Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Henning Andersen, Fanger, Hans Kjær, Knud Østergaard (fra 23/3 Henry Møller), Henry Sørensen, Foged, Holger Hansen [formand], Amtoft, Martin Pedersen [næstformand], Helge von Rosen, K. J. Mortensen, Poul Dalsager, Lis Groes, Horn, Bertel Pedersen, Buchart Petersen og Vivike.

Lovforslaget tilsigtede at bringe optagningen af sømaterialer inden for søterritoriet ind i fastere former, som gjorde det muligt at følge udviklingen bl. a. ved at føre kontrol med de optagne mængder, materialernes beskaffenhed og geografiske placering samt fordelingen på indenlandsk forbrug og eksport.

Lovforslagets § 1, stk. 1, havde følgende ordlyd:

„Udforskning og udnyttelse af sten, ler, sand og grus samt andre ikke-levende naturforekomster på havbunden og i dennes undergrund må kun foretages med tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder."

Om de nævnte tilladelser indeholdt § 2 følgende bestemmelse:

Tilladelser efter § 1, stk. 1, gives for indtil 5 år ad gangen til ejeren af de fartøjer eller det materiel, der skal anvendes til optagningen. De kan bl. a. betinges af betaling af afgifter til statskassen og af, at materialerne udlosses i en dansk havn eller- andet landingssted her i landet, godkendt af ministeren for offentlige arbejder."

Baggrunden for lovforslaget var det i de senere år stærkt øgede forbrug af grus og sten, som var en følge af den stadigt stigende aktivitet inden for bygge- og anlægsvirksomheden. Der var fra forskellig side givet udtryk for bekymring for, at landets ressourcer ville slippe op inden for en ikke alt for fjern fremtid. Eksporten, som praktisk taget udelukkende gik til Tyskland, var steget betydeligt og måtte påregnes fortsat at ville stige i de kommende år.

Lovforslaget fik ved 1. behandling i princippet tilslutning fra alle ordførere.

Som det fremgår af den af udvalget afgivne beretning, gav ministeren under udvalgsbehandlingen udtryk for det ønskelige i på nuværende tidspunkt at sætte behandlingen af lovforslaget i bero for i stedet at søge gennemført eksportforbud med hensyn til søral, indtil der kan tilvejebringes en mere generel ordning til begrænsning af forbruget af såvel sø- som landmaterialer. Baggrunden herfor var en antagelse om, at lovforslagets tanke om en ilandbringelsespligt ikke ville lægge tilstrækkelig bremse på eksporten af søral, som var stærkt efterspurgt.

Udvalget understregede i beretningen bl. a. ministerens tilsagn om, at hele problemkomplekset omkring lovforslaget skulle tages op til overvejelse med henblik på fremsættelse af forslag til ny lovgivning i næste folketingsår.

Herefter besluttede udvalget at sætte behandlingen af lovforslaget i bero.