L 150 Forslag til lov om ændring af lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten.

Samling: 1970-71
Status: Bortfaldet
Lovforslaget gik ud på at ændre lov nr. 330 af 18. juni 1969 om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten således, at fastsættelsen af skatteprocenterne for selskabsskat og særlig indkomstskat inddrages under den årlige lov om udskrivningsprocenten. Desuden foresloges personfradraget forhøjet til 7.500 kr. i forbindelse med et forslag om en mere progressiv skatteskala for de personlige indkomstskatter. Også formueskatten foresloges forhøjet gennem en forhøjet og progressiv skatteskala, og endelig foresloges de såkaldte skattelofter og nedslaget i formueskatten ved lav indkomst ophævet.

Forslaget kom ikke til behandling inden samlingens slutning.