Ved loven foretages visse ændringer i lov nr. 278 af 18. juni 1969 om afsætning af danske landbrugsvarer m. m. Loven viderefører den lovgivning, der blev indledt i 1958 med henblik på at fremme afsætningen af danske landbrugsvarer, og som indeholder grundlaget for landbrugets støtteordninger samt de bestående hjemmemarkedsordninger.
Om de gennemførte ændringer i afsætningsloven skal følgende anføres:
Det indenfor den kontante støtte på 300 mill. kr. afholdte tilskud til rationalisering af kontrolforeningsarbeidet er forhøjet fra 5 til 7 mill. kr., dels fordi det på grund af stigende udgifter har vist sig vanskeligt at gennemføre denne rationalisering med det hidtidige støttebeløb, dels for at effektivisere dette arbejde. De 50 mill. kr., hidrørende fra devalueringserstatningen, udbetales som hidtil til smørproduktionen, medens resten af de 300 mill. kr. udbetales på grundlag af mælkeproduktionen.
For at fremme produktionen af kvalitetsprodukter indenfor mejeri- og kødsektoren samt eventuelt svinesektoren tilføres der dispositionsfonden — foruden det hidtidige beløb på 432 mill. kr. — de 50 mill. kr., som hidtil er udbetalt som tilskud til nedsættelse af prisen på kunstgødning. Endvidere forøges fonden med et yderligere statstilskud på 20 mill. kr.
Med henblik på at fremme dyrkningen af proteinrige fodermidler er der indføjet en bestemmelse om, at der af statskassen ydes et tilskud på 200 kr. pr. ha, der dyrkes med hestebønner, foderærter og sødlupin til modenhed.
Loven trådte i kraft den 1. juli 1970.
Forslag til lov om revision af loven skal fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1971-72.
Ved lovforslagets fremsættelse omtalte landbrugsministeren den af det såkaldte Krogstrup-udvalg afgivne betænkning vedrørende landbrugsordningerne. Der er i betænkningen peget på, at landbrugets forhold burde rettes op enten ved en justering af de nugældende støtteordninger eller ved gennemførelse af et beregningsgrundlag benævnt „den effektive landmand". Ministeren oplyste, at der under forhandlingerne med landbrugsorganisationerne var opnået enighed om, at det bl. a. under hensyn til de markedspolitiske forhold ville være mest hensigtsmæssigt at fortsætte støtteordningerne som hidtil med visse ajourføringer og udbygninger.
Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med det nedenfor omtalte forslag til lov om afsætning af frisk dansk frugt og danske gartneriprodukter og de foran omtalte forslag til lov om ændring af lov om en kornordning og forslag til lov om ændring af lov om udlån til yngre landmænd.
Under behandlingen kom flere af ordførerne ind på den af Krogstrup-udvalget afgivne betænlming, som af regeringspartiernes og den socialdemokratiske ordfører blev betegnet som meget værdifulde for den fortsatte debat om landbrugets problemer. Man fremhævede, at betænkningen i det store og hele indebar en godkendelse af de principper som den tidligere regering og den nuværende regering havde nedlagt i landbrugslovene. Om debatten i folketingssalen skal iøvrigt henvises til folketingets forhandlinger side 6195 ff og side 7015 ff (2. beh.), idet det her alene sammenfattende skal anføres, at regeringspartiernes ordførere Niels Ravn (KF), Niels Eriksen (V) og Svend Haugaard (RV) samt den socialdemokratiske ordfører Chr. Thomsen alle anbefalede nærværende lovforslag til vedtagelse. Gunhild Due (SF) kunne ikke finde megen fornyelse i de fremsatte lovforslag og henviste i stedet til det af medlemmer af socialistisk folkeparti den 30. januar 1970 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om en landbrugsreform, se omtalen af dette. Kjær Rasmussen (VS) udtalte sig imod, „at man via hjemmemarkedsordningerne lader forbrugerne betale omkostningerne ved en landbrugsstruktur, som er håbløst forældet", og han henviste til venstresocialisternes syn på landbrugets problemer, som det var kommet til udtryk under forespørgselsdebatten i tinget den 19. marts 1969. Venstresocialisterne ville ved tredje behandling stemme imod hele det foreliggende lovkompleks. Hanne Reintoft (DK) kritiserede skarpt den førte landbrugspolitik, men kunne dog støtte forslaget til lov om afsætning af frisk dansk frugt og danske gartneriprodukter samt forslaget om støtte til yngre landmænd. Hun kunne ikke acceptere, „at forbrugerne skal betale for en tvivlsom landbrugseksport, og at støtteordningerne ikke fordeles efter sociale hensyn med begrænsninger på støttens størrelse til enkeltpersoner".
Lovforslagene blev henvist til behandling i et udvalg, hvor et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) samlet om lovforslagene bemærkede, at folketinget ikke har haft nogen mulighed for en saglig behandling, og at den tilsvarende lovgivning aldrig tidligere er blevet jaget så hurtigt igennem. Mindretallet fandt det ligeledes ganske uantageligt, at lovkomplekset selv i den mindste enkelthed byggede på en aftale med landbrugsorganisationerne og ikke på en virkelig vurdering af de store midlers rette anvendelse. Mindretallet mente derfor heller ikke, at der var tale om en virkelig og tiltrængt fornyelse af landbrugets økonomiske ordninger.
Ved 3. behandling blev nærværende lovforslag vedtaget med 141 stemmer; 11 medlemmer (SF, VS, DK og UP) stemte imod.