Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:
„Folketinget opfordrer justitsministeren til på forhånd at garantere, at den amerikanske statsborger Leroy Eldridge Cleaver ikke udleveres, såfremt begæring herom måtte blive fremsat under hans ophold i Danmark, jfr. lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af lovovertrædere § 6."
Forslaget havde sammenhæng med, at Studenterforeningen i Århus havde ønsket at udnævne den amerikanske forfatter Eldridge Cleaver, der er en af partiet De Sorte Panteres ledere, til æreskunstner 1970. Eldridge Cleaver lever i eksil i Algeriet og frygtede udlevering til amerikanerne, såfremt han kom til Danmark. Forslaget havde som bilag et brev fra Studenterforeningen til folketingets medlemmer, hvor det oplyses at foreningen forgæves havde prøvet at få den ønskede garanti fra justitsministeren. Foreningen havde planlagt et æreskunstnerarrangement den 9. maj og opfordrede til, at forslaget blev fremmet ved dispensation. Foreningens brev er dateret den 4. maj 1970. Forslaget blev fremsat den 6. maj. 19 medlemmer af socialdemokratiet, SF, VS og DK forsøgte samme dag at få en sådan dispensation under henvisning til den almindelige dispensationsbestemmelse i forretningsordenens § 43, hvorefter 17 medlemmer kan anmode om, at tinget med 3/4 majoritet giver samtykke til dispensation. En sådan dispensation kan ikke gives, når forretningsordenens regler bygger på grundlovsbestemmelser, og folketingets formand afviste henvendelsen under henvisning til grundlovens § 39, hvorefter formanden bestemmer tid og dagsorden for næste møde. Det påhvilede kun formanden at indkalde til møde såfremt, 2/5 (72 medlemmer) skriftligt begærede dette med angivelse af dagsorden. (Se sp. 5572-5573) Ved 1. behandlingen oplyste justitsministeren, at justitsministeriet havde givet tilsagn om, at Cleaver kunne indrejse i landet, selv om han ikke havde noget amerikansk pas, såfremt tilbagerejsens mulighed til Algeriet kunne dokumenteres. Men man havde ikke kunnet give noget frit lejde, fordi man ikke havde nærmere oplysninger om de sigtelser, der i USA var rejst imod Cleaver. I den amerikanske efterlysning af ham var det anført, at Cleaver i 1966 var blevet prøveløsladt efter at have afsonet 8 år af en fængselstraf på 2-14 år for voldeligt overfald med dødbringende våben i forbindelse med et voldtægtsforsøg. Hans prøveløsladelse var blevet annulleret i november 1968, efter at han havde været impliceret i en våbenkamp mod politiet. Der var derudover rejst sigtelse mod ham for væbnet overfald i forbindelse med en skudveksling mellem medlemmer af De Sorte Pantere-partiet og politiet i april 1968. Ifølge udleveringsl o vens § 6 kunne udlevering ikke finde sted, såfremt der var fare for, at den pågældende på grund af sin politiske opfattelse eller iøvrigt på grund af politiske forhold ville blive udsat for forfølgelse. Det var efter ministerens opfattelse ikke forsvarligt at give noget tilsagn om frit lejde til Cleaver, sålænge man ikke havde mere nøjagtige oplysninger om de sigtelser, der var rejst mod ham.
Ordføreren for forslagsstillerne (Kjær Rasmussen) udtalte, at sorte mennesker lige siden slavetiden havde kæmpet for deres frihed i USA og at partiet De Sorte Pantere, som Eldridge Cleaver var informationsminister for, var et led i denne næsten 400 år længe frihedskamp. For ham var der ingen tvivl om, at Eldridge Cleaver var politisk flygtning, og han påberåbte sig en række forhold, der skulle indicere dette.
Niels Matthiasen (S) støttede forslaget. Også han betragtede Cleaver som politisk flygtning. Han sluttede med at sige: „Det er derfor nødvendigt at tage stilling til det spørgsmål, som Eldridge Cleaver har rejst over for sine amerikanske medborgere i kampen for ligeret, men som i denne sag med lige så stor ret kunne rejses til os: hvem holder I med, undertrykkeren eller den undertrykte? Tiden er kommet, hvor afgørelsen skal tages. Jeg vægrer mig ved at tro, at flertallet i folketinget skulle være i tvivl."
Langkilde (KF) anbefalede, at man stemte imod forslaget. En justitsminister kunne ikke på forhånd på grundlag alene af oplysningen fra den ene part, som er fremkommet i forskellige dagblade, give en garanti mod udlevering. En undersøgelse af sagen havde ikke kunnet finde sted på det foreliggende grundlag. Forslagsstillerne påberåbte sig § 6 i udleveringsloven. Bedømmelsen af, om der forelå forfølgelse, var uafhængig af, hvad der var gjort. Det var en vurdering af, hvad der ville ske, hvis man udleverede den pågældende. Man sagde hermed, at det land, der begærede udlevering, ikke havde en lovgivning eller et retsvæsen, som sikrede mod politisk og racemæssig forfølgelse, der rettede sig mod den pågældendes liv eller frihed eller i øvrigt var af alvorlig karakter. Man ville dermed udtale sig om et fremmed lands retspleje og lovgivning på en yderst nedsættende måde. En sådan demonstration ville være helt uden fortilfælde i folketinget.
Per Møller (V) udtalte, at hans parti ikke kunne støtte forslaget. Hvis man gjorde det, så ville det være et indgreb mod en normal procedure i behandlingen af et krav om udlevering for ikke-politiske forbrydelser. Så vidt det var oplyst, omfattede hans forbrydelser også voldtægt, og der var givet den forklaring, at det netop havde været tænkt som en politisk forbrydelse. Han syntes ikke, det var nemt for folketinget at acceptere den forestilling og have en helt afklaret og en helt sikker mening om, at når hr. Cleaver begik voldtægt, ja, så havde det en rent politisk hensigt fra hans side.
Stinus (RV) udtalte, at det radikale venstre var overbevist om, at Eldridge Cleaver ikke ville kunne udleveres på grundlag af de i dag foreliggende oplysninger. Han ville dog gerne for at sikre sig, at det radikale venstre ikke stod alene med den opfattelse, stille det konkrete spørgsmål til justitsministeren, om ministeren mente, at Cleaver på grundlag af de oplysninger, der i øjeblikket forelå, ville blive udleveret, såfremt de amerikanske myndigheder skulle fremsætte begæring herom. Såfremt svaret var benægtende, kunne det radikale venstre ikke se, hvorfor Cleaver ikke skulle komme til Danmark. Det radikale venstre ville gerne i et udvalg drøfte sagen yderligere med justitsministeren.
Gert Petersen (SF) mente, at man var meget utilbøjelig til at anerkende begrebet politisk flygtning, nar det drejede sig om USA. Man havde set det i forbindelse med de forskellige desertørsager. Man var bange for at tage en konflikt, en åben konflikt med USAs regering og myndigheder om sådanne spørgsmål. Lige så væsentligt var, at det var en udbredt opfattelse, at USA var et retssamfund. Derfor havde han kun én begrænset tillid til en domstolsafgørelse i Cleaversagen. Personlig ville han fraråde Cleaver at komme uden en garanti. Han syntes, at alt tydede på, at Cleaver måtte forlade USA som politisk flygtning, og derfor måtte vi yde ham en garanti mod udlevering, en klar forhåndsgaranti.
Hanne Reintoft (DK) kunne varmt støtte, at Cleaver kunne komme herop. Men hvis han skulle komme, måtte det være med klare garantier for, at han ikke blev udleveret. Man havde fra 1930erne en række eksempler på mennesker, der blev udleveret til vold og død af danske myndigheder og på trods af danske domstoles forekomst.
Uden for ordførernes række talte Kai Moltke (up) der mente, at det ville være letfærdigt, hvis han kom uden garanti.
Justitsministeren udtalte som svar på Stinus' spørgsmål, at det materiale, der forelå for ham, var så ufuldstændigt og så uofficielt, at han ikke ville udlevere nogen på et sådant grundlag, heller ikke Cleaver. Også når det drejede sig om udlevering, ville han lægge den gamle latinske retssætning til grund: in dubio pro reo, det vil sige, at enhver tvivl kommer den anklagede eller den sigtede til gode.
Ordføreren for forslagsstillerne (Kjær Rasmussen) syntes, at de radikales forslag om udvalgsbehandling var unødigt forhalende. Han kunne forsikre justitsministeren og det radikale parti om, at justitsministerens udtalelser ikke ville være nok for Cleaver.
Forslaget henvistes derefter til et udvalg. I udvalgets betænkning siges det bl. a.:
„Justitsministeren har både i folketinget og over for udvalget understreget, at der ikke ville kunne blive tale om udlevering på det foreliggende grundlag, og at udlevering i det hele taget vil være udelukket, såfremt der ikke fremkommer oplysninger om ikke-politiske handlinger efter prøveløsladelsen, der vil kunne betragtes som alvorlige kriminelle handlinger.
Herefter opfordrer et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlem og Adam Møller) justitsministeren til at meddele Århus Studenterforening:
at Eldridge Cleaver ikke på grundlag af de oplysninger, justitsministeriet nu er i besiddelse af, vil blive udleveret til USA, såfremt han indrejser i Danmark: og
at udlevering i det hele taget vil være udelukket på grund af handlinger, der kan betragtes som politisk kamp for racemæssig ligestilling.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlem) forslaget til folketingsbeslutning til forkastelse.
Et mindretal inden for flertallet (Adam Møller) tager justitsministerens synspunkter til efterretning og kan ikke tiltræde opfordringen til justitsministeren om, med det anførte ordvalg, at give meddelelse til Århus Studenterforening.
Mindretallet ønsker ikke at binde justitsministeren til en bestemt formulering og mener i øvrigt, at gældende dansk lovgivning giver alle tilstrækkelig vejledning.
Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) finder, at den af flertallet foreslåede formulering i justitsministerens meddelelse til Århus Studenterforening er alt for svag og åbner mulighed for fejlagtigt skøn, idet begrebet „politisk kamp" uundgåeligt må have et andet indhold i et så konfliktrigt samfund som det amerikanske, end vi er vant til herhjemme.
Mindretallet finder, at Eldridge Cleaver, efter alt hvad der foreligger, må anses for politisk flygtning og derfor er omfattet af beskrivelsen i udleveringslovens § 6. Selv om det erkendes, at der måske kan være formelle betænkeligheder ved begrebet „frit lejde", så finder mindretallet, at der ikke i udleveringsloven er noget til hinder for, at justitsministeren på forhånd tilkendegiver, at Eldridge Cleaver falder ind under den omtalte beskrivelse i udleveringslovens § 6. På denne baggrund indstiller mindretallet forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse."
Under 2. behandlingen udfoldede sig en ret indgående meningsudveksling, hvorom der i det hele må henvises til forhandlingerne.
Ordføreren for forslagsstillerne (Kjær Rasmussen) understregede, at flertalsudtalelsen intet sagde om, hvordan udleveringsloven ville blive anvendt på Cleavers forhold.
Han ville derfor fastholde forslaget. Hvis det blev forkastet, så kunne hans parti ikke anbefale Cleaver at komme til Danmark.
Uden for ordførernes række talte Bodil Koch (S) der ville undlade at stemme, Adam Møller (KF), der nærmere begrundede sin mindretalsudtalelse, samt Erhard Jakobsen (S) der tog afstand fra brugen af voldelige midler i et demokrati.
Justitsministeren udtalte, at han — i overensstemmelse med udvalgsflertallets opfordring — ikke havde noget imod at give udtryk for det dér anførte over for Studenterforeningen i Århus. Forslaget blev herefter forkastet med 118 stemmer (KF, V, RV, S) mod 11 (SF, VS, DK og Kai Moltke). 1 medlem (Bodil Koch) (S) afholdt sig fra at stemme.