Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

"I.
Folketinget opfordrer regeringen til at foretage en langtidsplanlægning af boligbyggeriet efter følgende retningslinjer — herunder at fremsætte de til gennemførelsen nødvendige lovforslag:

1. Statens bygge- og boligfond udvides ved bevilling på de årlige finanslove. Midlerne anvendes til långivning til jordkøb, byggemodning, projektering af boligbyggeri og lån til overtagelse af privatejede boligejendomme. Fonden skal have en størrelse, så den — ud over de opgaver, den allerede har — kan yde mindst 90 pct. af det beløb, der er nødvendigt for årligt at finansiere jordkøb, byggemodning og projektering for 20.000 almennyttige boliger samt 90 pct. af de beløb, der anvendes til overtagelse af privatejede boligejendomme.

2. Det pålægges statens bygge- og boligfond at varetage administrationen af rentesikringstilsagn i henhold til boligbyggerilovgivningen. Tilsagn om rentesikring skal for finansårene 1971-72—1980-81 kunne ydes inden for en ramme af gennemsnitlig 20.000 almennyttige boliger årligt, således at byggeri med rentesikring så vidt muligt fordeles jævnt på de enkelte år inden for 10 års perioden.

3. Bygge- og boligfondens långivning og rentesikringstilsagn til nye boliger baseres på følgende betingelser:

a. For hvert år i perioden fordeles byggeprogrammet på de 20.000 boliger geografisk efter behovsprognose for de enkelte amter — i hovedstadsområdet dog samlet, for Københavns og Frederiksberg kommune samt Københavns amt, Roskilde amt og Frederiksborg amt.

b. Kommunerne og/eller sociale selskaber skal have tilvejebragt en plan for jordkøb, byggemodning og projektering, der lader sig indpasse i det ti-årige byggeprogram.

c. Projekter, der ønskes indpasset i byggeprogrammet, skal være fulgt op af planlægning for udbygning med skoler, børneinstitutioner m. v. i de pågældende kommuner og være i overensstemmelse med såvel den kommunale som den statslige trafikplanlægning.

d. Projekter, der ønskes indpasset i byggeprogrammet, skal være udformet, så de imødekommer moderne krav til et menneskevenligt miljø, herunder også boligvanerne i det pågældende område.

e. Bygge- og boligfondens udlån forrentes til stadighed med en rentefod på 6,5 pct. Lånenes løbetid sættes for jordkøb til 10 år og for byggemodning og projektering til 5 år.

4. Bygge- og boligfondens långivning til overtagelse af private boligejendomme sker til foreninger dannet af lejere i den pågældende ejendom, sociale selskaber i området eller den pågældende kommune. Långivningen sker inden for en ramme på 90 pct. af seneste ejendomsværdi forhøjet med et nærmere fastsat tillæg pr. år, der er forløbet siden sidste vurdering. Lånene forrentes med samme rentefod, som fastsættes for bygge- og boligfondens långivning til nye boliger (6,5 pct.).

II.

Folketinget opfordrer boligministeren til at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri, således at der tilvejebringes en permanent ordning, hvorefter der ydes rentesikring i fuldt omfang i de første 6 år efter byggeriets ibrugtagelse. Efter udløbet af 6 års perioden aftrappes rentesikringsordningen med højst 1 pct. pr. år. Aftrapningen kan dog ikke ske over mindre end 3 år. Rentesikringsordningen udstrækkes til også at omfatte bestående rentesikret boligbyggeri, hvor det findes påkrævet.

III.

Folketinget opfordrer boligministeren til at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om leje, således at der indføres lejerindflydelse i privatejede boligejendomme. Lejerindflydelsen baseres på følgende:

1. Ejeren af en udlejningsejendom med mindst 10 lejligheder forpligtes til at afholde et årligt møde for beboerne i hver ejendom. På dette møde skal ejendommens regnskab fremlægges, og der skal gives mulighed for, at lejerne kan rejse andre spørgsmål.

2. Ejeren af en udlejningsejendom med mindst 10 lejligheder forpligtes til at afholde møde med ejendommens beboere forud for større vedligeholdelses- eller moderniseringsarbejder.

3. Ejeren af en udlejningsejendom med mindst 10 lejligheder forpligtes i øvrigt til at afholde møde med en ejendoms beboere, såfremt 25 pct. af disse skriftligt og med angivelse af emne forlanger dette. På sådanne møder kan af lejerne rejses krav om forbedringer af ejendommen, som ejeren er pligtig at gennemføre, såfremt over 50 pct. af beboerene vedtager dette og er villige til at bære de med forbedringen følgende lejestigninger.

4. Der åbnes muligheder for, at det på basis af en lejerbeslutning dækkende over 50 pct. af beboerne kan vedtages, at administrationen af udlejningsejendommen overdrages kommunen eller et socialt boligselskab, såfremt ejeren har forsømt sine forpligtelser ifølge lejelovgivningen.

IV.

Folketinget opfordrer boligministeren til at gennemføre en konsulentordning for lejere. Ordningen skal delvis finansieres gennem støtte fra det offentlige. Konsulenterne skal være sagkyndige på byggeområdet og have regnskabsmæssig uddannelse.

V.

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om, at ejerlejligheder fremtidig kun kan oprettes i forbindelse med nybyggeri. I forbindelse hermed må fremsættes forslag om:

1. Skærpelse af kontrollen med udlejning af tomme lejligheder.

2. Skærpet kapitalvindingsafgift ved salg af ejerlejligheder for de ejendomme, som allerede efter gældende lov har fået tilladelse til omdannelse.

VI.

Folketinget opfordrer boligministeren til at fremsætte lovforslag svarende til det forslag, socialdemokratiet tidligere har fremsat om gennemførelse af fri bytteret af lejligheder.

VII.

Folketinget opfordrer boligministeren til at fremsætte lovforslag om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om boligbyggeri vedrørende bortfald af den i folketingsåret 1969-70 gennemførte adgang til med virkning fra den 1. januar 1971 at opkræve lejeforhøjelse ved genudlejning.

VIII.

Folketinget opfordrer boligministeren til at fremsætte lovforslag om forbedring af den i lov nr. 318 af 18. juni 1969 om sanering § 64 omhandlede støtte til saneringsramte. Reglerne må tillige udbygges således, at der bliver mulighed for at yde støtte til familier, der gennem rokering inden for boligmassen skaffer saneringsramte bolig til en overkommelig pris.

Om baggrunden for forslagets fremsættelse og om de forskellige bestanddele af dette udtalte ordføreren for forslagsstillerne (Helge Nielsen) :

„Socialdemokratiet har hidtil vedkendt sig sit ansvar over for boligforliget af 1966, men som det er anført i bemærkningerne til folketingsbeslutningen, kan vi ikke længere tage medansvaret for udviklingen. Regeringens økonomiske politik har ødelagt det sociale sigte, der var nedlagt i såvel rentesikringen som boligsikringen.

Derfor har mit parti fremsat dette forslag til folketingsbeslutning, hvori vi foreslår, at statens bygge- og boligfond tilføres så store midler, at den kan klare långivning til jordkøb, byggemodning samt til 20.000 almennyttige boliger efter nærmere angivne retningslinjer samt udlån af midler til overtagelse af private beboelsesejendomme.

Rentesikringen må gøres permanent og ydes til det enkelte boligbyggeri i en periode af 6 år. Aftrapningen kan højst ske med 1 pct. pr. år. Hvor det er påkrævet, må denne ordning også omfatte bestående rentesikret boligbyggeri. Her tænkes især på det byggeri, der er færdiggjort i de sidste par år.

Folketingsbeslutningen omfatter også indførelse af lejerdemokrati i den privatejede boligmasse samt bestemmelse om fri bytteret og skærpelse af kontrollen med udlejning af tomme lejligheder.

Vi henviser til vort tidligere forslag om forbud mod ejerlejligheder i den bestående boligmasse og en skærpet kapitalvindingsafgift på de ikke-solgte ejerlejligheder.

Den nuværende lovgivning om lejeforhøjelse ved genudlejning efter 1. januar 1971 foreslår vi ophævet. Den vil forvride huslejeniveauet og hindre nødvendig rokering.

De saneringsramtes genhusningsproblem er ikke løst gennem saneringslovens nuværende bestemmelser. Disse bestemmelser må ændres, så der kan ydes tilskud, hvor der er tale om flere rokeringer for at skaffe den saneringsramte den mest hensigtsmæssige bolig.

Forslaget til folketingsbeslutning indeholder ingen forslag om ændringer i byggeriets momsgodtgørelse. Dette problem har socialdemokratiet rejst i folketingets 21-mands udvalg vedrørende prisstop."

Forslaget blev i folketinget behandlet sammen med et andet af forslagsstillerne fremsat forslag: forslag til lov om ændring af lov om boligsikring, et af regeringen fremsat forslag: forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri, samt 3 af Hanne Reintoft (DK) fremsatte lovforslag vedrørende lejelovgivningen.

Ved 1. behandlingen blev forslaget modtaget med megen kritik af såvel boligministeren som ordførerne for regeringspartierne. En væsentlig del af det, der var foreslået, var efter ministerens opfattelse allerede tilgodeset dels gennem gældende lovbestemmelser, dels gennem det lovforslag, regeringen havde fremsat vedrørende ændring af boligbyggeriloven, og som byggede videre på boligforligets forudsætninger om yderligere udbygning og udvikling af det almennyttige byggeris selvfinansiering. For så vidt angik sidste punkt i forslaget om muligheden for at yde særligt huslejetilskud til saneringsramte og til familier, der gennem rokering inden for boligmassen skaffer saneringsramte bolig til en overkommelig pris, var ministeren dog mere positiv. Han gav løfte om en fornyet analysering af problematikken her, men gjorde samtidig opmærksom på, at der var vanskeligheder, som nødvendigvis måtte tages i betragtning.

Arne Larsen (SF) karakteriserede forslaget som i mange henseender ganske udmærket, men desværre ikke tilstrækkeligt. Det kunne ikke nytte at fortsætte tankegangen om at løse byggeriets finansieringsproblemer bl. a. gennem en rentesikringsordning — man måtte i stedet vende tilbage til ordningen med kontante lån til en billig rente.

Sigsgaard VS) opfattede forslaget sådan, at socialdemokratiet spillede rollen som angrende synder, og at man med fremsættelsen af forslaget indrømmede, at boligforliget havde været usocialt.

Hanne Reintoft (DK) fandt mange ny og interessante ting i det fremsatte forslag, og en del af punkterne måtte indgå i en samlet løsning for bolig- og byggelovgivningen.

Efter 1. behandlingen henvistes forslaget til folketingets boligudvalg. Udvalget pegede i sin betænkning på, at den i forslagets punkt VIII fremsatte opfordring til boligministeren om forbedring af støtten til saneringsramte og udbygning af saneringslovens regler om støtte til familier, der gennem rokering inden for boligmassen skaffer saneringsramte bolig til en overkommelig pris, måtte anses for imødekommet gennem et ændringsforslag, der var stillet af boligministeren til dennes forslag til lov om ændring af saneringsloven.

Betænkningen indeholdt iøvrigt et fortolkningsbidrag vedrørende rækkevidden af udtrykket "kakkelovnsfyrede" i § 12, stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Et flertal i udvalget (KF, V og RV) indstillede forslaget til forkastelse, medens et mindretal (S og SF) indstillede det til vedtagelse med det ændringsforslag, at punkt VIII i forslaget udgik.

Ved 2. (sidste) behandling forhastedes forslaget til folketingsbeslutning med 83 stemmer (KF, V og RV) mod 56 (S og SF); 5 medlemmer (VS, DK og Kai Moltke (up) samt Rigmor Christensen (RV)) undlod at stemme.