Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om arbejderbeskyttelse i Grønland, se side 118.
Forslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om ferie. (Forlængelse af ferien og forhøjelse af feriegodtgørelsen for visse grupper) og forslag til folketingsbeslutning angående indførelse af 7 ugers ferie pr. år for personer, som udfører fornødent arbejde ved virksomhed af almennyttig karakter i tre skift.
Forslaget havde følgende ordlyd:
„Folketinget opfordrer arbejdsministeren til at fremsætte forslag til love om ændring af lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968, som ændret ved lov nr. 175 af 30. april 1969 § 15, og lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 298 af 4. juli 1968, efter følgende retningslinjer:
Skifteholdsarbejde må kun udføres i to skift. Dispensation til udførelse i tre skift kan gives af arbejdsministeren i tilfælde, hvor der er tale om fornødent arbejde ved virksomhed af almennyttig karakter."
I bemærkningerne til forslaget henvistes til de med arbejde i tre skift forbundne ulemper for arbejderne (psykiske vanskeligheder m. v.) som er klarlagt ved en af socialforskningsinstituttet foretagen undersøgelse. Forbudet skulle suppleres med særlig gunstige feriebestemmelser for personer, som i henhold til særlige dispensationer udfører arbejde i tre skift.
Ved 1. behandling oplyste arbejdsministeren, at direktoratet for arbejdstilsynet og arbejdsrådet på baggrund af den nævnte undersøgelse behandler spørgsmålet om skifteholdsarbejde i relation til arbejderbeskyttelseslovgivningen, og endvidere anførte ministeren, at spørgsmålet om feriens længde må opfattes som et forhandlingsspørgsmål mellem arbejdsmarkedets parter. Erling Dinesen (S) fandt, at arbejde i tre skift frembyder problemer for arbejderne, men fandt ikke de fremsatte forslag hensigtsmæssige eller realistiske. Winther (KF) og Niels Andersen (V) tog afstand fra forslagene, medens Valbak (RV) henviste til de overvejelser, der som ovenfor nævnt er i gang. Villy Christensen (SF) fandt, at forslaget vedr. forbud mod arbejde i tre skift måtte udformes på en anden måde, ligesom han fandt forslaget vedr. 7 ugers ferie alt for vanskeligt at administrere. For så vidt angik forslaget om ændring af ferieloven bemærkede han, at det af socialistisk folkepartis medlemmer af folketinget fremsatte lovforslag måtte anses for mere dækkende ved sit bredere sigte. Hanne Reintoft (DK) var positivt indstillet, omend forslaget efter hendes opfattelse kunne have været bedre.
Af udvalgets beretning vedr. forslaget fremgik, at arbejdsrådet burde gøres bekendt med forslaget.