Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Langkilde, Stæhr Johansen [formand], Juul-Madsen, Niels Ravn, Holmberg, Kofoed [næstformand], Per Møller, Nordqvist, Amtoft, Else-Merete Ross, Otto Mørch, Horn, Waldemar Laursen, K. Axel Nielsen, Axel Ivan Pedersen, Karl Max Rasmussen (fra 10/2 Boye Hansen) og Arne Larsen.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Det af justitsministeren den 15. december 1970 fremsatte lovforslag om ændring af færdselsloven blev ved folketingets 2. behandling den 20. april 1971 delt i to lovforslag. Det ene forslag, der omhandlede aldersgrænsen for kørsel med knallert, ansvarsforsikring og parkeringskorps, blev færdigbehandlet af tinget og gennemført som lov nr. 162 af 28. april 1971. Om denne lov henvises til omtalen af nærmest foregående sag.

Det andet forslag blev ved 2. behandlingen den 20. april tilbagevist til udvalget til fornyet drøftelse, idet 2. behandlingen blev afbrudt. Dette lovforslag blev senere gennemført som lov om ændring af færdselsloven. (Erstatning for uberettiget inddragelse af førerretten m.v.).

Fra det oprindelige lovforslag gennemførtes der regler om politiets adgang til at fjerne og sælge henstillede køretøjer, om anke af sager, hvor kørekortet er fradømt skal eller kan tillægges opsættende virkning samt regler om erstatning for uberettiget inddragelse af førerretten. Den væsentligste ændring er dog en, der fremkom som et ændringsforslag stillet af et flertal i tilføjelse til betænkning afgivet den 26. maj. Denne ændring vedrører en ændring af sanktionssystemet over for spirituspåvirkede motorførere. Ved ændringen gives der en ny formulering af færdselslovens § 69, stk. 1, hvorved den almindelige strafferamme for overtrædelse af færdselsloven forhøjes fra 6 måneder til 1 år, samtidig med at en særregel med maksimum fængsel i et år ophæves. Denne særregel i § 69, stk. 1, omfattede overtrædelser af færdselslovens § 16, stk. 1, om spirituspåvirkede motorførere. Ophævelse af denne særregel medfører, at spirituskørsel fremtidig vil falde ind under den almindelige strafferamme, der gælder for andre overtrædelser af færdselsloven. Betydningen af dette ligger i, at det giver domstolene mulighed for at anvende bødestraf i videre omfang end efter den hidtil gældende regel, hvor der for at anvende bøde krævedes, at der forelå særlig formildende omstændigheder.

Ved lovændringen gennemførtes der endvidere nye regler om køreprøve efter fradømmelse af kørekortet. Med en enkelt undtagelse skal der altid aflægges køreprøve. Der gennemføres ved lovændringen en ændring af færdselsloven, som giver busser en vis fortrinsstilling ved udsving fra stoppesteder, ligesom cyklers og knallerters placering i et kryds ved venstresving ændres.

Endelig kan nævnes nogle af de ændringer, der på grundlag af ændringsforslag stillet af et mindretal kom til afstemning i tinget, men som ikke blev gennemført. Det drejer sig først og fremmest om bestemmelser, der ville indføre generelle hastighedsbegrænsninger, samt om regler, der ville indføre en eller flere faste promillegrænser. Endelig kan nævnes et forslag om at give 16-årige adgang til at køre på letvægtsmotorcykel.

I ministerens fremsættelsestale blev det sagt, at regeringen fulgte flertalsindstillingen i betænkningen fra færdselssikkerhedskommissionen om generelle hastighedsgrænser ved ikke at stille forslag om sådanne. Vedrørende kørsel i spirituspåvirket tilstand, forelå betænkningen fra straffelovrådet endnu ikke. Ministeren ville drage omsorg for, at denne betænkning blev sendt til det kommende folketingsudvalg så snart den forelå.

Ved 1. behandlingen blev en stor del af tiden optaget af diskussion om reaktionen overfor spirituspåvirkede trafikanter. Det foreliggende lovforslag kunne alle stort set tilslutte sig. Otto Mørch (S) ønskede bedre køreuddannelse samt nye køreprøver efter fradømmelse. Han vendte sig mod generelle hastighedsgrænser samt mod faste promillegrænser. Hvad angik sanktionen mod spritbilister, var han indstillet på, at sanktionerne skulle være mere smidige og variable.

Langkilde (KF) vendte sig imod generelle hastighedsgrænser samt imod faste promillegrænser. Hvad angik spirituspåvirkede trafikanter, mente han, at frihedsstraffenes område burde indskrænkes, ligesom han mente, at de pågældende sager burde være politisager.

Holmberg (V) gik imod generelle hastighedsgrænser, men ind for faste promillegrænser. Han rejste iøvrigt problemet om objektivt erstatningsansvar ved færdselsulykker.

Nordqvist (RV) ønskede en ny og bedre formulering af færdselslovens § 70, stk. 1, om frakendelse af førerretten på grund af groft uforsvarligt forhold. Han rejste ligeledes spørgsmålet om godtgørelse for ulempe i forbindelse med erstatning for uberettiget fratagelse af førerretten. Med hensyn til spirituskørsel var den radikale gruppe delt. En promilletilhænger ville tage ordet senere. Selv var han overordentlig betænkelig ved at acceptere faste promillegrænser. I forbindelse med dette problem rejste han problemet om narkotikapåvirkede trafikanter. Også med hensyn til hastighedsgrænser var de radikale problemdelt.

Arne Larsen (SF) mente, at en fast promillegrænse var nødvendig. Han gik ligeledes ind for generelle hastighedsgrænser. Det var dog for tidligt at tage endelig stilling til disse to store spørgsmål. Han gik endvidere ind for, at de 16-årige skulle have ret til at køre letvægtsmotorcykel, der skulle indregistreres, og hvortil der krævedes køreprøve.

Uden for ordførernes række talte Else-Merete Ross (RV), Axel Ivan Petersen (S) og Horn (S), der alle gik ind for en promillegrænse. Endvidere talte Boye Hansen (S), der gik ind for hastighedsbegrænsning dels generelt, dels i bymæssig bebyggelse.

I udvalgets betænkning af 15. april blev der stillet forslag om deling af det fremsatte lovforslag. Problemerne om reaktionen over for spirituspåvirkede trafikanter, hastighedsbegrænsninger samt unges brug af letvægtsmotorcykler blev udskudt til anden del. Ved den 2. behandling, der fandt sted den 20. april, blev behandlingen standset, for så vidt angik 2. del af forslaget, der herefter blev tilbagevist til udvalget.

I udvalgets tilføjelse til betænkning af 26. maj findes en række fortolkningsbidrag til ændringen ang. sanktionen mod spirituspåvirkede trafikanter. Med hensyn til de bøder, der fremtidig skal anvendes i større omfang end hidtil, forudsætter udvalget, at der bliver tale om meget følelige bøder. Et mindretal stillede ændringsforslag, hvorefter der bl. a. i færdselsloven skulle indføres en promillegrænse på 0,8. Et andet mindretal stillede forslag om en promillegrænse på 0,5.

Flertallet afviste generelle hastighedsgrænser, medens et mindretal stillede et forslag om en generel hastighedsbegrænsning.

Et mindretal stillede ligeledes forslag om 16-åriges adgang til at køre på letvægtsmotorcykler.

Ved 2. del af 2. behandlingen blev de stillede mindretalsforslag stemt ned. Ændringsforslaget om en promillegrænse på 0,5 blev nedstemt med 13 for og 130 imod, medens 5 afholdt sig fra at stemme. Afstemningen om en promillegrænse på 0,8 fandt sted ved navneopråb. Det blev forkastet med 123 stemmer mod 36; 20 var fraværende.

I udvalgets tillægsbetænkning er som bilag optaget et udkast til cirkulære om anklagemyndighedens behandling af sager vedrørende spirituskørsel m. v. Udvalget tog ikke stilling til udkastets indhold.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 144 stemmer mod 2 (Axel Ivan Pedersen og Camre (S)). 4 medlemmer (VS, Rosing og Johan Nielsen) afholdt sig fra at stemme.