Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Lembourn, Mads Eg Damgaard, Poul Schlüter [næstformand], Knud Østergaard (fra 23/3 Karen Thurøe Hansen), Per Møller, Anders Andersen (fra 23/2 Arne Christiansen), Per Federspiel, Skovmand, Else-Merete Ross, Stinus [formand], Niels Matthiasen, Lis Groes, Jørgen Peder Hansen, Holst, Frode Jakobsen, Søren B. Jørgensen (fra 26/1 Buchart Petersen) og Morten Lange.

Loven, der bl. a. ophæver den hidtidige lov om teknisk samarbejde med udviklingslandene (lov nr. 94 af 19. marts 1962), indeholder i modsætning til denne en målsætningsparagraf. Bestemmelsen, der fandt sin endelige formulering under behandlingen i folketinget, har følgende ordlyd:

„§ 1. Målet for Danmarks statslige bistand til udviklingslandene skal være gennem et samarbejde med disse landes regeringer og myndigheder at støtte deres bestræbelser på at opnå økonomisk vækst for derigennem at medvirke til sikring af deres sociale fremgang og politiske uafhængighed i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, formål og bærende principper og tillige gennem et kulturelt samarbejde at fremme den gensidige forståelse og solidaritet."

Efter § 2 fremlægger ministeren for internationalt udviklingssamarbejde én gang om året for folketinget plan til udgiftsrammer for bistandsarbejdet for den femårsperiode, som begynder den følgende april. En sådan plan vil indeholde en fordeling på bistandsarter af de forudsete rammebevillinger og vil omfatte alle bistandsaktiviteter.

Efter § 3 påhviler det ministeren for internationalt udviklingssamarbejde at samordne dels Danmarks deltagelse i internationale forhandlinger, der vedrører bistand til udviklingslandene, dels den statslige bistandsindsats.

Bestemmelserne om faglig bistand, som er indeholdt i § 4, indebærer ingen reel ændring i forhold til de hidtidige bestemmelser. Dog er hjemmelen for udsendelse af frivillige indgået i loven. Samtidig ophæves den hidtidige lov herom (lov nr. 219 af 27. maj 1970).

Også den finansielle bistand følger stort set de hidtidige retningslinjer. Bistanden ydes således efter § 5 i følgende former:

Bilaterale statslån, hvorved bemærkes, at det er hensigten, under hensyn til andre giverlandes praksis, fortsat at opretholde en vis leveringsbinding til køb i Danmark. Der bør imidlertid stræbes mod en international aktion for afbinding, og lovens bestemmelse er med henblik herpå udformet således, at binding af den bilaterale bistand ikke længere er påbudt.

Støtte til finansinstitutter, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i udviklingslandene.

Tilskud til forundersøgelser vedrørende investeringer.

Vareleverancer til udviklingslande, der anmoder herom. Bestemmelsen kan kun i ekstraordinære tilfælde med et akut behov omfatte ydelse af fødevarebistand.

Tilskud til uddannelses-, sundheds-, forsknings-, sociale og kulturelle institutioner i udviklingslandene.

I § 6 er optaget en bestemmelse om finansiel bistand til fremme af erhvervsspredningen og eksporten i udviklingslandene.

Loven opretholder og udvider de hidtil gældende regler om støtte til private kapitaloverførsler (§§ 7-9).

Der kan således ydes særlige kreditgarantier ved eksport til udviklingslandene, statsgaranti mod den politiske risiko ved investeringer i udviklingslandene, og det offentlige deltager gennem Industrialiseringsfonden i finansieringen af oprettelsen af nye erhvervsvirksomheder i udviklingslandene. Som en nydannelse gives der mulighed for at yde lån til importører og institutioner i udviklingslandene.

Efter § 10 kan der iværksættes eller ydes statstilskud til oplysningsvirksomhed. Bestemmelsen, der nærmere tilkendegiver formålet for denne virksomhed, sigter mod en udvidelse af arbejdet på dette område.

Som noget nyt er der i loven optaget en bestemmelse (§11) om kulturelt samarbejde med udviklingslandene gennem kulturaftaler eller på andet tilsvarende grundlag. Efter bestemmelsen nedsættes et udvalg til at samordne bistandsarbejdet og det kulturelle samarbejde.

Instituttet for udviklingsforskning og dets opgaver er i modsætning til tidligere optaget i en udtrykkelig lovbestemmelse (§ 12).

Bestemmelserne om organisation (§§ 14-19) opretholder den hidtidige ordning med en styrelse og et råd. Styrelsens rådgivende funktion præciseres, og der sker ved loven en begrænsning af rådets mandat og ansvar. Rådets medlemstal, der pr. 1. januar 1970 var på 122 medlemmer, begrænses til maksimalt 75 medlemmer.

Loven fastslår, at administrationen af bistandsarbejdet varetages af en afdeling i udenrigsministeriet, der ud over at bistå ministeren skal varetage sekretariatsforretningerne i forbindelse med styrelsens og rådets virksomhed (§ 18).

Som noget nyt nedsættes (efter § 19) et udvalg valgt af folketinget blandt dets medlemmer til at følge den virksomhed, som iværksættes i henhold til loven. Bestemmelsen herom fik sin endelige affattelse under folketingets behandling.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1971. Bestemmelsen om udnævnelse af rådet træder af hensyn til den løbende funktionsperiode dog først i kraft den 1. januar 1972.

Loven skal efter en bestemmelse, som indsattes under folketingets behandling efter ønske fra udvalget, optages til revision i folketingsåret 1975-76.

Ministeren for teknisk samarbejde med udviklingslandene bemærkede i sin fremsættelse, at denne skete ved afslutningen af det af FN proklamerede 1. udviklingstiår. Han redegjorde for det arbejde, der var udført i FN som optakt til det 2. udviklingstiår.

Også i Danmark havde der været behov for en grundig gennemgang af hele grundlaget for vor bistandslovgivning. Dette arbejde havde fundet sted i et af regeringen nedsat revisionsudvalg, og lovforslaget hvilede i høj grad på dette udvalgs betænkning (nr. 565 af 12. februar 1970) om Danmarks samarbejde med udviklingslandene.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle ordførere med undtagelse af Sigsgaard (VS) og Hanne Reintoft (DK). Disse fremhævede, at u-landsbistanden, som den blev administreret, førte til en udbytning af de fattige lande til fordel for privatkapitalistiske interesser i de vestlige lande, og at den hjælp, der blev ydet, fortrinsvis gik til de mest reaktionært styrede u-lande.

Ved 1. behandling rejstes fra flere sider en række spørgsmål til nærmere drøftelse under udvalgsbehandlingen.

Dette førte som nævnt bl. a. til en ændret affattelse af formålsparagraffen. Om de rejste spørgsmål skal i øvrigt anføres følgende fra betænkningen:

„... Det må anses for ønskeligt, at leverancer under bistandsloven fremtidig undergives priskontrol gennem monopoltilsynets direktorat. Da monopoldirektoratet gennem flere år har været overbebyrdet med arbejde, foreligger der ikke for tiden mulighed for at lade monopoldirektoratet påtage sig en sådan opgave. Man bør imidlertid søge en ordning gennemført for en sådan priskontrol med leverancer under bistandsloven, så snart mulighederne derfor foreligger...

Udvalget ønsker at henlede opmærksomheden på det uhensigtsmæssige i en for hastig rotation af medarbejdere i DANIDA. Ministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han er enig i det ønskelige i, at rotationen begrænses, i hvilken forbindelse han som sin opfattelse fremhævede, at medarbejderes tilknytning til DANIDA i almindelighed måtte strække sig over mindst 3-4 år. Udvalget henstiller, at man søger at gøre denne periode længere især i den del af administrationen, der beskæftiger sig med den bilaterale, faglige bistand, og opfordrer i denne forbindelse til, at man undersøger mulighederne for, at medarbejdere fra DANIDA kan indgå i en vekselvirkning mellem DANIDA og repræsentationerne i udviklingslandene, de danske missioner ved FN og andre internationale organisationer med henblik på at styrke deres forudsætninger for at yde bistandsarbejde. For så vidt angår avancementsmulighederne for den del af personalet, der ikke er forflyttelsespligtige tjenestemænd, har udvalget bemærket sig, at udenrigsministeriet vil være indstillet på at fortsætte igangværende bestræbelser for i medarbejderstaben at inddrage personer, som gennem deres hidtidige arbejdsindsats har dokumenteret særlige forudsætninger for deltagelse i DANIDAs arbejdsopgaver, og som vil kunne tilføre administrationen af loven vigtige og væsentlige impulser. Udvalget udtrykker ønsket om, at denne udvikling fremmes, og er af den opfattelse, at der for denne medarbejdergruppe bør være mulighed for avancement til stillinger på alle niveauer inden for DANIDA.

Det er tanken til det ved § 19 foreslåede udvalgs opgaver at henlægge behandlingen af følgende spørgsmål:

Fordelingen på hovedbistandskategorier (faglig, finansiel, bilateral, multilateral) af de totale bevillinger i forbindelse med de rullende femårsplaner for bistanden.

Principielle spørgsmål i forbindelse med de enkelte bistandsformer.

Vurdering af udvalgte bistandsindsatsers effekt.

Principielle spørgsmål i forbindelse med incitamenter til private kapitaloverførsler til udviklingslandene.

Retningslinjerne for oplysningsvirksomheden om udviklingslandene og udviklingsproblematikken samt spørgsmålet om det kulturelle samarbejdes udbygning.

Andre principielle spørgsmål i forbindelse med lovens målsætning og administration.

Udvalget skal årligt modtage beretning om den virksomhed, der udfoldes under loven.

Det forudsættes i øvrigt, at udvalget herudover løbende holdes underrettet om virksomheden under loven... "

Et flertal (udvalget med undtagelse af socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer) indstillede lovforslaget til vedtagelse med en række af ministeren foreslåede ændringer.

Et mindretal (S og SF) stillede herudover ændringsforslag, som sigtede på at tage den rent kommercielle virksomhed i lovens bestemmelser om private kapitaloverførsler ud af loven.

Lovforslaget vedtoges med de af ministeren foreslåede ændringer ved 3. behandling med 138 stemmer mod 3 (VS og DK).