Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om udligning af byrderne mellem kommunerne og forenkling af beskatningen efter følgende retningslinjer:

1. Kommunernes og amtskommunernes skatteindtægter bortfalder.

2. De kommunale udgifter dækkes af et kommunalt og et amtskommunalt tilskud fra staten. Tilskuddet udgør samme beløb pr. indbygger (jfr. dog 5).

3. Den enkelte kommunalbestyrelse, herunder amtsråd, afgør én gang årligt, hvor stor en del af det til rådighed stillede beløb, der skal anvendes til kommunale formål.

4. Det overskydende beløb udbetales borgerne i form af kommunale og amtskommunale tilskud. Disse tilskud udgør samme beløb pr. indbygger inden for hver kommune.

5. Til regulering af det under 2) nævnte tilskud foretager staten beregning over de enkelte kommuners udgifter til tilvejebringelse af en rimelig kommunal standard, idet udgifterne pr. indbygger varierer efter lokale forhold.

6. For en række kommunale behov sikrer staten ved lovgivning, at ydelsens kvalitet holdes over et bestemt niveau. Staten kan desuden yde tilskud til kommunernes udgifter for derved at sikre et kommunalt initiativ.

7. Staten kan derudover til vækstkommuner yde lån, der kan gøres rente- og afdragsfri i en årrække.

8. Forøgelsen af de statslige udgifter dækkes af en statslig grundskyld og direkte indkomstskat.

9. Staten overtager den foreløbige kommunale ansættelse af indkomster og formuer til skat (ligningen)."

Om baggrunden for forslagets fremsættelse anførte ordføreren for forslagsstillerne bl. a. følgende i fremsættelsestalen:

„Det nuværende skattesystem betyder, at en skatteyder i den ene kommune ofte betaler tusinder af kroner mere i skat end en tilsvarende stillet skatteyder i en rigere kommune.

Systemet er, at de velstillede skatteydere, der ofte er koncentreret i visse kommuner, som derfor er rige, slipper billigt i kommuneskat, mens de mindrebemidlede, der også er koncentreret i visse kommuner, som derfor er fattige, må betale en høj kommuneskat.

Regeringen har bebudet, at den vil lappe på systemet endnu en gang, men selv efter lapperiet vil visse kommuner være meget dyrere at bo i end andre.

Dette asociale system bør afløses af et socialt mere rimeligt system.

VS foreslår derfor, at kommuneskatten afskaffes, så staten for fremtiden kræver alle skatter op. Det vil betyde, at alle med samme indkomst kommer til at betale samme skat, uanset hvor i landet de bor.

For folk med mindre og jævne indtægter i fattige eller jævntstil- lede kommuner vil det betyde en skattenedsættelse på 20-40 pct. For velstillede i rige kommuner betyder det skatteforhøjelser på op til 25 pct.

Forslagets gennemførelse vil ikke begrænse det kommunale selvstyre, men tværtimod udvide det. Kommunerne er nemlig sikrede

gennem lovgivningen, så de får stillet flere penge til rådighed, end de skal bruge. De fastsætter naturligvis selv budgettet, og det overskydende beløb udbetales til borgerne som tilskud, der er ens for alle.

Vi foreslår, at skatteligningen bliver statslig."

Forslaget blev i folketinget behandlet sammen med regeringens forslag til lov om kommunal udligning samt 3 af Ove Hansen m. fl. fremsatte forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af et skattegrundlagstilskud for kommunerne, om gennemførelse af en analyse af kommunernes udgifter med henblik på en tilskudsordning af lovbundne opgaver samt om etablering af en fast låneordning for udviklings- og vækstkommunerne. Om behandlingen henvises nærmere til det på side 259 ff. anførte.

Det udvalg, hvortil forslagene blev henvist, afgav ikke betænkning eller beretning over nærværende forslag.