Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en pensionsreform ved at etablere en alle borgere omfattende indtægtsbestemt alderspension.

Ordningen indrettes efter følgende hovedprincipper:

1. pensionen finansieres gennem indbetaling over skatterne til en pensionsfond.

2. Bidragene, som i begyndelsen må være forholdsvis lave, forhøjes over en passende årrække, og således at der hurtigt gennem indbetalingerne skabes en betydelig fondsdannelse.

3. Pensionsordningen i sin helhed skal virke indkomstudjævnende.

4. Der træffes foranstaltninger til under pensionen at indordne alle andre offentlige eller kollektive pensionsordninger, idet disse ordningers eventuelle kapitaler indgår i pensionsfonden, således at alle pensionister hurtigst muligt kommer ind under den fælles ordning.

5. Pensionen inflationssikres, idet pensionsfondens midler investeres i værdifaste statsobligationer."

I bemærkningerne til forslaget gav forslagsstillerne følgende begrundelse for forslagets fremsættelse:

„Den folkepension, som nu udbetales alle, er utilstrækkelig. Ifølge regeringens oplæg giver den nuværende økonomiske situation ikke store muligheder for en tilfredsstillende forhøjelse af mini- mumssikringen over statsbudgettet.

På den anden side eksisterer der et stort generelt behov for en yderligere pensionsforsikring.

Da en pensionsordning, som omfatter alle, og hvortil der bidrages i forhold til indkomsten, kan imødekomme dette behov, og da en sådan ordning kan bevirke en større opsparing og dermed skabe de samfundsøkonomiske forudsætninger for en forhøjelse af mindstesik- ringen, er der gode argumenter for nu at etablere en sådan indtægtsbestemt pension.

Opsparingen tilvejebringes ved, at der gennem en årrække til ordningen indbetales beløb, der overstiger de i disse år aktuelle pensi- onskrav, således at der opbygges en fondsdannelse. Gennem fondsmidlernes anbringelse i værdifaste statsobligationer kanaliseres opsparingen direkte til de produktionsfremmende fonds, som samtidig foreslås oprettet, jfr. de fremsatte forslag om oprettelse af Danske Erhvervs Investeringsfond og en finansieringsfond for boligbyggeriet.

Forslagsstillerne har lagt vægt på at påpege ordningens betydning i den økonomiske sammenhæng, medens den pensionstekniske og socialpolitiske side må bero på en nøjere udformning.

Rammerne for procentsatser og tidsterminer er dog i grovere træk angivet ved målsætningen om en økonomisk udslaggivende fondsdannelse og kravet om ordningens socialt udjævnende karakter, ligesom ordningens spændvidde angives ved målsætningen om at overflødiggøre andre pensionsordninger, herunder tjenestemandspension og ATP".

Forslaget fremsattes i folketinget sammen med forslag til folketingsbeslutning om en finansieringsfond for boligbyggeri og forslag til folketingsbeslutning om foranstaltninger til fremme af byggeriet. Forslagene var led i et kompleks på ialt 11 lovforslag og beslutningsforslag, socialistisk folkepartis fremsatte vedrørende den økonomiske politik.

Om regeringens og partiordførernes stilling til de 11 forslag som helhed henvises til omtalen af forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank, se side 507.

For så vidt angik nærværende forslag henviste økonomiministeren (Nyboe Andersen) ved 1. behandlingen til det af socialministeren samme dag fremsatte forslag til lov om den sociale pensionsfond

Selv om der var enkelte fælles træk mellem regeringens og SFs forslag, var det åbenbart, at SF sigtede mod en centraliseret ordning, der på længere sigt skulle erstatte alle andre eksisterende pensionsordninger. Regeringen sigtede derimod mod en ordning, der samtidig med at være en overbygning af den almindelige folkepension kunne bestå ved siden af andre eksisterende ordninger.

Også regeringspartiernes ordførere kunne henvise til det af regeringen fremsatte lovforslag.

Bundvad (S) gjorde opmærksom på, at forslaget på en række punkter lignede et af socialdemokratiet fremsat forslag, medens der på andre punkter var afvigelser. Han sympatiserede ikke med, at en ordning, hvortil arbejdsgiverne ydede væsentlige bidrag, skulle afløses af en ordning, der var skattefinansieret — og altså til særlig glæde for arbejdsgiverne. Han ville hellere gå den modsatte vej, som man havde gjort det i Norge og Sverige.

Sigsgaard (VS) fandt forslaget uklart og dårligt gennemarbejdet. En indtægtsbestemt pension lå meget langt fra det, venstresocialisterne forestillede sig og ønskede.

Hanne Reintoft (DK) fandt, at det var nok så nødvendigt først at gøre lidt for at udjævne indkomsterne.

Efter 1. behandlingen henvistes forslaget til et folketingsudvalg — det senere såkaldte realkreditudvalg. Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.