L 170 Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel.

Samling: 1970-71
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om forsvarets organisation m. v., se nærmest foregående sag.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med det foran omhandlede lovforslag.

De foreslåede ændringer var konsekvenser af de i forslaget til lov om ændring af lov om forsvarets organisation m. v. indeholdte tanker om, at dækningsstyrken skal bestå af frivilligt personel.

Udvalget nåede ikke at tilendebringe sit arbejde inden folketingsårets slutning.
Partiernes ordførere
Kjeld Olesen (S), Knud Østergaard (KF), Erik Kragh (KF), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Aksel Larsen (SF), Svend Erik Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (DKP)