Loven stadfæstet 4. juni 1970. (Lovt. B. nr. 5).

Finansloven for 1969-70 viste på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet samlede indtægter på 28.453 mill. kr. og udgifter på 28.044 mill. kr. og dermed et overskud på drifts-, anlægs- og udlåns budgettet på 409 mill. kr. Kapitalposterne på finanslovens § 30, fortrinsvis indtægter ved afdrag på udlån og udgifter ved afdrag på statsgæld, var budgetteret med nettoudgifter på 227 mill. kr., således at finansloven viste et kasseoverskud på 182 mill. kr.

Tillægsbevillingsloven ændrer ikke finansårets kasseoverskud væsentligt. Med ændringerne på tillægsbevillingsloven bliver kasseoverskudet ca. 300 mill. kr. Der er således tale om en forøgelse af kasseoverskudet med ca. 120 mill. kr., et beløb, der i det væsentlige kan forklares ved en nedsættelse af drifts-, anlægs- og udlånsbudgettets udgiftsside med ca. 90 mill. kr.

I fremsættelsestalen siges det, at forslaget til tillægsbevillingslov ligesom i de senest forudgående finansår var udarbejdet med sigte på at sammenfatte alle de bevillingsmæssige virkninger af de dispositioner, der var truffet i finansårets løb samt at ajourføre de bevillingsposter, der var udtryk for skøn over indtægter eller lovbundne udgifter. Der var ligesom i tidligere år ikke mulighed for fra ministeriernes side at stille ændringsforslag. Der ville derfor fra bevillinger til regnskab fremkomme visse afvigelser hidrørende fra bevægelser indtrådt efter udarbejdelsen af tillægsbevillingslovforslaget. Der ville på sædvanlig måde blive givet regnskabsmæssig forklaring vedrørende sådanne mindre afvigelser.

Selv om de samlede indtægter og de samlede udgifter således var nogenlunde uændrede, så dækkede de imidlertid over betydelige forskydninger såvel på indtægts- som på udgiftsbudgettet. Det hedder herom i fremsættelsestalen bl. a.:

„.... I maj 1969 gennemførtes en forhøjelse af visse forbrugsafgifter (vægtafgift, benzinafgift og omsætningsafgift af visse motorkøretøjer) med et anslået merprovenu på 330 mill. kr. Allerede i de oversigter over statsbudgettet, der blev meddelt i efteråret, forhøjedes skønnet over det samlede provenu af forbrugsafgifter med yderligere 470 mill. kr. i forhold til finansloven. Provenuet har vist sig faktisk at blive endnu ca. 160 mill. kr. højere, således at afgiftsprovenuet på tillægsbevillingslovforslaget i alt sættes op med ca. 960 mill. kr.

Indbetalingen af direkte skatter ser derimod ud til at blive ca. 600 mill. kr. mindre end budgetteret på finansloven. Dette beløb fremkommer som nettoresultat af en række forskydninger som følge af overgangen til kildeskat.

Ved finanslovens vedtagelse var reglerne for kildeskatteudskrivningen endnu ikke fastsat. Provenuet af indkomst- og formueskat samt folkepensionsbidrag var derfor på finansloven anført med foreløbige tal svarende til, at de senest gældende udskrivningsregler ville have virkning for hele finansåret. I forbindelse med fastsættelse af kildeskatteudskrivningen blev i foråret 1969 anslået, at overgangen til kildeskat ville medføre et skatteprovenutab for staten i finansåret 1969-70 på ca. 300 mill. kr., navnlig som følge af manglende indbetaling af A-skat i januar måned 1970.

Der må nu konstateres et yderligere skatteprovenutab i 1969-70 på ca. 300 mill. kr. Dette fremkommer ved, at der i forhold til tidligere givne skøn i alt er indgået ca. 700 mill. kr. mindre i kildeskat i januar kvartal 1970, medens på den anden side indbetalinger af statsskat for tiden før 1. januar 1970 er blevet ca. 400 mill. kr. større end forudsat sidste forår.

Når indbetalingerne af kildeskat i januar kvartal 1970 er blevet så meget mindre end tidligere skønnet, skyldes det, at der på de første indbetalingsterminer under den nye ordning er opstået uventet store indbetalingsrestancer. Jeg går ud fra, at der her er tale om et igangsættelsesfænomen, og at en forhøjelse af renten ved for sen indbetaling vil medvirke til at nedbringe denne restance .... "

„..... På drifts-, anlægs- og udlånsbudgettets udgiftsside budgetteres der på forslaget til tillægsbevillingslov som nævnt med en nedsættelse med et nettobeløb på ca. 90 mill. kr. Inden for udgiftsbudgettet er der imidlertid tale om forskydninger med betydelig større beløb.

I foråret 1969 traf regeringen beslutning om at søge opnået besparelser på 225 mill. kr. inden for de styrbare statsudgifter, og der er tidligere givet foreløbige oversigter over fordelingen af disse besparelser. Forslaget til tillægsbevillingslov viser, at spareplanen er fuldt ud gennemført, og at der ved den tilbageholdende udgiftspolitik derudover er opnået yderligere besparelser, således at der er tale om besparelser på i alt ca. 435 mill. kr. Det må imidlertid bemærkes, at visse af de yderligere besparelser i finansåret 1969-70 kan give grundlag for senere genbevilling. Der vil som lovet til finansudvalget blive givet en særlig oversigt over gennemførelsen af den oprindelige spareplan.

Modstående disse udgiftsnedsættelser inden for driftsudgifter, anlægs- og kapitalbevillinger og styrbare tilskud, viser de lovbundne tilskud en betydelig forøgelse. I oktober 1969 blev der afgivet skøn, som viste en forøgelse af de lovbundne udgifter med ca. 300 mill. kr. i forhold til finanslovens tal. Tillægsbevillingslovforslaget viser en yderligere stigning i disse udgifter på ca. 400 mill. kr., således at de lovbundne udgifter i forhold til finansloven er steget med i alt ca. 700 mill. kr., bortset fra pris- og lønregulering og bortset fra de stigninger, der var forudset i forbindelse med vedtagne lovændringer. Af stigningen omfatter knap halvdelen udgifter inden for socialministeriets område, medens de øvrige større forøgelser vedrører de forskellige tilskud til skolevæsenet, tilskud til arbejdsløshedskasserne og refusion af kommunale vejudgifter.

De indtægter, der medtages på statsbudgettes udgiftsside, viser på forslaget til tillægsbevillingslov en stigning på ca. 250 mill. kr. Heraf vedrører ca. 150 mill. kr. statsvirksomheder. Af denne merindtægt kan ca. 100 mill. kr. henføres til de takstforøgelser for statsbanerne og post- og telegrafvæsenet, der gennemførtes med virkning fra sommeren 1969."

Ved 1. behandling henvistes tillægsbevillingsforslaget uden forhandling til finansudvalget.

Et flertal af finansudvalget (det konservative folkeparti, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ville afholde sig fra at stemme vedrørende en tekstanmærkning om forhøjelse af tilsagnsrammen for lån i henhold til loven om støtte til tilvejebringelse af kollegier. Vedrørende den af regeringen gennemførte spareplan på 225 mill. kr. ville man ved 2. behandling redegøre for sin stilling.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) udtalte, at hans parti kunne medvirke til gennemførelse af lovforslaget med undtagelse af de deri opførte bevillinger til militære formål. Man ville ligeledes undlade at stemme for tekstanmærkningen om forhøjelse af tilsagnsrammen for lån i henhold til loven om støtte til tilvejebringelse af kollegier.

Ved 2. behandlingen sagde Lysholt Hansen (S), at socialdemokratiet ville afholde sig fra at stemme for en tekstanmærkning vedrørende kollegielån, da man havde ønsket en anden udvikling i kollegiebyggeriet. Han kritiserede endvidere den måde, hvorpå folketinget var blevet underrettet om regeringens spareplan på 225 mill. kr. Efter at finansloven var vedtaget, blev planen uden nogen specifikation den 4. juni 1969 meddelt finansudvalget. Kort tid efter fik man angivelsen af beløbene på de forskellige ministeriers hovedkonti. Hans parti havde bedt om en nærmere redegørelse, men havde blot fået at vide, at besparelserne til sin tid ville blive registreret på tillægsbevillingsforslaget for 1969-70. Han erkendte, at finanslovens beløb kun gav ministrene en ret, men ikke en pligt til at bruge beløbet. Når man gennemfører en egentlig besparelsesplan, der medfører ændringer af praksis på en lang række områder, så burde den forelægges for folketinget, sådan at oppositionen fik lejlighed til at markere sin stilling f. eks. ved en ekstraordinær tillægsbevillingslov.

Poul Dam (SF) tog afstand fra militærbevillingerne, som man ville stemme imod, medens man ville afholde sig fra at stemme for så vidt angik lånene til kollegiebyggeri. Han mente ikke, at det kunne fortsætte med den ordning, at regeringen, efter at finansloven var vedtaget, igangsatte en spareplan, der var i strid med finansloven, uden at folketinget blev spurgt.

Finansministeren citerede Stauning for den opfattelse, at statsadministrationen burde spare, hvor det var muligt, sådan at de enkelte bevillingssummer ikke blev udnyttet fuldt ud. Ministeren ville ikke låse nogen fremtidig regerings hænder med hensyn til at gennemføre besparelser inden for et finansår.

Derefter vedtoges lovforslagets paragraffer med eller uden afstemning, hvorefter forslaget overgik direkte til 3. behandling.

Under 3. behandling, der efter sædvane formede sig som en almindelig politisk debat, tog foruden de politiske ordførere følgende medlemmer ordet: J. O. Krag (S) og Kai Molkte (u. p.) Af ministrene talte statsministeren, udenrigsministeren, økonomiministeren og finansministeren.

Sigsgaard (VS) fremsatte under behandlingen følgende dagsordensforslag:

„Idet folketinget fordømmer den amerikansk-sydvietnamesiske invasion i Cambodia, fortsætter tinget behandlingen af den foreliggende sag på dagsordenen."

Statsministeren vendte sig mod dagsordensforslaget under henvisning til et svar, han den 6. maj havde givet Sigsgaard. I dette svar blev det sagt: „Set på denne baggrund må det selvsagt give anledning til dyb beklagelse og uro, at den amerikanske regering har indledt midlertidige militære operationer mod fjendtlige tilholdssteder på cambodiansk territorium, og regeringen udtrykker sit ønske om, at disse operationer indstilles." „At vedtage en dagsorden i dag af den art, som hr. Sigsgaard har foreslået, kan jeg på denne baggrund kun betragte som en demonstration, og jeg er ikke tilhænger af, at tinget i almindelighed begiver sig ind på sådanne demonstrationer."

Per Hækkerup (S) meddelte, at socialdemokratiets hovedbestyrelse havde udtrykt som sin opfattelse, at man utvetydigt tog afstand fra præsident Nixons beslutning om at sende væbnede styrker ind i Cambodia. Denne udtalelse var tilstrækkelig, og man ville derfor ikke stemme for dagsordenen, men ville undlade at stemme.

Poul Dam (SF) opfordrede forslagsstilleren til at trække forslaget tilbage, da det ikke gavnede det cambodianske folk den mindste smule. Skete det ikke, ville SF dog alligevel stemme for det.

Hanne Reintoft (DK) krævede, at Danmark klart og utvetydigt ligesom Sverige fordømte intervensionen i Cambodia, og kunne anbefale at stemme for venstresocialisternes dagsorden.

Den stillede dagsorden blev forkastet med 82 stemmer (V, KF, RV) mod 12 (SF, VS, DK og Kai Moltke), medens 53 (S) afholdt sig fra at stemme.

Lovforslaget blev herefter vedtaget med 145 stemmer mod 4 (VS, DK og Kai Moltke).