Ved loven foretoges en række mindre ændringer i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1970:
1. Under hensyn til de særlige grønlandske forhold skal pensionister, som er hjemmehørende i Grønland, ikke svare kildeskat til Danmark af pension her fra landet, som har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, jfr. det ved ændringsloven indføjede nye stk. 6 i kildeskattelovens § 3.
2. Ved tilføjelse af et nyt stykke efter stk. 1 i kildeskattelovens § 37 B forhøjes personfradraget for folke- og invalidepensionister, for enkepensionister og for personer, der modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg. Forhøjelsen andrager 3.000 kr., når den skattepligtige indkomst ikke overstiger 17.000 kr. Er den skattepligtige indkomst større, nedsættes de 3.000 kr. med 30 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 17.000 kr., således at forhøjelsen helt bortfalder ved en skattepligtig indkomst på 27.000 kr.
Ændringen betyder, at enlige pensionister får forhøjet deres personfradrag med indtil 3.000 kr. De har i forvejen ret til 2 personfradrag på hver 5.000 kr. og får nu mulighed for at nå op på et samlet personfradrag på 13.000 kr. Det samme gælder sambeskattede ægtepar, såvel når de begge som når kun den ene af dem hører til pensionistgruppen.
Hvis hustruen har særskilt indkomst, kan kun en af ægtefællerne få forhøjet sit personfradrag. Opfylder kun en af ægtefællerne betingelserne for at få indrømmet forhøjelsen, beregnes forhøjelsen på grundlag af denne ægtefælles egen skattepligtige indkomst. Hvor begge ægtefællerne opfylder betingelserne, foretages på grundlag af hver ægtefælles skattepligtige indkomst en beregning af forhøjelsen. Hvis hustruens forhøjelse er den største, bortfalder den forhøjelse, der er beregnet for manden. I alle andre tilfælde forhøjes kun mandens personfradrag.
Ved overgangen til kildeskat skete der forskellige ændringer af pensionisternes beskatningsforhold. Det samlede resultat af disse ændringer blev, at pensionister, der ikke har andet at leve af end pensionen, normalt ville få fuld dækning for den af kildeskatteordningen følgende skatteforhøjelse, når de bor i kommuner, hvor kommuneskatten ikke ligger over gennemsnittet for hele landet. Derimod ville pensionister, der har indtægt ved siden af pensionen, normalt ikke få fuld dækning for skattestigningen. Den nu gennemførte ændring af reglerne skulle sikre, at pensionister med en mindre indtægt ved siden af pensionen får en rimelig dækning for skattestigningen.
Ændringen vil af tekniske grunde først træde i kraft fra og med indkomståret 1971, og for indkomståret 1970 blev der derfor gennemført en særlig overgangsordning ifølge lovforslag af socialministeren, se side 364.
Den omhandlede ændring af kildeskatteloven vil medføre et provenutab, der for indkomståret 1971 er anslået til 250 mill. kr.
3. Efter kildeskattelovens § 37 B kunne en enlig skatteyder, der har et barn, som er fyldt 18 år og er under uddannelse, under visse betingelser opnå et ekstra personfradrag ved skatteberegningen. Barnet skal være fyldt 18 år før begyndelsen af det pågældende kalenderår. Denne aldersgrænse for barnet ændres nu til 17 år.
Baggrunden for ændringen var, at det ekstra børnetilskud, som enlige skatteydere modtager for det første barn som erstatning for den tidligere forsørgerstilling, bortfalder med udgangen af det kvartal, hvori barnet fylder 18 år. Der kunne således opstå en periode på op til 3 kvartaler, hvor skatteyderen hverken får ekstra børnetilskud eller har mulighed for at opnå ekstra personfradrag. Ændringen tilsigtede at råde bod på dette forhold.
4. I tillægsbetænkningen af 12. december 1969 vedrørende forslag til lov om ændring af kildeskatteloven m. fl. lovforslag, jfr. den foregående sag, lovede finansministeren at overveje en ændring af reglerne, således at der fra og med 1971 ikke skal indeholdes kildeskat i rejsegodtgørelser m. v.
Som resultat af overvejelserne er kildeskattelovens § 48, stk. 6, nu ændret, således at det bliver muligt fra 1971 at indføre en ordning, hvorefter der ikke skal indeholdes kildeskat i de nævnte rejsegodtgørelser m. v. Beløbene skal dog fortsat være A-indkomst, således at de indeholdelsespligtige stadig skal redegøre for beløbene. Dette har betydning for skattemyndighedernes kontrol med, at rejsegodtgørelser kommer til beskatning, i det omfang de overstiger det fradrag, der kan indrømmes for rejseudgifterne.
5. Endelig forhøjedes den rente, som indeholdelsespligtige skal betale af skattebeløb, der ikke indbetales rettidigt, fra ½ pct. til 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Tilsvarende forhøjelse foretoges af den rente, der skal svares af udbytteskat, hvormed der er givet henstalld. Renteforhøjelserne fik virkning for beløb, der forfaldt til betaling den 1. maj 1970 og senere.
6. Der indeholdes derudover i loven forskellige konsekvensændringer og andre ændringer af mindre betydning.
Ved sin fremsættelse indeholdt lovforslaget kun den under nr. 2 omtalte ændring. De øvrige ændringer indføjedes i lovforslaget efter udvalgsbehandlingen i folketinget efter ændringsforslag i folketingsudvalgets betænkning og tillægsbetænkning af finansministeren. Ændringsforslagene var tiltrådt af hele udvalget.
Ved 1. behandling anbefaledes lovforslaget af alle ordførerne med undtagelse af Ømann (SF) og Kjær Rasmussen (VS). Grünbaum (S) ønskede dog i udvalget at undersøge beløbsstørrelserne nærmere. Efter Grünbaums opfattelse var det i lovforslaget omhandlede problem opstået, fordi vi har en for høj samlet skatteprocent for de små indtægter. Spørgsmålet kunne løses ved, at man i den kommunale beskatning forlod den proportionale skala, og måske burde også statsskatteprocenten nedsættes for de laveste indtægter. Stetter (KF) takkede finansministeren for forslaget, men han fandt, at det gav anledning til eftertanke, at der var andre grupper med lige så lave indkomster, der ikke fik samme gunstige skattemæssige stilling. Han ville i øvrigt i udvalget interessere sig for spørgsmålet om den forøgede administration, lovforslaget kunne medføre. Også Niels Andersen (V) og Niels Helveg Petersen (RV) udtalte sig ved deres anbefaling af lovforslaget for det principielt ønskelige i en skattemæssig ligestilling af ensartede indkomster, og hertil sluttede Ømann (SF) sig. Ømann kunne kun udtale tilslutning til de økonomiske virkninger af lovforslaget, men var betænkelig ved den måde, hvorpå man ville opnå virkningerne. Man genindførte nu den gamle forskelsbehandling. Det var uheldigt med de forskellige kommuneskatteprocenter, og han henviste til sit partis forslag om en ensartet kommuneskat i hele landet. Kjær Rasmussen (VS) udtalte sin utilfredshed med, at man ved lovforslaget kun ville lette skatterne for en enkelt af lavindkomstgrupperne. Da fradragsbeløbet ikke skulle pristalsreguleres, ville inflationen i øvrigt efterhånden gøre lempelsen værdiløs. En generel forhøjelse af det almindelige personfradrag, som foreslået af hans parti, ville være at foretrække. Hans stilling til lovforslaget ville afhænge af, hvad udvalget kunne finde frem til af lettelser for andre lavindkomstgrupper.
Den påfølgende udvalgsbehandling resulterede i de ovenfor omtalte ændringer. Det fremgår af udvalgets betænkning, at man under et samråd med finansministeren har drøftet skatteloftets betydning for det særlige folkepensionsbidrag. Det udtales herom i betænkningen:
„.... Skatteloftsbestemmelsen i § 3, stk. 4, i lov nr. 330 af 18. juni 1969 om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten går ud på, at den samlede indkomstskat af nogen del af skalaindkomsten ikke kan overstige 66 2/3 pct. Hvis udskrivningsreglerne medfører, at denne grænse overskrides, skal indkomstskatten til staten nedsættes med det overskydende beløb. Den nævnte grænse på 66 2/3 pct. omfatter ifølge bestemmelsens ordlyd indkomstskat til staten, folkepensionsbidrag og kommunal indkomstskat, men ikke kirkelige afgifter, og finansministeren har oplyst, at folkepensionsbidraget i denne forbindelse omfatter både det gældende, almindelige folkepensionsbidrag og det foreslåede, særlige bidrag.
Et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) har tiltrådt denne fortolkning af den pågældende bestemmelse i udskrivningsloven. Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) finder det ikke rimeligt, at et bidrag af denne særlige karakter falder ind under skatteloftsbestemmelserne med det resultat, at netop skatteydere med de største indtægter i givet fald kan slippe for betaling til den særlige pensionsfond...."
Efter vedtagelse af de nævnte ændringer gik lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling, og med yderligere nogle ændringer vedtoges lovforslaget herefter ved 3. behandling enstemmigt med 142 stemmer.