Ved folketingsbeslutningen udtaler folketinget sin tilslutning til, at de i titelen nævnte tre konventioner, vedtaget af den internationale arbejdskonference i Gene ve, ratificeres.

Konventionerne er optrykt som bilag til forslaget til folketingsbeslutning, og der må om deres nærmere bestemmelser henvises hertil. Her skal alene i korthed anføres følgende om deres indhold:

1. Ad konvention nr. 32 om beskyttelsesforanstaltninger mod ulykkestilfælde for så vidt angår arbejdere, der er beskæftiget med lastning og losning af skibe.

Konventionen, der er en revideret udgave af en af den internationale arbejdskonference i 1929 vedtaget konvention (nr. 28) om samme emne, omfatter efter artikel 1 alt det med et skibs lastning og losning forbundne arbejde eller del af et arbejde, der udføres i, på eller ved enhver søhavn eller indlands- havn, dok, kaj, bolværk eller lignende sted, hvor sådant arbejde udføres, uanset om dette arbejde udføres i land eller om bord, og uanset om skibet går i indenrigs- eller udenrigsfart.

Konventionens artikler 2-14 indeholder bestemmelser om beskyttelsesforanstaltninger for personer, der er beskæftiget inden for det i artikel 1 omhandlede arbejdsområde, herunder forskrifter for indretningen af adgangen til og fra skibe, af midler til nedstigning i og opstigning fra lastrum, af belysning, af hejse- og transportmidler og lignende.

Artikel 15 giver mulighed for at gøre visse undtagelser fra konventionens bestemmelser.

Konventionen havde ikke tidligere kunnet ratificeres fra dansk side som følge af, at der ikke i medfør af lovgivningen om arbejderbeskyttelse var udfærdiget administrative regler svarende til konventionens bestemmelser. Efter at arbejdsministeriet den 18. maj 1965 i henhold til § 10, jfr. § 29, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse (som ændret ved lov nr. 148 af 21. april 1965) har udfærdiget regulativ for lastning og losning af skibe, og efter at handelsministeriet ved bekendtgørelse af 21. maj 1965 om forskrifter om skibes bygning og udstyr m. v. i henhold til lovgivningen om tilsyn med skibe har fastsat de fornødne forskrifter, er det til konventionens ratifikation udkrævede grundlag tilvejebragt.

2. Konvention nr. 119 om sikring af maskineri.

Til konventionen er knyttet en henstilling, indeholdende mere detaillerede regler om sikring af maskineri.

Efter artikel 1 i konventionen omfatter denne alle maskiner, der ikke drives manuelt, hvad enten de er nye eller brugte. Manuelt drevne maskiner omfattes kun, såfremt der af den kompetente myndighed i det enkelte medlemsland træffes bestemmelse herom efter forhandling med vedkommende arbejdsgiver- og arbejderorganisationer.

De maskiner, der omfattes af konventionen, må efter dennes artikel 2 ikke sælges eller udlejes og må, i det omfang den kompetente myndighed bestemmer, ej heller på anden måde overdrages eller udstilles, uden at alle farlige dele er forsvarligt afskærmet.

Ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne i artikel 2 påhviler efter konventionens artikel 4 som hovedregel den, der sælger, udlejer eller på anden måde overdrager eller udstiller maskinerne.

Konventionens artikel 6 foreskriver endvidere forbud mod anvendelse af maskiner, hvis farlige dele ikke er tilstrækkeligt afskærmet.

Der gives mulighed for dispensation fra artiklerne 2 og 6. Konventionens bestemmelser finder efter artikel 17 anvendelse inden for alle grene af erhvervslivet, medmindre en medlemsstat ved en erklæring afgivet i forbindelse med ratifikationen begrænser konventionens anvendelsesområde nærmere.

Medens en ratifikation af konventionen ikke var forenelig med bestemmelserne i lovgivningen om arbejderbeskyttelse i dennes hidtidige affattelse, er der efter gennemførelsen af lov nr. 245 af 13. juni 1968 om ændring af lov om almindelig arbejderbeskyttelse, lov nr. 246 af 13. juni 1968 om ændring af lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed samt lov nr. 247 af 13. juni 1968 om ændring af lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri, der er trådt i kraft den 1. april 1969, åbnet mulighed for dansk tiltrædelse af konventionen, idet arbejderbeskyttelseslovgivningens regler om leverandørers, sælgeres og udstilleres ansvar for maskiners indretning m. v. ved de nævnte ændringslove er udvidet til at omfatte udstilling til leje samt ikke-erhvervsmæssigt salg af utilstrækkeligt sikret maskineri.

Da konventionen imidlertid efter dens artikel 17 har et videre anvendelsesområde end bestemmelserne i den danske lovgivning om arbejderbeskyttelse, idet denne lovgivning ikke omfatter arbejde, der udføres af søfolk, og som må henføres til skibstjeneste, arbejde om bord på skibe (med visse undtagelser) samt fiskeri og luftfartstjeneste, vil det være påkrævet, at der i overensstemmelse med den nævnte konventionsbestemmelse ved ratifikationen afgives erklæring om, at konventionen — for så vidt angår skibstjeneste og arbejde om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer) konventionens afsnit II — ikke kommer til anvendelse på maskiner, der anvendes inden for de nævnte arbejdsområder.

3. Konvention nr. 120 om hygiejne i handels- og kontorvirksomheder.

Til konventionen er knyttet en henstilling indeholdende mere detaillerede regler om hygiejne i handels- og kontorvirksomheder.

Efter artikel 1 i konventionen finder dens bestemmelser anvendelse på handelsvirksomheder, på virksomheder, institutioner eller administrative organer, hvor de ansatte hovedsagelig er beskæftiget ved kontorarbejde, samt på sådanne afdelinger af andre virksomheder, hvor de ansatte hovedsagelig er beskæftiget ved handelsvirksomhed eller kontorarbejde, for så vidt disse afdelinger ikke er omfattet af nationale love eller administrative forskrifter eller andre ordninger vedrørende hygiejne i industri, miner, transport eller landbrug.

Nærmere angivne typer af de i artikel 1 omhandlede virksomheder og institutioner m. v. kan ifølge konventionens artikel 2 af vedkommende myndighed undtages fra konventionens bestemmelser eller nogle af disse, såfremt forholdene eller beskæftigelsesvilkårene måtte tale herfor.

I konventionens afsnit II (artiklerne 7-19) er der fastsat bestemmelser om de sundhedsmæssige og hygiejniske krav, som arbejdslokaler m. v., der benyttes af de af konventionen omfattede handels- og kontorvirksomheder, skal opfylde. Bestemmelserne indeholder forskrifter om vedligeholdelse og renholdelse af arbejdslokaler og inventar, ventilation, belysning, temperatur, indretning af arbejdslokaler og arbejdspladser, drikkevand, vaskeindretninger og sanitetsforhold, siddepladser, omklædnings- og tørrerum, hygiejne i underjordiske eller vinduesløse lokaler, beskyttelse mod skadelige stoffer eller processer, dæmpning af støj og rystelser samt førstehjælp.

Medens en ratifikation af konventionen ikke var forenelig med bestemmelserne i lovgivningen om arbejderbeskyttelse i dennes hidtidige affattelse, er der efter gennemførelsen af lov nr. 245 af 13. juni 1968 om ændring af lov om almindelig arbejderbeskyttelse og lov nr. 246 af 13. juni 1968 om ændring af lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed, der er trådt i kraft den 1. april 1969, åbnet mulighed for dansk tiltrædelse af konventionen, idet de i sidstnævnte lov fastsatte krav om sundheds- og velfærdsforanstaltninger på arbejdsstedet i en vis udstrækning er udvidet til at omfatte handels- og kontorvirksomheder, der benytter arbejdslokaler taget i brug før den 1. april 1955, ligesom en række bestemmelser i de nævnte arbejderbeskyttelseslove er udformet under hensyntagen til konventionens principper.

Forslaget til folketingsbeslutning fik ved behandlingen i folketinget tilslutning fra alle ordførerne.

Erling Dinesen (S) rejste spørgsmålet, om konventionen om beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde med lastning og losning af skibe, der stammede fra 1932, var forældet, og om ILO havde taget spørgsmålet om dens revision op.

Han spurgte endvidere, om disse væsentlige beskyttelsesbestemmelser ikke automatisk burde gælde for Grønland, og om problemerne havde været drøftet med Grønlandsministeren.

Kurt Brauer (SF) ønskede oplysning om, hvad der endnu kunne ventes af konventionssager i den kommende tid.

Arbejdsministeren kunne oplyse, at der ikke var taget skridt til revision af den konvention, Erling Dinesen havde omtalt.

Han kunne endvidere give den oplysning, at der på nuværende tidspunkt ikke lå flere konventioner, som ville kunne fremmes til folketingsbeslutning, og at en samlet oversigt over ILOs konventioner, og hvilke der var ratificeret fra dansk side, var indeholdt i beretningen om den internationale arbejdskonferences arbejde i 1969.

Hvad angik spørgsmålet om ILO-konventionernes ikraftsættelse på Grønland, var der af et sagkyndigt udvalg udarbejdet forslag til lov om arbejderbeskyttelse på Grønland. Dette lovforslag havde været genstand for brevveksling mellem arbejdsministeriet og Grøn- landsministeriet, og resultatet var blevet, at spørgsmålet ville blive gjort til genstand for en vurdering ved et ophold på Grønland, som repræsentanter for arbejdsrådet i den anledning ville tage i den kommende sommer.

Forslaget, der gennemførtes uden udvalgsbehandling, vedtoges ved 2. (sidste) behandling enstemmigt med 127 stemmer.