Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved lovforslaget foresloges den i lov om boligsikring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 310 af 30. juni 1970, § 2, stk. 3, fastsatte maksimale boligsikring i procent af lejen ændret således, at tillægget for hvert barn i husstanden fastsættes til 20 uanset husstandsindkomstens højde.

Endvidere indeholdt lovforslaget bestemmelser om pristalsregulering af boligsikringsydelserne m. v. Forslagene herom var en genfremsættelse af ændringsforslag, som de socialdemokratiske medlemmer af folketingets boligudvalg i 1969-70 stillede ved 2. behandlingen af forslaget til lov om ændring af lov om boligsikring (folketingsårbogen 1969-70, side 165 ff.).

Ved fremsættelsen fremsatte forslagsstillerne bl. a. følgende begrundelse for lovforslaget:

„Motiveringen for ændringen af bestemmelserne om den maksimale boligsikring i pct. af lejen er, at man efter de nyeste stigninger i byggeomkostningerne kan konstatere, at boligsikringens bestemmelser om maksimum for boligsikring i pct. af lejen danner det reelle loft over boligsikringen for almindelige lønmodtagerindkomster. I betragtning af, at loven principielt har til formål at give boligsikring på 3/4 af det beløb, hvormed lejen overstiger de såkaldte grænsebeløb, og i betragtning af, at disse grænsebeløb er stigende med stigende indkomst, forekommer det åbenbart urimeligt, at de fastsatte maksimumsprocenter i praksis bliver afgørende for boligsikringens aftrapning. Forslaget tilsigter at fjerne denne urimelighed ved at fastholde tillægget på 20 pct. pr. barn uanset indkomstens højde.

Med hensyn til de øvrige punkter henvises til bemærkningerne til det tidligere fremsatte ændringsforslag. Det tilføjes dog, at huslejeudviklingen siden forslagets fremsættelse stærkt har understreget nødvendigheden af at gennemføre en pristalsregulering af boligsikringen, såfremt man ikke ønsker, at tilskudsordningen skal blive uden reel værdi for løsningen af de sociale boligproblemer."

Forslaget behandledes i folketinget sammen med det af boligministeren fremsatte forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri, det af Helge Nielsen m. fl. fremsatte forslag til folketingsbeslutning om langtidsplanlægning af boligbyggeriet, rentesikring, lejerindflydelse, gennemførelse af konsulentordning for lejere, ejerlejligheder, fri bytteret af lejligheder, ophævelse af reglerne om genudlejningsforhøjelser og støtten til saneringsramte og de af Hanne Reintoft fremsatte forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, forslag til lov om leje og forslag til lov om boligbyggeri.

De mange boligforslag gav anledning til en omfattende debat under 1. behandlingen. Her skal blot nævnes, at ministeren ikke kunne tiltræde det synspunkt, der tilsyneladende lå bag forslaget, at boligsikringsordningen var ved at træde ind i et afviklingsstadium mindre end 4 år efter dens gennemførelse. Opfattelsen syntes ikke at være begrundet i en vurdering af de faktisk afholdte og budgetterede udgifter til ordningen. Ministeren var dog villig til at drøfte forslagets enkeltheder og erklærede, at boligproblematikken altid ville møde regeringens åbne interesse og velvillige holdning.

Lovforslaget henvistes sammen med de øvrige forslag til behandling i folketingets boligudvalg. Udvalgsbehandlingen resulterede i, at et flertal (KF, V og RV) indstillede forslaget til forkastelse, medens et mindretal (S) indstillede det til vedtagelse. Endelig stillede et andet mindretal (SF) et ændringsforslag om, at der åbnes adgang til at yde boligsikring til lejere af enkeltværelser, og indstillede lovforslaget til vedtagelse med dette ændringsforslag.

Ved 3. behandling forkastedes lovforslaget med 86 stemmer (KF, V og RV) mod 69 (S, SF, VS og DK); 2 medlemmer (Grl) undlod at stemme.