Loven lyder således:

"S 1. Med henblik på ydelse af en tillægspension til personer, der oppebærer folkepension, invalidepension eller enkepension, opkræves et særligt folkepensionsbidrag.

Stk. 2. Det særlige folkepensionsbidrag opkræves efter samme regler som folkepensionsbidraget, jfr. folkepensionslovens § 34. Bidraget udgør 2 pct. af skalaindkomsten. Pligten til at betale bidraget ophører ved udgangen af det kalenderår, hvori den skattepligtige fylder 67 år.

Stk. 2 a. Det særlige folkepensionsbidrag udgør 1 pct. i 1971, 1972 og 1973.

§ 2. Det særlige folkepensionsbidrag henlægges til en social pensionsfond, jfr. dog § 3. Til fonden overføres det beløb, der indestår i Danmarks Nationalbank på statens konto for folke- og invalidepension.

Stk. 2. Den sociale pensionsfond bestyres af socialministeren og finansministeren. Fondens midler anbringes i obligationer.

§ 3. Forslag til lov om tillægspension med bestemmelser om en gradvis gennemførelse af tillægspension fra 1976 skal fremsættes i folketingsåret 1974-75.

Stk. 2. Fra. 1982 anvendes hele det særlige folkepensionsbidrag til ydelse af tillægspension. Renterne af fondens obligationsbeholdning anvendes dels til ydelse af tillægspension, dels til henlæggelse til fonden.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1971.

8 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland."

I bemærkningerne, som ledsagede lovforslaget, anføres det bl. a.:

„Det særlige folkepensionsbidrag foreslås opkrævet efter samme regler som det gældende folkepensionsbidrag efter folkepensionslovens § 34. Bidraget skal således beregnes som en procentdel af skalaindkomsten, og det skal opkræves sammen med og efter samme regler som indkomstskatten til staten. Der stilles dog forslag om, at personer, der har nået den almindelige pensionsalder i folkepensionsloven på 67 år, fritages for det særlige folkepensionsbidrag. En sådan fritagelse for bidrag må anses for rimelig under hensyn til, at det her drejer sig om en særskilt finansieret tillægspension, der først kommer til udbetaling gradvis og efter en årrække.

Bidraget foreslås sat til 2 pct. af skalaindkomsten. Denne sats skal dog først gælde fra 1974, medens der i de første 3 år (1971-73) kun opkræves et bidrag på 1 pct.

Fondsopsamlingen må ske gennem nogle år, førend udbetalingen af tillægspension kan begynde. Det skyldes dels det opsparingsformål, fonden skal tjene, dels at renteafkastet må have nået en vis størrelse. Det forudsættes derfor, at udbetalingen af tillægspension påbegyndes i 1976, og at tillægspensionen gennemføres gradvis i 3 etaper, således at der fra 1976 ydes en tillægspension til alle, der oppebærer folkepension, invalidepension eller enkepension, svarende til 1/3 af de endelige pensioner, at tillægspensionen fra 1979 forhøjes til 2/3 af de endelige beløb, og at tillægspensionen fra 1982 ydes med det fulde beløb. Tillægspensionens størrelse forudsættes fastsat således, at der fra 1982 til finansieringen medgår hele det særlige folkepensionsbidrag samt en passende del af fondens renteindtægter.

Resten af fondens renteindtægter forudsættes henlagt til fonden. En sådan henlæggelse må anses for nødvendig, såfremt ordningen fortsat skal holdes i balance, når det lægges til grund, at tillægspensionerne skal reguleres i takt med løn- eller indkomstniveauet i lighed med de sociale pensioner.

Den endelige fastsættelse af tillægspensionens størrelse kan imidlertid først ske, når udbetalingerne skal påbegyndes. Ved den endelige udformning af tillægspensionen, herunder af dens organisatoriske opbygning, må indgå såvel overvejelserne i socialreformkommissionen som de oplysninger, der foreligger til den tid, bl. a. om fondens størrelse, om provenuet af det særlige folkepensionsbiddrag og om antallet af pensionister. Det foreslås derfor, at det fastsættes i loven, at der i folketingsåret 1974-75 skal fremsættes forslag til lov om en gradvis gennemførelse af tillægspension fra 1976, således at der i denne forbindelse træffes bestemmelse om tillægspensionens størrelse. Når tillægspensionen fortsat skal kunne hvile i sig selv, kan det også senere hen blive nødvendigt at foretage justeringer af tillægspensionens størrelse ud over en regulering efter løn- eller indkomstniveauet.

På grundlag af det nuværende indkomst- og prisniveau er foretaget følgende beregning over fondsudviklingen ...

Den sociale pensionsfond pr. 1. januar:

................................................................................................................... mill. kr.
1971............................................................................................................. 216
1972............................................................................................................. 705
1973............................................................................................................. 1.213
1974............................................................................................................. 1.742
1975............................................................................................................. 2.772
1976............................................................................................................. 3.843
1977............................................................................................................. 4.542
1978............................................................................................................. 5.269
1979............................................................................................................. 6.025
1980............................................................................................................. 6.395
1981............................................................................................................. 6.780
1982............................................................................................................. 7.180
1983............................................................................................................. 7.180"

De anførte tal er direkte sammenlignelige med tal, som kendes fra 1970, idet man såvel i fondsopsparingen som i fondsafkastet helt har udeladt de beløb, som er nødvendige for at sikre pris- og lønmæssig regulering.

Ved lovforslagets 1. beh. fremkom Bundvad (S) med visse kritiske udtalelser, som navnlig vedrørte den pengemæssige stramning, lovforslaget ville medføre, fordi ydelsen af tillægspensionen først vil blive påbegyndt nogle år efter at opkrævningen af bidraget har taget sin begyndelse. Denne omstændighed forringede endvidere efter Bundvads opfattelse lovforslagets sociale værdi. Asger Jensen (KF) Holger Hansen (V) og Valbak (RV) tilsagde lovforslaget støtte, idet de to sidstnævnte ordførere fremhævede, at en fondsdannelse af den foreslåede ret beskedne størrelse måtte anses for forsvarlig. Ømann (SF) var meget kritisk over for lovforslaget, idet han navnlig angreb bestemmelsen om, at midlerne skal anbringes i obligationer, ligesom han efterlyste en socialt udjævnende virkning af ordningen. Endvidere kritiseredes lovforslaget af Kjær Rasmussen (VS) og af Hanne Reintoft (DK).

I udvalgets betænkning stillede et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ændringsforslag, som dels gik ud på, at lade fonden administrere af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning med henblik på udlåning af fondens midler til kommunerne og erhvervslivet, dels gik ud på at fremrykke tidspunktet for udbetaling af tillægspensionen.

Ved afstemningen efter 2. beh. blev disse ændringsforslag forkastet.

Ved 3. beh. blev lovforslaget vedtaget med 86 stemmer mod 9 (SF og VS), medens 58 medlemmer (S) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.