Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Henry Møller, Henning Andersen, Mads Eg Damgaard, Adam Møller [formand], Jens Peter Jensen (Sorø amt), Kofoed, Henry Sørensen [næstformand], Amtoft, Jørgen Andersen, Valbak, Peter Nielsen, Normann Andersen, (fra 13/1 Finn Christensen), Jørgen Peder Hansen, Waldemar Laursen, Johan Nielsen, Bertel Pedersen og Vivike.

Loven har følgende ordlyd:

"§1. I lov nr. 188 af 30. april 1948 om velfærdsforanstaltninger for søfarende som ændret ved lov nr. 161 af 27. maj 1964, affattes § 3, stk. 1, således:

"De til velfærdsrådets virksomhed fornødne midler tilvejebringes ved en afgift af 40 øre pr. dag for hver med dansk handelsskib eller -fartøj forhyret søfarende — herunder skibsførere i sådanne skibe og fartøjer — der er forsikret mod følger af ulykkestilfælde i henhold til gældende ulykkesforsikringslovgivning. Afgiften udredes med 10 øre pr. dag af den søfarende, 10 øre af rederen og 20 øre af statskassen."

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1971."

I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte handelsministeren bl. a. følgende:

"Handelsflådens Velfærdsråd har til opgave at varetage og fremme sådanne foranstaltninger i ind- og udland vedrørende søfarendes velfærd under ophold i havn, som findes formålstjenlige og ønskelige.

Velfærdsrådets meget alsidige virksomhed finansieres gennem en ikke-dyrtidsreguleret velfærdsafgift, der siden 1964 har udgjort 20 øre pr. dag pr. søfarende, hvoraf statskassen har betalt 50 pct., de søfarende 25 pct. og rederne 25 pct.

Rådets indtægter gennem velf ærdsafgiften har i de senere år været stagnerende og indbringer for tiden ca. 1.160.000 kr. årlig. Velfærdsrådets udgifter har derimod, uanset at virksomheden har været af stort set uændret omfang, i de senere år vist fortsat stigning navnlig som følge af den almindelige løn- og prisudvikling. Udgiftsstigningerne har medført et stigende driftsunderskud på i 1968-69 ca. 52.600 kr. og i 1969-70 ca. 68.000 kr., og for indeværende finansår regnes der med et underskud på over 100.000 kr. Driftsunderskuddet har hidtil kunnet dækkes ved hjælp af opsparede reserver fra tidligere regnskabsperioder, men disse vil snart være opbrugt.

Hvis velfærdsrådets indtægter derfor ikke øges væsentligt, vil velfærdsrådets virksomhed til gavn for de søfarende ikke kunne opretholdes i det hidtidige omfang, og man må forudse, at væsentlige nedskæringer i virksomheden kan blive følgen.

En sådan udvikling vil være til stor skade for de søfarende, som i forvejen som følge af søfartens særlige forhold er anderledes stillet end andre borgere. Her tænkes navnlig på de problemer, som fravær fra hjemstedet uundgåeligt skaber.

Fra Handelsflådens Velfærdsråd har handelsministeriet, som det fremgår af den som bilag 2 til lovforslaget optrykte skrivelse, modtaget en enstemmig indstilling om forhøjelse af velfærdsafgiften til 40 øre pr. dag pr. søfarende.

Jeg må i overensstemmelse med velfærdsrådets indstilling tillægge det afgørende betydning at undgå den situation, at rådet af økonomiske årsager må nedskære sin virksomhed på vigtige områder, ligesom jeg i denne forbindelse lægger stor vægt på, at de i velfærdsrådet repræsenterede organisationer af redere og søfarende har givet tilslutning til en forhøjelse af den rederne og de søfarende påhvilende andel i velfærdsafgiften."

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse fra alle sider i folketinget.

Af den af folketingsudvalget afgivne betænkning fremgår det, at udvalget med handelsministeren har drøftet spørgsmålet om etableringen af en forbedret nyhedsformidling for de søfarende, og at ministeren om dette spørgsmål har tilsendt udvalget en skriftlig redegørelse om avisnyhedsformidlingen og om den radiofoniske nyhedsformidling samt et notat om radiokommissionens indstilling angående kortbølgeradioudsendelser. Såvel redegørelsen som notatet er optrykt som bilag til betænkningen.

Spørgsmålet om etableringen af en forbedret nyhedsformidling gennem de i radiokommissionens betænkning foreslåede to kortbølgesendere og de hermed forbundne økonomiske omkostninger har ifølge betænkningen endvidere været drøftet med ministeren for kulturelle anliggender. Ministeren har over for udvalget givet tilsagn om at optage kontakt med ministeren for offentlige arbejder med henblik på at søge tilvejebragt yderligere oplysninger til belysning af mulighederne for at nå frem til en ordning, der indebærer væsentlig bedre modtagerforhold end de nuværende, samtidig med at omkostningerne holdes på et lavere niveau end det i radiokommissionens betænkning anførte.

Endelig fremgår det af betænkningen, at udvalget har drøftet mulighederne for at søge gennemført forbedringer af arbejdsklimaet om bord i danske skibe, og at udvalget finder, at det vil være formålstjenligt, om man ud over arbejdet inden for velfærdsrådets område overvejer mulighederne for at søge gennemført egnede foranstaltninger til en forbedring af arbejdsklimaet på skibene.

I overensstemmelse med en indstilling i betænkningen besluttede folketinget, at udvalget i henhold til forretningsordenens § 7, stk. 6, skulle vedblive at bestå indtil samlingens afslutning for derved at give udvalget mulighed for at fortsætte behandlingen af spørgsmålet vedrørende de i radiokommissionens betænkning foreslåede to kortbølgesendere.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 141 stemmer.

Udvalget afgav den 2. september en beretning, hvori udvalget med beklagelse tager til efterretning, at der kun med store omkostninger er mulighed for at opnå nogen følelig forbedring af kortbølgeudsendelsernes hørbarhed.