Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Haunstrup Clemmensen, Fanger, Hans Kjær, Langkilde, Per Federspiel, Niels Eriksen, Johan Philipsen, Helge von Rosen, Dagmar Andreasen, Niels Helveg Petersen, Kampmann [næstformand], Poul Dalsager, Lis Groes, Grünbaum, Ove Hansen, Ivar Nørgaard og Poul Dam [formand].

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremskynde det bebudede forslag til reform af aktieselskabslovgivningen og til at drage omsorg for, at dette indeholder regler om

1. offentliggørelse af regnskaber for alle selskaber,

2. de ansattes medbestemmelse og

3. begrænsning af mulighederne for at udnytte aktieselskabsformen til omgåelse af skattelovgivningen eller til skade for kreditorers og ansattes retsstilling."

En nærmere uddybning af de enkelte punkter findes i bemærkningerne til forslaget, hvor bl. a. følgende anføres:

„Der er navnlig tre områder, på hvilke der bør tages nye synspunkter med ind i lovgivningen, og som derfor er nævnt specielt i forslaget.

Det gælder først spørgsmålet om en betydelig mere vidtgående forpligtelse til offentliggørelse af aktieselskabsregnskaber, end man hidtil har haft eller påtænkt. Med hensyn til udformningen af disse regler henvises der til det af socialistisk folkeparti i samlingen 1968-69 fremsatte forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber (A. sp. 4119).

Dernæst må aktieselskabsloven indeholde regler til sikring af de ansattes indflydelse på virksomheden jævnsides med kapitalejernes. Regler af denne art er skitseret i det af socialistisk folkeparti i samlingen 1969-70 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om virksomhedsledelse (A. sp. 4009).

Endelig har det vist sig, at aktieselskabsformen i stigende grad er blevet udnyttet ud over sit egentlige formål dels med henblik på at unddrage samfundet skatteindtægter, dels med henblik på at give virksomheder en sådan status, at eventuelle tab ud over den investerede kapital kan overvæltes på kreditorer og ansatte.

Aktieselskabsformen er naturlig og rimelig, når en virksomhed kræver en stor kapital, der kun kan tilvejebringes gennem bidrag fra et større antal kapitalejere, som det på grund af deres manglende muligheder for at øve indflydelse på de daglige dispositioner ikke er rimeligt at lade hæfte for andet end deres kapitalandel. Det er derimod ikke rimeligt at lade en virksomhed nøjes med begrænset ansvar, hvis den rent faktisk altovervejende ejes af de personer eller selskaber, hvis dispositioner er udslaggivende for virksomhedens drift. Såfremt dette er tilfældet, bør de faktiske ejere have det fulde ansvar for selskabets forpligtelser.

Blandt de af denne grund ønskelige ændringer i aktieselskabsloven skal fremhæves:

1. Forhøjelse af den mindste indbetalte aktiekapital ved stiftelsen af et selskab til 100.000 kr.

2. Påbud om afvikling i løbet af en kortere årrække af alle aktieselskaber med en aktiekapital under 100.000 kr.

3. Krav om udvidelse af den indbetalte aktiekapital i takt med udvidelsen af selskabets samlede aktivmasse.

4. Regulering af forholdet mellem den stemmeberettigede aktiekapital (A-aktier) og den ikke-stemmeberettigede aktiekapital (B- aktier), således at den stemmeberettigede aktiekapital skal udgøre mindst en tredjedel af den samlede aktiekapital, dog mindst 100.000 kr.

5. Indførelse af obligatorisk notering på navn af alle aktier, således at aktier, der ikke er noterede på navn, hverken giver stemmeret på selskabets generalforsamling eller ret til udbytte, og således at den årlige indberetning til aktieselskabsregisteret skal ledsages af en fuldstændig fortegnelse over udstedte aktiebreve med angivelse af, på hvilket navn hvert enkelt aktiebrev er noteret ved regnskabsårets udløb.

6. Indførelse af ubegrænset ansvar for aktieselskabets gæld i alle selskaber, hvori en enkelt aktionær ejer mere end halvdelen af den stemmeberettigede aktiekapital, eller hvori en bestemmende aktiepost ejes af et andet aktieselskab, eller hvor der er færre end ti aktionærer, idet det ubegrænsede ansvar dog alene påhviler ejerne af den stemmeberettigede aktiekapital og i de tilfælde, hvor en enkelt aktieindehaver har den bestemmende indflydelse, i første række skal gøres gældende mod vedkommende.

Til punkt 6 skal bemærkes, at formålet først og fremmest er beskyttelse af kreditorer og ansatte, men at reglerne bør udformes sådan, at mindre aktionærer, der faktisk ikke har indflydelse på virksomhedens dispositioner, ikke påføres tab ud over deres indskud. Det forekommer særlig vigtigt at sikre, at koncerner ikke kan frigøre sig fra gæld ved at koncentrere denne i et enkelt af koncernens aktieselskaber, som derefter kan likvideres smertefrit for resten af koncernen — men til skade for ansatte og kreditorer,

Det tilføjes, at en reform af aktieselskabslovgivningen bør ledsages af en reform af aktieselskabsbeskatningen, som fjerner de eksisterende muligheder for skatteunddragelse (herunder mulighederne for at flytte den reelle fortjeneste over til udenlandske selskaber)."

Ved forslagets 1. behandling i folketinget blev der fra alle sider givet udtryk for ønske om en snarlig revision af den gældende aktieselskabslov, som eksempelvis af Haunstrup Clemmensen blev betegnet som „aldeles forældet" for store deles vedkommende. Handelsministeren oplyste, at baggrunden for, at der endnu ikke var fremsat lovforslag på grundlag af den betænkning om en ny aktieselskabslov, der var udarbejdet efter et fælles nordisk samarbejde, var den forhandlingssituation, Danmark befandt sig i over for fællesmarkedet. Endvidere var det hensigten at søge gennemført en så vidt muligt fælles nordisk aktieselskabslovgivning, men forberedelserne til en lovrevision i de andre nordiske lande var ikke helt så langt fremme som her i landet. Imidlertid var det ministerens hensigt at fremsætte forslag om en partiel ændring af aktieselskabsloven vedrørende den del af loven, der omfatter regnskabsaflæggelse og revision, med henblik på en skærpelse af reglerne herom som foreslået i den nordiske betænkning. For så vidt angår det fremsatte forslag kunne handelsministeren være enig i, at bestemmelser i aktieselskabslovgivningen, der kunne begunstige mulighederne for at anvende aktieselskabsformen til udnyttelse af skattelovgivningen, burde søges fjernet, men ministeren fortsatte bl. a. med at sige:

"Andre fremsatte betragtninger deler jeg imidlertid ikke. Det er mit indtryk, at aktieselskabsformen i det store og hele er en hensigtsmæssig virksomhedsform. At der kan påføres kreditorer og andre tab ved den begrænsede hæftelse, hvis virksomheden lider skibbrud, er naturligvis rigtigt, men om disse tab i realiteten er større end tabene ved andre virksomhedsformer, har vi i al fald ingen statistik over. Jeg er enig i, at kravene til aktiekapitalens størrelse bør forhøjes. Jeg tror ikke, at det er rigtigt, at aktieselskabsformen bør forbeholdes de helt store virksomheder. Jeg tror, man ville kvæle meget godt initiativ, hvis man stiller for store krav. Mange af vore gode og store virksomheder er begyndt i det små og er muliggjort af, at investorer i tillid til ideen har villet gå med ind i foretagendet med et begrænset beløb. En væsentlig skærpelse af kravene til aktiekapitalen vil derfor efter mit skøn kræve, at vi får en lovgivning svarende til det tyske G.m.b.H., der stiller væsentlig lempeligere krav til mindre selskaber. En lovgivning af denne art kan blive påkrævet, såfremt vi indtræder i fællesmarkedet og de planer om en harmoniseret aktieselskabslovgivning, der arbejdes med inden for fællesmarkedet, virkeliggøres. Men som allerede nævnt finder jeg det for tidligt at tage stilling hertil.

Jeg vil i øvrigt gerne pege på, at jo større krav man stiller til et aktieselskabs stiftelse og virksomhed, jo større farer vil der foreligge for, at man overgår til andre virksomhedsformer, der kan være endnu mere uhensigtsmæssige for kreditorer, medarbejdere, ansatte. Jeg er bange for, at det ville kunne give stødet til, at f. eks. stråmandsvirksomhed, som det i praksis ville være vanskeligt at komme til livs, fik en opblomstring ...

I forslaget er der også peget på, at der i aktieselskabslovgivningen bør optages regler om de ansattes medbestemmelsesret. Jeg mener ikke, at disse problemer hører hjemme i denne sammenhæng, hvor vi drøfter en selskabsret. Hvis der skal lovgives på dette meget betydningsfulde område i stedet for, at regler herom fastsættes i aftaler på arbejdsmarkedet, som det hidtil har været praksis i Danmark og også i de andre nordiske lande, så finder jeg, at der bør være tale om en helt selvstændig lovgivning, der omfatter alle virksomheder af en vis størrelse. Det kan ikke være rationelt, at regler herom på nogen måde skal være afhængige af den juridiske struktur af virksomheden. En eventuel lovgivning herom bør ud fra rationelle kriterier omfatte virksomheder, uanset om det drejer sig om aktieselskaber, andelsselskaber eller privatejede foretagender."

Forslaget blev iøvrigt mødt med forskelligartede kritiske bemærkninger fra de forskellige partiers ordførere. Lis Groes (S) fandt forslaget for kortfattet og savnede bl. a. noget mere konkret om opstilling af regnskaber efter nøje specificerede og standardiserede krav. Sigsgaard (VS) mente, at revisionen af aktieselskabsloven nok burde være adskilligt mere vidtgående end foreslået. Hanne Reintoft (DK) kunne ikke være enig i, at aktieselskabsformen var „naturlig og rimelig", i hvert fald ikke ud fra en socialistisk synsvinkel. Hun ville gerne tilslutte sig en reform af aktieselskabslovgivningen, men betegnede det foreliggende forslag som et overfladisk forsøg herpå.

Forslaget henvistes til behandling i et udvalg, som imidlertid ikke afgav nogen betænkning.