske ad indirekte vej i løbet af den årrække, hvori der afskrives skattemæssigt på de aktiver, hvortil der er ydet tilskud. Det skulle efter lovforslaget ske ved, at investeringstilskuddet skulle gå fra i det beløb, hvorpå modtageren kan foretage skattemæssige afskrivninger.
Under udvalgsbehandlingen i folketinget stillede finansministeren forslag om, at de omtalte bestemmelser udgik af lovforslaget. Årsagen hertil var, at det af praktiske grunde ansås for mere hensigtsmæssigt at beskatte tilskudsbeløbene over en årrække efter en fremgangsmåde, der ikke griber ind i reglerne om skattemæssige afskrivninger. I overensstemmelse hermed fremsatte ministeren senere lovforslag om indsættelse af en ny § 27 B i ligningsloven, hvorefter tilskudsbeløbene efter skatteyderens valg skal kunne medregnes i den skattepligtige indkomst i løbet af en 10 års periode, der begynder med det indkomstår, hvori skatteyderen erhverver tilskudsbeløbet, jfr. den side 70 omtalte sag.
Med denne ændring vandt lovforslaget almindelig tilslutning i folketinget, og det vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 134 stemmer.