Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget sit samtykke til Danmarks ratifikation af Den internationale Sukkeroverenskomst af 1968.

Forslaget til folketingsbeslutning svarede ganske til et forslag, som fremsattes af udenrigsministeren i foråret 1969. Forslaget henvistes da — efter at have været til førstebehandling — til et udvalg, som imidlertid ikke nåede at afslutte sit arbejde inden folketingsårets udløb. Om baggrunden for forslaget, om indholdet af overenskomsten og om forslagets behandling henvises derfor i det hele til omtalen i årbogen 1968-69, side 642 f.

I udenrigsministerens fremsættelse af nærværende forslag siges det bl. a.:

„... I april måned i år, da jeg første gang fremsatte forslaget, var situationen den, at Den internationale Sukkeroverenskomst med ratifikationsforbehold var undertegnet af 24 eksportlande og 7 importlande. I den mellemliggende periode er antallet af lande, der har tilsluttet sig overenskomsten, blevet forøget, således at den nu omfatter 34 eksportlande og 11 importlande. Blandt de skandinaviske lande har indtil nu Sverige og Finland ratificeret overenskomsten, hvorimod situationen for Norges vedkommende endnu ikke er afklaret. Der forhandles for tiden om betingelserne for Schweiz' tiltrædelse af overenskomsten. Hvad angår fællesmarkedet foreligger der endnu ikke oplysninger om mulighederne for en tiltrædelse...."

Ministeren omtalte den senere tids prisfluktuationer, som klart understregede behovet for en prisstabiliserende overenskomst på dette område.

Ved 1. behandling meddelte Lysholt Hansen (S), at ordførerne for det konservative folkeparti, venstre, det radikale venstre og socialdemokratiet henviste til de bemærkninger, de fremsatte ved forslagets behandling den 22. maj 1969. Han anbefalede, at sagen på ny behandledes i et udvalg.

Ingen andre havde ordet ved 1. behandling.

Ved 2. (sidste) behandling oplyste Sigsgaard (VS), at hans parti kunne stemme for ratifikation af overenskomsten. Denne tilslutning måtte dog ikke tages som udtryk for tilfredshed med den sukkerpolitik, der førtes af de fleste lande, heller ikke den politik, der førtes af Danmark. Han havde gerne set, at man var gået videre, at man havde givet bedre betingelser for de lande, der skulle leve af deres sukkerproduktion, men han betragtede dog forslaget som et fremskridt.

Ingen andre havde ordet, og forslaget vedtoges derefter enstemmigt med 119 stemmer.