Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i London, Moskva og Washington den 11. februar 1971 undertegnede traktat om forbud mod anbringelse af kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben på havbunden og i dens undergrund.

Traktatens vigtigste bestemmelse er indeholdt i artikel I, hvorefter deltagerlandene forpligter sig til ikke på havbunden eller i dens undergrund uden for ydergrænserne af en tilstødende zone — i artikel II angivet som den almindelige tolvsømilegrænse — at anbringe eller nedlægge kernevåben eller andre masseødelæggelsesvåben samt anlæg, affyringsinstallationer eller andet udstyr, som er særlig indrettet til oplagring, afprøvning eller anvendelse af sådanne våben. Efter artiklen gælder disse forpligtelser også inden for den nævnte zone af havbunden, men dog ikke for kyststaterne.

Artikel III indeholder meget detaljerede bestemmelser om kontrollen med, at forpligtelserne i artikel I overholdes.

Artikel V pålægger deltagerne i god tro at fortsætte forhandlinger om yderligere skridt på nedrustningsområdet for at undgå et våbenkapløb på havbunden.

Artikel IX udtaler, at traktatens bestemmelser ikke skal anfægte forpligtelser, som deltagende stater har påtaget sig i medfør af internationale aftaler om oprettelse af kernevåbenfrie zoner.

Ministeren gav i sin fremsættelse en redegørelse for traktatens tilblivelse. Han fandt, at traktaten udgjorde et betydningsfuldt skridt for at forhindre en spredning af kernevåben til et vidtstrakt område af vor klode. Den indgik som et led i det stadigt voksende net af internationale rustningskontrolaftaler.

Forslaget fik i folketinget tilslutning fra ordførerne med undtagelse af Sigsgaard (VS), som navnlig hæftede sig ved de efter hans opfattelse yderst mangelfulde kontrolbestemmelser. Han anførte også, at supermagterne i traktaten fastholdt deres ret til at placere andre våben end dem, der omfattes af traktaten, på eller under havbunden. Traktaten fastslog således indirekte retten til at inddrage havbunden i oprustningen.

Forslaget vedtoges enstemmigt med 123 stemmer; 1 medlem (VS) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.