Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved lovændringen nedsættes statens refusion vedrørende kommunernes udgifter til boligsikring fra 2/3 til halvdelen. Loven har virkning for de udgifter, som kommunerne afholder efter den 31. marts 1972.

Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste boligministeren, at forslaget var et resultat af regeringens bestræbelser for at nedbringe statens udgifter. Ministeren kunne iøvrigt henvise til den samme dag af finansministeren givne samlede redegørelse om regeringens besparelsesforanstaltninger i forbindelse med forelæggelsen af finanslovforslaget for 1971-72.

Ved den ændrede byrdefordeling mellem staten og kommunerne vil statens forventede årlige udgifter til refusion af boligsikringsydelser i finansårene 1973-74 og 1974-75 blive reduceret med 80-90 mill. kr.

Ved 1. behandlingen kunne ordførerne for regeringspartierne tiltræde lovforslaget, bl. a. ud fra den betragtning, at det er kommunerne, som forvalter boligsikringsloven og derfor har et betydeligt medansvar for, hvilke udgifter der bliver tale om inden for området.

Derimod kunne Helge Nielsen (S) ikke gå ind for lovforslaget, hvis gennemførelse han var bange for skulle få kommunerne til at være meget tilbageholdende med at bygge nye boliger og måske endda friste dem til at bygge skrabet byggeri.

Også Arne Larsen (SF) fandt det forkert at lægge yderligere byrder på kommunerne. Da kommuneskatten ikke er progressiv, ville lovforslaget bevirke, at almindelige jævne mennesker og folk med mindre indtægter ville komme til at betale forholdsmæssigt mere i skat til boligsikringsydelserne end efter den hidtidige ordning.

Også Sigsgaard (VS) og Hanne Reintoft (DK) fandt lovforslaget usocialt.

Efter 1. behandlingen henvistes lovforslaget til folketingets boligudvalg. Et flertal i udvalget (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret, medens et mindretal i udvalget (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer) tilkendegav ikke at kunne medvirke til gennemførelsen af forslaget.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 85 stemmer (KF, V og RV), mod 69 stemmer (S, SF, VS og DK); 2 medlemmer (Grønl.) undlod at stemme.