Ved loven forhøjedes den i § 1, stk. 1, litra d, sidste afsnit, i lov om beskatningen af renteforsikringer m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 5. september 1967, fastsatte beløbsramme, indenfor hvilken fuldt skattepligtige personer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage præmier til livsforsikringer, beløb indskudt på børneopsparings- og selvpensioneringskonti samt arbejdstagerbidrag til kapitalpensionsordninger. Den hidtil gældende beløbsramme 2.500 kr. blev ved loven fra og med indkomståret 1971 forhøjet til 3.000 kr.

Ved 1. behandling af lovforslaget i folketinget erindrede Grünbaum (S) om, at skattefradrag måtte betales med højere trækprocent. Skulle man overveje en ændring af fradraget, burde man samtidig gøre ordningen mere retfærdig, således at alle, der udnyttede ordningen fik samme fordel i kr. og øre. Som reglerne nu var formuleret, fik de, der betalte mest skat, den største fordel. Stetter (KF), Niels Andersen (V) og Helge von Rosen (RV) anbefalede forhøjelsen, som var en rimelig ajourføring. Ømann (SF) og Sigsgaard (VS) udtalte deres tilslutning til Grünbaums udtalelser, men føjede til, at de ikke kunne stemme for lovforslaget.

Det af Grünbaum rejste spørgsmål drøftedes under den påfølgende udvalgsbehandling, og det udtales herom i udvalgets betænkning:

„Under udvalgets drøftelser er rejst spørgsmålet om ændring af reglerne om beregning af det af lovforslaget omhandlede fradrag for forsikringsudgifter, således at fradraget foretages i skatten i stedet for i indtægten. Det er imidlertid påpeget, at spørgsmålet kan få betydning for andre af de i renteforsikringsloven omhandlede fradrag, og under henvisning hertil er man i udvalget enedes om, at spørgsmålet tages op til drøftelse i forbindelse med den revision af renteforsikringsloven, som finansministeren har bebudet til efteråret 1970."

Herefter vedtoges lovforslaget ved 3. behandling uændret med 131 stemmer mod 8 (SF, VS), medens 2 medlemmer (Rosing (Grønl.) og Djurhuus (Fær.) undlod at stemme.