Den 11. juli 1969 meddelte regeringen, at den havde besluttet, at der i det kommende folketingsår skulle fremsættes et lovforslag, der gør det muligt for egnede at aftjene værnepligten (såvel civil som militær) i form af u-landstjeneste.

Det blev herefter pålagt et af indenrigsministeriet den 10. september 1969 nedsat udvalg (udvalget om u-landsværnepligt) at udarbejde forslag til en lov, hvorefter værnepligtige får mulighed for at vælge at udføre bistandsarbejde i et udviklingsland i stedet for at aftjene værnepligt ved det militære forsvar, i civilforsvaret eller ved civilt arbejde. I udvalget deltog repræsentanter for indenrigsministeriet, udenrigsministeriet (sekretariatet for teknisk samarbejde med udviklingslandene), forsvarsministeriet, Mellemfolkeligt Samvirke og udskrivningsvæsenet.

Loven, der praktisk talt svarer til det af udvalget udarbejdede udkast, indeholder følgende hovedprincipper:

1. Alle værnepligtige, der endnu ikke er mødt til aftjening af værnepligten, i forsvaret, civilforsvaret eller ved civilt arbejde, kan ansøge om tilladelse til at opfylde værnepligten ved bistandsarbejde i udviklingslande. Ansøgernes egnethed tænkes efter bemyndigelse af ministeren for teknisk samarbejde med udviklingslandene bedømt af Mellemfolketligt Samvirke. Tilladelsen meddeles af indenrigsministeren.

2. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for teknisk samarbejde med udviklingslandene og forsvarsministeren for hvert halvår, hvor mange værnepligtige der kan udsendes til u-landstjeneste. Ved fastsættelsen af dette tal må der ske en afvejning af såvel finansielle, bistandspolitiske som beredskabsmæssige hensyn.

3. Tjenestetiden for u-landsværnepligtige (pligtigt bistandsarbejde) udgør 2 år i udviklingslandene. Dertil kommer i almindelighed en forudgående u-landsuddannelse af 3 måneders varighed.

4. Ministeren for teknisk samarbejde med udviklingslandene fastsætter reglerne for de vilkår, der skal gælde under tjenesten (løn, bonus m. v.). Der tilsigtes her i princippet en ligestilling med de u-landsfrivilliges vilkår, idet dog bl. a. reglerne om udbetaling af bonusbeløb vil blive noget afvigende.

Loven trådte i kraft den 1. september 1970 og anvendes på de værnepligtige, der er indkaldt til møde ved det militære forsvar, civilforsvaret eller civilt arbejde den 1. januar 1971 eller senere.

Indenrigsministeren kan dog efter forhandling med ministeren for teknisk samarbejde med udviklingslandene og forsvarsministeren efter ansøgning fritage personer for værnepligt, hvis de inden den 1. januar 1971 i medfør af lovgivningen om udsendelse af frivillige til udviklingslandene har udført bistandsarbejde i mindst 2 år. Det samme gælder personer, som inden den 1. januar 1971 er udsendt til sådant arbejde, når de har udført dette arbejde i mindst 2 år.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse anførte indenrigsministeren i fremsættelsestalen:

„Regeringen har haft to afgørende grunde til at gennemføre denne særlige form for værnepligt. For det første, at man derved vil kunne forbedre mulighederne for Danmarks bistand til udviklingslandene. For det andet og i sammenhæng hermed, at man ved at tillade, at værnepligten aftjenes ved bistandsarbejde i udviklingslandene, anerkender, at sikringen af freden må ske såvel ved opbygning af et forsvar i traditionel forstand som ved udbygning af hjælpearbejdet i udviklingslandene. Et sådant arbejde består i en indsats mod sult, sygdom og økonomisk underudvikling og medvirker dermed til at fjerne nogle af årsagerne til spænding mellem nationerne."

Lovforslaget blev i folketinget mødt med tilslutning af partiernes ordførere, idet dog tilslutningen — med forskellige begrundelser — var noget behersket for venstres og socialistisk folkepartis vedkommende. Sigsgaard (VS) mente, at baggrunden for lovforslagets fremsættelse formentlig var et ønske om at standse stigningen af antallet af militærnægtere, og han gav udtryk for ønske om at afvente Goldschmidt-rapportens offentliggørelse og debatten omkring den inden endelig stillingtagen til lovforslaget.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg som i betænkningen anfører, at indenrigsministeren over for udvalget har oplyst, at værnepligtige, der er udtaget til u-landstjeneste, men som er indkaldt til at give møde til aftjening af værnepligt før den 1. januar 1971, efter ansøgning kan påregne at få den udsættelse, der er fornøden for, at de kan blive omfattet af lovens regler. Endvidere anføres det i betænkningen, at indenrigsministeren over for udvalget har givet udtryk for, at der ved udarbejdelsen af lovforslaget er lagt vægt på, at de værnepligtige, der opfylder værnepligten ved bistandsarbejde i udviklingslande, på rimelig måde ligestilles med de værnepligtige, der aftjener deres værnepligt under de sædvanlige former. Dette synspunkt har ført til, at princippet om ligestilling med de u-landsfrivillige har måttet fraviges, for så vidt angår beregning af bonusbeløbet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget uændret og enstemmigt med 145 stemmer.