Efter 1. behandling henvist til det udvalg på 21 medlemmer, som blev nedsat angående forslag til lov om prisstop, se side 156.
Efter lovens § 1, stk. 1, vil der i et aktieselskab i det første regnskabsår, der udløber efter den 17. marts 1971 (begrænsningsåret), kun kunne anvendes et beløb til årsudbytte, der svarer til det beløb, der er anvendt hidtil i det regnskabsår, for hvilket der forinden den 17. marts 1971 senest er truffet generalforsamlingsbeslutning om udbytte (sammenligningsåret).
En regulering af det tilladte årsudbytte vil dog efter lovens § 1, stk. 2, kunne finde sted i forhold til forhøjelser af aktiekapitalen, der foretages efter sammenligningsårets udløb. Det er herved en forudsætning, at aktiekapitalforhøjelsen ikke har fundet sted i form af udstedelse af fondsaktier.
Det er dog altid tilladt at udbetale et årsudbytte på indtil 5 pct. af egenkapitalen i henhold til det til aktieselskabs-registeret indsendte regnskab. Til egenkapital henregnes aktiekapital, overførsel til næste år og egentlige reservefonds, der har tilknytning til selskabets drift, f. eks. lovmæssig reservefond og investeringsfonds, hvorimod pensionsfonds og lignende fonds, hvis anvendelse ikke vedrører selskabet som sådant, ikke må medregnes. Afskrivningskonti og andre konti, der må anses som korrektiv til aktivposter, kan heller ikke medregnes, uanset om de i de enkelte tilfælde måtte indeholde en vis reserve.
Endvidere kan der altid udbetales et årsudbytte på indtil 6 pct. af den indbetalte aktiekapital.
§ 1, stk. 1 og 2, anvendes ikke på beløb, der i forsikringsselskaber anvendes til afskrivning på aktionærforskrivninger i begrænsningsåret.
I henhold til lovens § 2 kan udstedelse af fondsaktier eller opskrivning af aktiers pålydende i tiden indtil 1. april 1972 kun ske, hvis sådan aktieudstedelse eller opskrivning modsvarer tidligere nedskrivning på grund af tab. Udstedelse af fondsaktier og opskrivning af aktiekapital i henhold til generalforsamlingsbeslutning før 17. marts 1971 er ikke omfattet af denne regel. Ved sammenslutning af aktieselskaber, hvis aktier har forskellig indre værdi, kan handelsministeren tillade udstedelse af fondsaktier til udligning af nævnte forskel.
Reglerne i §§ 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre erhvervsdrivende selskaber og foreninger med begrænset ansvar, i hvilke der findes en garantikapital eller lignende ansvarlig kapital.
I henhold til § 4 finder loven ikke anvendelse på nyregistrerede selskaber.
Er sammenlignings- eller begrænsningsåret kortere eller længere end 12 måneder, må udbyttebeløbet for vedkommende år forhøjes eller nedsættes forholdsmæssigt til det beløb, det ville have udgjort for en 12 måneders periode (§ 5).
Loven, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Om den generelle baggrund for lovforslaget, der fremsattes som led i regeringens økonomiske saneringspolitik, henviste handelsministeren i sin fremsættelsestale til økonomiministerens bemærkninger ved forelæggelsen af det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal. Nærværende lovforslag blev iøvrigt ved 1. behandling foretaget sammen med det af handelsministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om priser og avancer, jfr. nærmest foregående sag. Lovforslaget blev i folketinget anbefalet til vedtagelse af regeringspartiernes ordførere, hvorimod det blev stærkt kritiseret af oppositionen. Lis Groes (S) sagde bl. a., at hendes parti ikke ville afvise, at udbyttebegrænsning kunne være et rimeligt led i en økonomisk politik, men hun karakteriserede det foreliggende lovforslag som "et slag i luften". Hun henviste herved til, at loven var foreslået begrænset til en et års periode, og at bestemmelsen om en udbyttebegrænsning på 5 pct. af egenkapitalen vil bevirke, at 2/3 af de børsnoterede selskaber vil falde uden for lovens område. Ømann (SF) fandt, at lovforslaget forsøgte at "stikke folk blår i øjnene", og at det hverken ville medvirke til at gavne valutabalancen eller til at bekæmpe inflationen. Ligesom Lis Groes kritiserede han bl. a. også, at lovforslaget ikke indeholdt begrænsninger med hensyn til udbetaling af honorarer, tantiemer o. lign. Sigsgaard (VS) karakteriserede lovforslaget som det "rene blålys" og som bevidst udstyret med så mange huller, at det ikke kunne få nogen reel begrænsende virkning. Han stillede derfor sammen med Kjær Rasmussen en række ændringsforslag uden for betænkningen med det formål at tilvejebringe "en faktisk udbyttebegrænsning". Man foreslog således loven gjort flerårig. Endvidere stillede man forslag om to sammenligningsår i stedet for ét, således at laveste udbyttebeløb i de to sidste år skulle bruges som sammenligningsbeløb. Forslagene om at tillade en forrentning på 5 pct. af egenkapitalen og at lade udbytte i form af afskrivning på aktionærforskrivning i forsikringsselskaber være undtaget fra loven foresloges udtaget af lovforslaget. Endvidere foreslog forslagsstillerne indføjet en ny paragraf, hvorefter vederlaget til aktionærer i form af løn, honorar, tantieme eller naturalydelser ikke må overstige vederlaget i sidst udløbne regnskabsår med 6 pct. eller vederlaget i forrige udløbne regnskabsår med 15 pct. Endelig foresloges loven optaget til revision i folketingssamlingen 1972-73. Også Hanne Reintoft (DK) udtalte sig meget kritisk om lovforslaget, idet der efter hendes mening ikke ville blive tale om nogen form for udbyttebegrænsning; tværtimod kunne loven af virksomhederne misbruges til at bremse lønglidninger.
I den af folketingsudvalget afgivne betænkning er optrykt udvalgets skriftlige materiale, men herudover indeholder betænkningen ingen bemærkninger. Et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret, mens et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) udtalte, at de ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse.
Ved 2. behandling understregede handelsministeren, at der her i landet blev ført en meget forsigtig dividendepolitik, og at en stor del af selskaberne faktisk udbetaler en forrentning på mindre end 5 pct. af egenkapitalen. Regeringen havde ikke fundet anledning til at lade loven gælde i to år, fordi et udbyttestop på længere sigt kunne medføre en mindre tilgang af risikovillig kapital til erhvervslivet. Under hensyn til, at der iøvrigt ikke blev grebet ind over for arbejdsaftaler, var der ikke foreslået indgreb i adgangen til at udbetale arbejdsvederlag i form af tantieme og bestyrelsesvederlag m. v. — De af venstresocialisterne stillede ændringsforslag forkastedes, idet de alene fik tilslutning af socialistisk folkeparti, mens socialdemokratiet ville afholde sig fra at stemme.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 78 stemmer mod 9 (SF og VS og DK); 48 medlemmer (S) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.