Ved lovændringen fastsættes der nye regler om hyrevogne. Der gennemføres ikke en antalsbegrænsning som ønsket af hyrevognsorganisationerne, og som havde fået tilslutning i to private lovforslag fremsat henholdsvis af medlemmer af socialistisk folkeparti og af medlemmer af socialdemokratiet.

Der er heller ikke gennemført noget forbud mod anvendelse af hyrevogne til andet end hyrevognskørsel. Der er derimod i videre omfang fastsat regulerende bestemmelser for hyrevogne. Lovændringen opretholder en særlig droscheordning, idet det bestemmes, at kommunalbestyrelsen i kommuner, der har fastsat hyrevognsregulativer, kan bestemme, at adgangen til at søge hyre fra offentlige holdepladser på centralt beliggende steder forbeholdes et begrænset antal hyrevogne (droscher). I kommuner med 25.000 indbyggere eller derover fastsætter kommunalbestyrelsen et regulativ for hyrevogne, der optager passagerer i kommunen. I andre kommuner kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet fastsætte et sådant regulativ. Justitsministeren udfærdiger et normalregulativ for hyrevognskørsel, herunder om hyrevognens indretning, udstyr og benyttelse samt om fastsættelse af maksimaltakster for kørslen. I hyrevognsregulativet skal optages de bestemmelser, der indeholdes i normalregulativet. Herudover kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet optage:

1. bestemmelser om, at hyrevogne udvendigt skal være forsynet med et af kommunalbestyrelsen fastsat nummer,

2. sådanne bestemmelser med hensyn til hyrevognes størrelse samt deres indretning og benyttelse, når de anvendes som hyrevogne, som hensynet til publikum efter kommunalbestyrelsens skøn tilsiger, og

3. forbud mod, at hyrevogne standser på nærmere angivne gadestreekninger og parkeringspladser for at søge hyre.

Det bestemmes endvidere ved lovændringen, at der i kommuner, hvor der er fastsat hyrevognsregulativ, skal oprettes offentlige holdepladser for hyrevogne. Antallet af holdepladser fastsættes af kommunalbestyrelsen under hensyn til det stedlige behov. Etablering af holdepladser på gadeareal uden for de dertil anviste områder er forbudt. Såfremt der er indført droscheordning, skal kommunalbestyrelsen fordele de offentlige holdepladser til brug udelukkende for droscher, henholdsvis andre hyrevogne. Politiet kan dog uden for de anviste holdepladser på steder, hvor det skønnes påkrævet, regulere færdslen på en sådan måde, at der reserveres plads for til- og frakørsel af alle hyrevogne (kaperrækker). Det fremgår af folketingsudvalgets betænkning, at justitsministeren har forelagt udvalget et udkast til normalregulativ. Udkastet er optrykt som bilag til betænkningen. Det siges i betænkningen, at udvalget lægger afgørende vægt på, at normalregulativet udfærdiges i overensstemmelse med det udkast, der har været forelagt udvalget. „Udvalget forudsætter, at eventuelle fremtidige ændringer af væsentlig betydning kun gennemføres i forbindelse med en lovændring."

I normalregulativet findes der bestemmelser om hyrevognes indretning, udstyr og benyttelse. I selve lovteksten er der indføjet en bestemmelse om, at hyrevogne skal være forsynet med side- og taglygter samt friskilt efter regler fastsat af justitsministeren. Endvidere skal der, efter lovteksten, i enhver hyrevogn findes et for publikum synlig kort eller lignende, der angiver køretøjets registreringsnummer, at det er godkendt til erhvervsmæssig personbefordring og med hvilket antal passagerer, samt at det er undergivet politiets tilsyn.

Ifølge normalregulativet skal et eksemplar af regulativet og de gældende takstbestemmelser findes i enhver hyrevogn og på forlangende forevises for publikum. Opslag herom skal findes på et for publikum iøjnefaldende sted i vognen. I enhver hyrevogn skal der endvidere på et for publikum iøjnefaldende sted være anbragt

a) et kort med oplysning om førerens navn og adresse og forsynet med foto af føreren og

b) et kort med oplysning om navn og adresse for køretøjets ejer eller — såfremt køretøjet er tilsluttet en sammenslutning af vognmænd — sammenslutningens navn og adresse samt køretøjets eventuelle vognnummer i sammenslutningen.

De under a og b nævnte kort udfærdiges af kommunen.

Ifølge hyrevognsregulativet skal hyrevogne endvidere udvendig på begge sider være forsynet med påskrift om ejerens eller hyrevognsselskabets navn samt adresse og/eller telefonnummer.

Ved regulativet indføres der endvidere — efter svensk forbillede — en trafikbog.

I folketinget blev det af ministeren fremsatte forslag behandlet sammen med forslag fremsat af henholdsvis medlemmer af socialdemokratiet og medlemmer af socialistisk folkeparti. (I modsætning til ministerens forslag indeholdt begge de private bestemmelser om, at antallet af hyrevogne skulle kunne begrænses efter den enkelte kommunes bestemmelse. Efter de private lovforslag skulle det endvidere forbydes at anvende hyrevogne til andet end erhvervsmæssig personbefordring. Ministerens forslag indeholdt ikke en sådan begrænsning.

Ved 1. behandling udtalte justitsministeren, at han ikke kunne gå ind for en antalsbegrænsning. Han havde tidligere været positivt stemt overfor den tanke at forbyde anvendelsen af hyrevogne til andet end erhvervsmæssig personbefordring. Han havde dog ikke fundet tilstrækkelig grundlag for et sådant forbud. Det havde været afgørende, at hverken hensynet til færdselssikkerheden eller publikumsbetjeningen havde kunnet begrunde en sådan forbudsregel.

Otto Mørch (S) fandt, at det socialdemokratiske forslag, om en egentlig kommunalisering af hyrevognsordningen, fortsat var den bedste løsning for publikum og for færdselssikkerheden. Regeringsforslaget var dog et skridt på vejen mod en bedre ordning. I det kommende udvalgsarbejde ville man koncentrere sig om at få gjort et hyrevognsregulativ obligatorisk. I det fremsatte forslag var det op til kommunerne, om de ville udstede et sådant. Fra socialdemokratisk side ville man da satse på, at regulativerne kom til at indeholde så mange sikkerhedsforanstaltninger som muligt. Her nævntes bl. a. et identifikationskort for hyrevognsføreren opslået i vognen og en trafikbog i alle hyrevogne, hvori angives påbegyndelse og afslutning af kørselsvagten. Han var indstillet på, at ministerens forslag sammen med socialdemokratiets og SF's forslag måtte søges sammenarbejdet til en ny og bedre hyrevognslovgivning.

Adam Møller (KF) ønskede, at det princip om fri erhvervsudøvelse, som i almindelighed er gældende, også kunne få gyldighed på disse områder. Han syntes, at det var en god ting, at man ikke påbød kommunerne at lave regulativer. Han fremhævede, at han hidtil, under forhandlingerne var gået stærkt ind for en tydelig afmærkning af hyrevognene. En afmærkning, der ikke nemt kunne fjernes. Han håbede, at det ville blive muligt at nå til enighed.

Holmberg (V) støttede ligeledes ministerens forslag. Han var skeptisk overfor en antalsbegrænsning som ønsket af hyrevognsorganisationerne. Hele problemet burde overvejes i et udvalg, og man burde være lydhør overfor ændringer.

Helge von Rosen (RV) mente, at liberaliseringen i 1955 var blevet en succes. Af de tre forslag foretrak han justitsministerens. Han noterede med tilfredshed justitsministerens beslutning om at fremsætte et forslag, der gav piraterne en mulighed for at overleve. Hvad der betød mest, var dog nok, at forslaget ikke lagde noget låg over antallet af hyrevogne. Den mulighed, ministerens forslag åbnede for et regulativ fra kommunerne, gav ikke den enkelte kommune lejlighed til at gribe ind over for vognens ydre bortset fra størrelsen. Dette syntes han var rigtigt.

Arne Larsen (SF) gik ind for de principper, der var nedlagt i SFs forslag, uden dog at ville benægte, at der i ministerens lovforslag var visse fremskridt. Det spørgsmål, som han mente var helt afgørende, var spørgsmålet om antalsbegrænsning. Licenskort og trafikbog var udmærkede ting, som man burde gennemføre. Han håbede på et godt udvalgsarbejde, hvor det ville være muligt at sammenarbejde socialistisk folkepartis og justitsministerens lovforslag på en god måde.

Alle tre lovforslag blev henvist til samme udvalg, der afgav betænkning over det af justitsministeren fremsatte lovforslag. I betænkningen stillede ministeren en række ændringsforslag tiltrådt af udvalget. Udvalget indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer. Det vigtigste ændringsforslag var, at kommunalbestyrelsen i kommuner med 25.000 indbyggere eller derover skal fastsætte et regulativ. Betænkningen havde som bilag et udkast til normalregulativ, jfr. omtalen i forbindelse med gennemgangen af lovændringerne. Det fremgår endvidere, at udvalget har drøftet bestemmelsen i normalregulativet, hvorefter der ikke må begæres drikkepenge. Det siges herom: „Der er enighed i udvalget om det ønskelige i, at den endelige ordning bliver således, at alle kunder betaler taxameterets udvisning som endelig betaling for udført kørsel. Overenskomstparterne bør søge indkalkuleret en betjeningsafgift i de maksimale takster, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, samtidig med at skattevæsenet accepterer denne ordning."

Ved 2. behandling fik forslaget tilslutning fra ordførerne for alle de udvalgsberettigede partier. Ordførerne for socialdemokratiet og SF gav dog udtryk for, at der var tale om et magert forlig, hvor deres synspunkter kun i beskedent omfang var imødekommet. Justitsministeren udtalte, at lovforslagets hele hensigt var — uden at afskaffe den frie hyreret — at skabe ordnede forhold på hyrevognsområdet ved at lægge mere faste rammer omkring udøvelsen af dette erhverv.

Ændringsforslagene blev vedtaget uden afstemning, og forslaget blev atter henvist til udvalget. Af tillægsbetænkningen fremgår det, at udvalget med ministeren havde drøftet kontrollen med taxametre. Under et foretræde for udvalget var der fra Taxa's landsforening blevet givet udtryk for det ønskelige i en fælles droscheordning for Storkøbenhavn. Udvalget henstillede, at dette spørgsmål blev taget med ved løsningen af de storkøbenhavnske trafikproblemer. Herefter indstillede udvalget lovforslaget til endelig vedtagelse i den form, hvori det forelå efter 2. behandling.

Ved 3. behandling oplyste Hanne Reintoft (DK), at hendes parti ville stemme imod forslaget. Det nye forslag kriminaliserede hyrevognschaufførerne gennem utålelige og virkningsløse krav både om det ene og det andet. Der var ingen antalsbegrænsning og derfor ingen garanti for, at erhvervets udøvere fik en anstændig indkomst.

Lovforslaget blev vedtaget med 143 stemmer mod 4 (VS, DK og Kai Moltke).