Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Poul Schlüter, Hagen Hagensen (fra 27/4 Stæhr Johansen) [formand], Erik Hansen (Vejle amt), Asger Jensen, A. Chr. Andersen, Jens Chr. Christensen [næstformand], Holger Hansen, Niels Helveg Petersen, Arthur Jacobsen, Martin Pedersen, Ove Hansen, Gorrsen, Hans Hækkerup, Egon Jensen, Hans Lund, Axel Ivan Pedersen og Gert Petersen.
Ved loven foretages ændringer i lov nr. 234 af 4. juni 1969 om generelle tilskud til kommunerne, således at der til kommunerne indføres et tilskud udmålt efter objektive kriterier for de kommunale udgiftsbehov. Udgiftsbehovstallet for den enkelte kommune udgør summen af:
1) kommunens andel af landets samlede indbyggertal multipliceret med 40,
2) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6 år multipliceret med 5,
3) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år multipliceret med 33,
4) kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 65 år og derover multipliceret med 6,
5) kommunens andel af det samlede vejnet, som bestyres af kommunerne, multipliceret med 8, og
6) kommunens andel af landets samlede areal multipliceret med 8.
Tilskuddets størrelse fastsættes af indenrigsministeren for en treårig periode ad gangen med tilslutning fra folketingets finansudvalg. Ved væsentlige ændringer i grundlaget for beregningen af kommunernes udgiftsbehovstal kan indenrigsministeren foretage de heraf følgende ændringer i sammensætningen af disse. Ved ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten og kommunerne kan indenrigsministeren endvidere — med tilslutning fra finansudvalget — forhøje eller nedsætte tilskuddet.
For amtskommunernes vedkommende indeholder loven en forhøjelse af skattegrundlagstilskuddet. Dette tilskud har hidtil været udformet således, at amtskommuner med et beskatningsgrundlag mindre end gennemsnittet for samtlige amtskommuner blev stillet, som om de havde haft et beskatningsgrundlag svarende til det gennemsnitlige (udligningsgrundlaget). Der er nu indført en hjemmel til at foretage reguleringer såvel i opadgående som i nedadgående retning af dette udligningsgrundlag i takt med ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem amtskommunerne og staten. For at yde amtskommunerne kompensation for vejrefusionens bortfald vil det være nødvendigt at foretage en forhøjelse af udligningsgrundlaget til ca. 107 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag.
Endelig skal det nævnes, at loven indeholder bestemmelser dels af teknisk art, dels nødvendige forlængelser af de bestående udligningsordninger i hovedstadsområdet. — Lovens hovedbestemmelser træder i kraft med virkning fra og med finansåret 1973-74.
Om baggrunden for forslagets fremsættelse udtalte indenrigsministeren i fremsættelsestalen:
"Forslaget må ses i sammenhæng med det af ministeren for offentlige arbejder fremsatte forslag til lov om offentlige veje, hvorefter den hidtidige automatiske refusion af de kommunale vejudgifter foreslås ophævet samtidig med indførelsen af en ændret kompetencefordeling på vejområdet. Ved bortfaldet af de meget betydelige vejrefusionsbeløb opstår der navnlig af udligningsmæssige grunde behov for at yde kommuner og amtskommuner en særlig kompensation, og regeringen indledte derfor i efteråret 1970 forhandlinger med de kommunale organisationer herom. Der var almindelig enighed om det ønskelige i at søge indført et generelt tilskudssystem, som på objektivt grundlag skulle tage sigte på at udjævne forskellene i kommunernes udgiftsbehov.
De hidtil gennemførte generelle udligningsforanstaltninger — det amtskommunale skattegrundlagstilskud og den kommunale udligningsordning — har navnlig været rettet mod den væsentligste årsag til ulighederne i de kommunale beskatningsniveauer, nemlig de uensartede beskatningsgrundlag. Det har dog hele tiden været anset for ønskeligt, om forskellen i de kommunale udgiftsbehov på en eller anden måde kunne inddrages i byrdefordelingsovervejelserne. Dette har i øvrigt også været fremhævet såvel af den socialdemokratiske folketingsgruppe som af Kommunernes Landsforening sidste år under behandlingen af loven om kommunal udligning.
Forhandlingerne med de kommunale organisationer resulterede i et samarbejde på teknisk plan mellem de kommunale organisationers sekretariater og sekretariatet for regeringens byrdefordelingsudvalg med det formål at søge opstillet et forslag til tilskud til kommunerne efter objektive udgiftskriterier.
Ud over at virke som kompensation for vejrefusionens ophævelse skulle tilskuddet endvidere være anvendeligt ved fremtidige omlægninger af byrde- og opgavefordelingen på andre områder og således på længere sigt medvirke til en økonomisk ligestilling af kommunerne og en bedre harmoni mellem den administrative kompetence og det økonomiske ansvar ved varetagelsen af de kommunale opgaver.
Med det forslag, der her fremsættes, og som er resultatet af det nævnte samarbejde med de kommunale organisationers sekretariater, vil der være taget endnu et væsentligt skridt henimod realiseringen af målsætningen for byrdefordelingsreformen."
Virkningen af de vedtagne tilskudsomlægninger på de kommunale og samlede kommunale og amtskommunale beskatningsniveauer fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og en af byrdefordelingsudvalgssekretariatet udsendt redegørelse. Det fremgår heraf, at selv om det hidtidige vejrefusionssystem virkede stærkt udlignende, opretholder det nye system samme udligning som hidtil. Dette bedømte indenrigsministeren som et tilfredsstillende resultat ikke mindst i betragtning af, at det nye system har afgjorte fordele i retning af at skabe bedre harmoni mellem kompetencer og økonomisk ansvar end den hidtidige refusionsordning. Det kan i øvrigt forventes, at tilskuddet vil få en endnu bedre udlignende virlming i forbindelse med omlægninger på andre områder.
Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse fra alle partiernes ordførere. Det henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) stillede ændringsforslag om en automatisk regulering af det af statskassen årligt ydede tilskud til primærkommunerne. Mindretallet indstillede lovforslaget til vedtagelse med dette ændringsforslag, men flertallet (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret. Ved 2. behandling erklærede Hauch (V), at han ville stemme for det af mindretallet stillede ændringsforslag, som imidlertid blev afvist af regeringspartiernes ordførere og af indenrigsministeren bl. a. med henvisning til de af statsrevisorerne fremhævede betænkeligheder ved de kraftige stigninger i de hidtidige statsrefusioner. Ændringsforslaget forkastedes med 70 stemmer mod 35.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 138 stemmer mod 1 (DK).