L 24 Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v.

(Skattefritagelse for saneringsselskaber).

Af: Finansminister Poul Møller (KF)
Samling: 1969-70
Status: Stadfæstet
Lov nr. 520 af 28-11-1969
Ved loven indføjedes i § 3, stk. 1, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 396 af 28. juli 1969, en ny bestemmelse, hvorefter saneringsselskaber, der er godkendt af boligministeren i medfør af § 44 i sanerings- loven, lov nr. 318 af 18. juni 1969, fritages for beskatning, første gang ved skatteligningen for skatteåret 1970-71.

Ifølge saneringsloven skal saneringsselskabernes vedtægter godkendes af boligministeren og kan kun ændres med hans samtykke. De skal bl. a. indeholde regler om begrænsning af udbyttet til indskudskapitalens ejere og om, at et eventuelt likvidationsoverskud skal tilfalde kommunen til anvendelse til saneringsformål. Drejer det sig om et aktieselskab, skal det endvidere bestemmes i vedtægterne, at aktierne ikke kan overdrages eller pantsættes uden boligministerens samtykke. Under disse omstændigheder fandt man det naturligt at sidestille saneringsselskaberne med bl. a. de sociale boligselskaber, der er fritaget for beskatning i medfør af selskabsskattelovens § 3, nr. 7.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 106 stemmer.
Partiernes ordførere
Henry Grünbaum (S), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Niels Andersen (V), Martin Pedersen (RV) og Sigurd Ømann (SF)